Rapport: Tiden før udsendelsen kan være lige så hård

En ny undersøgelse blandt tidligere udsendte soldater viser, at det ikke bare er under selve udsendelsen, at partner og børn belastes. Tiden op til, med de mange øvelser, og tiden efter, hvor soldaten skal akklimatiseres, sætter sig også spor.

PÅRØRENDE  Mangel på tid sammen med familien og dårlig planlægning. Sådan kan man kort opsummere de problemer, som pårørende med børn oplever under den missionsforberedende uddannelse (MISU). Det siger en ny rapport fra Videnscentret under Veterancentret. Undersøgelsen er foretaget med spørgeskemaer til de nærmeste pårørende på ISAF hold 7 og KFOR hold 20.
Og især tiden op til udsendelsen, hvor soldaten er meget væk fra hjemmet, har haft indvirkning. Det kommer i høj grad bag på de pårørende, at udsendelsen også kræver et koncentreret øvelsesprogram før udsendelsen, som ses på et uddrag af et af svarene.
- Ud over det rent praktiske med at få passet børn, når jeg er i fast aftenvagt, så er det en stor følelsesmæssig belastning at være fra hinanden så meget, når jeg også ved, at børnene og jeg nu skal undvære ham helt i et halvt år. Forsvaret opfordrede på pårørendearrangementet til, at vi skulle sørge for at få snakket tingene igennem, men det kræver jo, at vi fysisk befinder os i samme rum!
Især tid med børnene, men også selve planlægningen af praktiske sager under udsendelsen fylder meget blandt de pårørende, hvorimod det opfattes, som om øvelserne fylder hele soldatens tid. Og øvelserne planlægges så kort tid frem, at den begrænsede tid familien har sammen bliver brudt op, når soldaten med kort varsel kaldes på øvelse.
Til gengæld får forsvaret ros for sin information, som mange synes dækker behovet godt. Også forsvarets psykologer får gode ord med på vejen.
- Jeg ringede til forsvarets psykologer og fik en for mig meget professionel og værdifuld støtte! Hvis ikke jeg havde fået denne kontakt, så havde jeg nok været nødt til at bede om at få min mand hjem, skriver en af de pårørende.
Det er især presset på den, som bliver hjemme, som skaber problemet. For når de står alene med et par børn, er overskuddet ikke altid stort.
- Det kunne også være rart med et kone-hjælper-netværk. Et korps som kunne tilbyde praktisk hjælp til for eksempel  græs/hækkeklipning - gennemgang af bil ex olie, vand og lign.
Andre går længere og mener, at en betalt barnepige eller en form for hjemmehjælp ville være passende, imens soldaten er udsendt. På den måde kan den normale hverdag i en hvis grad holdes på sporet.
Følelsen af at være blevet efterladt lidt til sig selv er noget mange giver udtryk for. Under udsendelsen, når hverdagen skal hænge sammen og planlægges, men mindst lige så meget i tiden før, hvor det psykiske pres følger.
Eller, som en pårørende udtrykker det.
- Jeg har godt kunne forberede mig på udsendelsen, men havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at missionsforberedelse uddannelse er så tidskrævende.

Af Søren Tang,