Var det en spillefilm, ville vi juble

Det er hykleri, når politikerne forarges over billederne af de danske soldater i ildkamp i filmen Armadillo, mener filosof Arno Victor Nielsen. Det er billige point at forkaste filmens barske virkelighed, siger han.

Danskerne har godt af, at få krigens barske virkelighed med død, hævntørst og blodberusede soldater helt op i ansigtet. Sådan siger filosoffen Arno Victor Nielsen om den danske dokumentarfilm Armadillo. Han mener, at både tilhængere og modstandere af filmen gemmer sig i hykleri, når det gælder forholdet til krigen i Afghanistan, og de unge danske mænd som kæmper i den.

- Vi kender jo godt den grusomme side af krig alle sammen. Vi ser massevis af krigsfilm, hvor vi jubler over både blodrus og hævntørst, men for at retfærdiggøre krigen vender vi det blinde øje til, når det bliver virkelighed, siger Arno Victor Nielsen og forklarer, at vi danskere helst vil se os selv som ofrene i krigen, fordi indsatsen i Afghanistan på den måde er lettere at retfærdiggøre overfor os selv.

- Når vi så ser det, som Armadillo viser, kan vi ikke længere retfærdiggøre krigen overfor os selv, men det er hykleri at tro, at de danske soldater drager til Afghanistan alene for at redde afghanske pigeskoler, eller fordi de vil tjene de 48.000 kroner om måneden, de får for det, siger han og fortsætter:

- De unge soldater vil have spænding og oplevelser. Krigen er forbundet med stor lyst, og det er helt naturligt, fortæller Arno Victor Nielsen.

Selvfølgelig skyder vi af hævntørst
Den mest heftige debat som Armadillo i øjeblikket afføder, handler om de danske soldaters reaktioner efter en bestemt episode i forsommeren 2009, hvor flere talebankrigere dræbes efter en intens ildkamp. Forfatter Carsten Jensen udtrykker i et essay til filmmagasinet Ekko, voldsom harme over, at ”de danske soldater i deres blodrus praler af de drab, de netop har begået, på en måde der ligner barbari, fra en tid vi for længst havde lagt bag os”, som han skriver. Det er filosof Arno Victor Nielsen ikke enig i.

 - Danmark har ikke mistet sin uskyld, men for nogle er en illusion om, hvad Danmark er, bristet, fortæller Arno Victor Nielsen. Han mener, at det er naturligt for soldater, at de vil være i kamp og ikke bare sidde på sidelinjen:

- Selvfølgelig er krig drevet af blodrus og hævntørst. Soldaterne drives i bund og grund af deres egne behov for spænding og oplevelser, og det er helt naturligt. I virkeligheden er den danske mand genopstået, som de vikinger der tog på togt i England for mere end 100 år siden, siger han.

Billige politiske point
Danmark har de seneste 20 år ført en meget aktivistisk udenrigspolitik, som har medført en offensiv brug af Forsvaret i internationale missioner. Det har været bredt accepteret både på Christiansborg og blandt befolkningen. Derfor er det også hykleri, når politikere forkaster filmens barske virkelighed, fortæller Arno Victor Nielsen.

- Det er billige point at forkaste det billede af krigen, som filmen viser. Dem, som forkaster soldaternes reaktion, siger jo bare det, vi alle sammen gerne vil høre. Var det en spillefilm, ville vi juble, når fjenden var besejret. Nu forlanger vi i stedet, at soldaterne skal være fulde af anger, siger han.

Derfor mener Arno Victor Nielsen også, at filmen er vigtig. For vi skal kende virkeligheden. Ellers kommer vi kun til at kende halvdelen af historien om krigen i Afghanistan. Den historie, hvor de danske soldater bliver ramt af vejsidebomber – hvor vi er ofrene.

Af Kenneth Skov Jensen, skov@remove-this.cs.dk