Sergentskolen gennemfører terrænløb på øvelsespladsen
06.07.2010Torsdag 8. juli gennemfører Hærens Sergentskoles Idrætsforening det årlige SGI-løb på øvelsesapladsen.
Sønderborg Garnisons Idrætsforening gennemfører torsdag 8. juli det årlige terrænløb benævnt SGI-løbet. Det er i år 8. gang, at dette løb gennemføres, og der løbes igen på to distancer.
Starten til løbet går kl. 18.30 hvor skolechefen, oberstløjtnant V. Ravn skyder løbet i gang, hvorefter han selv deltager i løbet.
Start og mål er igen i år gården Frydendal, som er den første gård, man ser, når man kører ind på øvelsespladsen. Der er parkeringsmuligheder tæt ved gården.
Det koster 40 kr. at deltage samt 20 kr. ekstra, såfremt man først tilmelder sig på dagen.
Startnummer udleveres ved start fra kl. 17.30.
Ruten er en kuperet rundstrækning, som dels består af asfaltvej, grusvej og alm. terræn.
Ønsker man at løbe 10 km gennemføres 5 km ruten to gange.
Når man kommer i mål vil der være frugt og drikkevarer til rådighed, ligesom der vil være præmier til nr. 1, 2, og 3.
