Som Sirius patruljemedlem skal du kunne det hele selv

NÆSTE SIRIUS HOLD I 60 år har Sirius patruljen ved Daneborg i det nordlige Grønland markeret rigsfællesskabets suverænitet i det arktiske område. Døgnet rundt er seks mand udstationeret to år ad gangen i det kolde, barske miljø, hvor snestorme, hundeslæder og ensomhed er en del af hverdagen. Sirius patruljens folk skal således være gjort af en særlig støbning, og det er da også sket, at enkelte er bukket under for presset –eller sygdom, og har måttet tage den lange tunge vej hjem før tid.
Men ellers skal ’drengene’ kunne lidt af hvert, inden de overhovedet begiver sig af sted til det nordlige, og de får da også en lang og grundig foregående uddannelse. Det sidste halve år inden udsendelse, er de en lille håndfuld tilbageblevne aspiranter til patruljen, der er blevet endelig udskilt.
I øjeblikket er der således syv unge mænd, der er i fuld gang med forskolen, og til sommer er der så den endelige sortering, hvor det forventes at seks af dem er klar til at danne de nye patruljer nordpå og afløse det hold, der tog af sted for to år siden.
På forskoleprogrammet står blandt andet så forskellige ting som truckkørsel, madlavning, dyrlæge og tandlæge foruden egentlig arktisk træning, der finder sted i grønlandske Mestersvig.
Ens for alle aspiranterne er, at de har militær baggrund, er i en perfekt fysisk form og er ubundne af familiære forhold. Det nytter ikke, at man savner kone eller børn, når man er tusindvis af kilometer nordpå, lukket inde bag bjerge af is og sne, og hvor transporten højst bliver et glimt af en Hercules et par gange i kvartalet –eller endnu sjældnere.
Slædepatruljen SIRIUS opgaver er suverænitetshåndhævelse, og som politimyndighed at føre kontrol med ekspeditioner og fredningsbestemmelser i nationalparken, samt foretage overvågning af operationsområdet. Desuden har de over 2.000 kilometer kystlinje at overvåge, så det bliver til masser af ture på ski, snesko og –eller med hundeslæde.
Da hjælpen er så fjern, skal de kunne det meste selv. Det indebærer reparationer af udstyr og grej, madlavning etc. men så sandelig også egen pleje, og hvis uheld er ude så også at kunne klare akutte situationer som tandpine, tilskadekomster, sygdomme og ulykker, ikke kun hos dem selv, men også hos deres dyr.
Derfor er forskolen så vigtig. Her kommer de rundt i alle situationer, og denne gang tager CS med.
Eller rettere; frem til udnævnelsen og rejsen nordpå, vil CS Bladet følge aspiranterne, og i de fremtidige blade fortælle, hvad der indtil videre er trænet og sket i aspiranternes forskole.
Vi møder dem her første gang, da de er på besøg hos Suhrs Madakademi i hjertet af København.
Duften af dejlig mad kommer en i møde allerede ude fra trappeopgangen, og oppe i det store køkken er der travlhed. Udover aspiranterne er der også medlemmer fra Station Nord og Mestersvig i gang med kødgryderne. Menuen byder på suppe, steg og ikke mindst hjemmebag, og lige nu gælder det rengøring og finthakken af grønsager, dejen og hindbærfyldet til rouladen og så den velduftende suppe, der småkoger over blusset.
’Drengene’ har travlt, og hver er udstyret med forklæder, skeer og knive til hver deres gøremål.
- Vi giver dem en bred teori, hvori indgår både planlægning og hygiejne, fortæller lærer Anne Marie Fogh Larsen, der tidligere har undervist kommende Siriusfolk på akademiet.
-Vi lægger vægt på, at det er almindelig dansk mad, de skal lave, og der skal selvfølgelig tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende, der hvor de skal være, fortsætter hun.
Det er vigtigt, at grundteknikerne i madlavningen er i orden, og der skal også bages det, læreren kalder; godt brød.
- Det er de helt basale ting, vi lærer dem. Vi ved jo også, hvor vigtig mad er, også fordi mad skaber stemning, og jo bredere et repertoire, jo bedre. Og de har jo tiden til at lave maden, smiler hun videre.
Besøget på madakademiet varer et par dage. Så gælder det besøg hos tandlægen på Holmen og derefter de næste dage på Veterinærskolen, hvor ’dyrlægeopgaver’ står på programmet.
Tandlægebesøget vil nok få det til at gyse i de fleste, med eller uden tandlægeskræk på forhånd. Siriusfolk skal nemlig selv være i stand til at hive tænder ud hos hinanden eller stoppe en tandbyld i at udvikle sig. De er jo kun dem selv til at tage sig af den slags problemer, når de er på patruljen, og der er ikke hjælp at hente fra andre end deres makker.
Næste udfordring for Sirius aspiranterne blev så på dyrehospitalet. Her skulle de lære at tilse, pleje og operere syge og tilskadekomne hunde. En vigtig del af en Siriuspatrulje er netop slædehunde, og derfor er det vigtigt, at patruljefolkene også ved, hvordan de skal hjælpe deres hunde, hvis der opstår skader eller sygdomme blandt dem. Dyrehospitalet stillede selv velopdragne hunde, der har prøvet at agere ’syge’ før til rådighed.