PORTRÆT af Ole Kjær Poulsen

Vi er forskellige - men det er en udfordring og en styrke!

Forskellighed er en udfordring og en styrke. Ordene er CS-hovedbestyrelsesmedlem Ole Kjær Poulsens. Han har været tillidsmand og fællestillidsmand for Vagtkompagniet ved Livgarden i en årrække, og det faglige arbejde fylder en stor del af hans dagligdag. Men det giver også mange oplevelser og store udfordringer.

Bjørnen’ hænger strunk på sin knage og fra gården høres dæmpet musik. Ole Kjær Poulsen har Rosenborg slot i ’baghaven’ og omgivelserne summer af historie og traditioner. Men moderne tiders teknologi har vundet indpas for længst, og netop nu er den gamle garderkaserne i Gothersgade i hjertet af København ved at gennemgå store forandringer. Og mange af disse holder Ole Kjær Poulsen et vågent øje med.
Som kommandobefalingsmand ved Vagtkompagniet, Den Kgl. Livgarde, og ikke mindst som én af i alt tre fællestillidsmænd, der er ved Livgarden, er han involveret i alle de nye tiltag.
Han gør sit for at sikre, at ombygningerne og renoveringerne bliver til glæde for hans kolleger, og at generne undervejs bliver så få som muligt.
I det daglige er Ole Kjær Poulsen en travl mand. Ikke kun det daglige militære virke kræver sit. Også hans faglige engagement optager rigtigt meget af tiden, så Ole Kjær Poulsen er her og der og alle vegne i løbet af en ’normal arbejdsdag’.
Det stod ellers ikke umiddelbart skrevet i den unge Oles familiebog, at han skulle blive befalingsmand ved Livgarden, da han voksede op hjemme i det sydjyske. Han fik udsat sin værnepligt for at fuldføre gymnasiet, men da han endelig kom til session som 21-årig, var han helt sikker i sin sag. Og skulle han være soldat, skulle det være i Livgarden. Og det blev det.
Efter endt rekruttid blev han værnepligtig sergent, og så var kursen lagt.
- Det vrimlede ikke ligefrem med arbejdspladser den gang. Jeg havde brug for en fast indtægt, så jeg fortsatte i Forsvaret, forklarer Ole Kjær Poulsen.

Længere til toppen i dag
Han har aldrig fortrudt sit valg. Han fortsatte i Livgarden og fik hurtigt en karriere som mellemleder, og siden 1987 har han været seniorsergent. I alt er der omkring 36 mellemledere ved GSE/Vagtkompagniet, Den Kgl. Livgarde, til at dele de mange nationale opgaver og funktioner mellem sig.
Ole Kjær Poulsen blev tidligt en af dem, der samtidig engagerede sig i det faglige arbejde.
- Jeg har aldrig rigtigt kunnet holde min mund, smiler han og fortsætter hurtigt: - Men vi har altid haft et rigtig godt samarbejde med chefen ved vagtkompagniet.
Netop samarbejde kan han godt savne ”lidt højere oppe”, som han kalder det.
- Jeg kunne godt ønske, at cheferne i dag ville spørge og bruge deres tillidsmænd noget mere. For hvis vi blev inddraget mere, så ville cheferne langt hen ad vejen undgå deres undren over, at deres egne ”projekter” ikke går, som de har opfattelsen af, at de skal.
- Sagt på en anden måde, hvis cheferne hører medarbejderne eller giver medarbejderne indflydelse, så er det langt nemmere for dem at få opbakning til deres ”projekter”.
- Det var noget, som cheferne var langt bedre til førhen. I dag er der blevet lidt længere til ”toppen”, fastslår Ole Kjær Poulsen.

Det faglige arbejde kom ”bare”
- Jeg var faktisk elevrådsformand i skolen i Vamdrup, og det var i en tid, hvor mange var meget venstreorienterede. Jeg var bestemt ikke socialist, men selvom jeg ikke hørte til den fløj, kunne jeg jo godt have en mening om tingene, fortæller han.
Det faglige arbejde kom næsten af sig selv, uden at Ole Kjær Poulsen, havde nogen egentlig tradition for fagforeningsarbejde eller politiske manifestationer.
Den gang var de forskellige værn selvstændige under CS, der fremstod mere som en paraplyorganisation. Livgarden hørte under det, der dengang hed SFO Hæren.
- Lokalt holdt vi ikke så mange møder den gang, som vi gør i dag. Næ, man mødtes i messen og talte om tingene, husker .

Ikke mindre arbejde
Efter det seneste forsvarsforlig for fire år siden blev resultatet, at der skulle være tre fællestillidsmænd tilknyttet Livgarden frem for den hidtidige ene. Hver fællestillidsmand dækker sin enhed. Og det betyder også, at der nu er tre enheder, der skal forsøge at blive enige i de store beslutninger. Men nu er der tre fællestillidsmænd, har ikke gjort arbejdsbyrden mindre.
- Det hele kan godt tage lidt længere tid nu. Strukturen er også ændret, så det ikke længere er nok bare at blive enig med regimentschefen. Det skal over mange flere led nu, indrømmer Ole Kjær Poulsen, der ser udviklingen som en ny udfordring.

Tillidsfolkene mødes jævnligt for at holde hinanden orienteret om det, der foregår ved deres enhed. Men megen kontakt sker også via telefon og mail.

Løn er vanskeligt og spændende
I det faglige engagement har Ole Kjær Poulsen flere mærkesager, men især tre punkter fylder meget. Det er løn/ydelser, samt uddannelse og INTOPS.
Netop løn og ydelser er et varmt emne og altid en diskussion værd, men for Ole Kjær Poulsen er det også et spørgsmål om, at man ikke bare kan generalisere.
- Folk skal have en ordentlig grundløn, og så skal de have de ydelser, de har krav på i forbindelse med deres opgaver og funktioner. Men det er et meget vanskeligt og egentlig spændende spørgsmål hvad, der skal gives.

- For skal tillæggene være ens for ham/hende, der sejler rundt i hjemlige farvande og dem, der er ude i piratområder? Og hvad med personen, der gør tjeneste i Kosovo med ordnede forhold, og personen, der sidder i Amadillo i Afghanistan og lever af feltrationer og har den mest primitive indkvartering?
- Der er så mange faktorer, der spiller ind i det tema, fastslår Ole Kjær Poulsen og tilføjer, at det også er et emne, der vil blive diskuteret en hel del fremover.

Godt med anerkendelse af uddannelse
Ved Livgarden er alle CS-medlemmerne naturligt nok ”hærfolk”. Men Ole Kjær Poulsen mener, at det, der er med til at gøre CS til en stærk fagforening, netop er, at alle værn er repræsenteret i CS.
- Netop dét at vi er så forskellige, og at CS kan håndtere det, gør CS så stærk. Med CS har vi, trods vores forskelligheder et fælles forum, forklarer han.
Uanset om kommende uddannelser bliver individualiseret eller fælles, så mener Ole Kjær Poulsen, at det er en meget positiv udvikling, at der nu arbejdes stærkt på også at gøre uddannelserne brugbare ude i det øvrige samfund.
- At vi kan få vores uddannelser meritgodkendt og få et dokument på, at uddannelsen på niveau med andre, eksempelvis akademiuddannelser gør jo også vores arbejde og arbejdsplads mere attraktiv. Det kan godt være, at vi ikke selv benytter os af muligheden for at skifte over til en civil karriere med de papirer i hånden, men så har vi i hvert fald muligheden. Det giver også en egen tilfredshed, fastslår han.

Med i den store ’klump’
Hvad angår emnet INTOPS finder han også, at det er et væsentligt emne, hvor CS skal følge godt med.
- CS skal være med til at fastlægge aftalerne. Aftalerne skal være enkle og lette at styre, ellers skaber det utryghed. Men jeg ved godt, at det er en svær balance, siger han og fortsætter;
- Vi skal sikre vores udsendte de bedst mulige vilkår, hvor de end er. Men CS er ikke bare Hæren. Vi er en stor ”klump” nu. Tillidsmænd fra hele Hæren har to møder om året, hvor vi kan udveksle erfaringer og holde os orienteret. Men det er også vigtigt at holde fokus på at mødes med repræsentanter fra de andre værn, så vi kan få et mere indgående kendskab til og indtryk af hinanden og hinandens problemstillinger og aktiviteter.
- Selvom vi er forskellige værn, har vi fælles interesser i CS, og CS er en god fælles faktor for os alle, siger Ole Kjær Poulsen.
- Vores næste tillidsmandsmøde er til april i Fredericia, tilføjer han. Og så kan jeg kun opfordre alle vores medlemmer; brug jeres tillidsmand og brug jeres Hovedbestyrelsesmedlem. Vi er jo til at få fat på. Vores navne og telefonnumre står i bladet og på hjemmesiden. Brug os! lyder det ivrigt.

En travl dag er i fuld gang. Ole Kjær Poulsen skal videre til et møde, men han kan da lige nå at indrømme, at arbejdet og fagforeningsarbejdet tager en stor del af hans hverdag. Fruen og datteren derhjemme skal jo også huskes, så den øvrige fritid bliver egentlig også mest til arbejde. Men han er dog ved at tage et jagttegn. Og så skal der løbes lidt.
- Men det må du ikke skrive, så griner de bare ad mig, smiler Ole Kjær Poulsen, der lagde smøgerne på hylden for fem år siden.
Løbet bliver der nu. Og trådt nogle trapper i det store hus. Ole Kjær Poulsen er videre til næste punkt på dagens program.

Af Helle Kolding,