- Jeg kan tilslutte mig alt det, som CS har bragt op i medierne for nylig, med at udsendte soldater skal have mere i løn, siger Lars Jensen, der er leder af CISCEN (Communication Information Systems Center) i Hærens Operative Kommando (HOK), 5 Telegraf Bataljon – og nu medlem af CS hovedbestyrelse.
Han fortæller, at han faktisk har talt med sine venner og bekendte om det faktum, at
udsendte soldater får en lavere betaling for overarbejde end soldater, der er på øvelse i Danmark – også inden emnet blev aktuelt i medierne.
- Mine venner tror simpelthen ikke på, at timelønnen er højere, når man er på øvelse,
end når man er udsendt på mission. En del af mine venner er håndværkere, og hvis de ikke var så høflige, ville de skrige af grin over den løn, vi får, siger de selv, fortæller
Lars Jensen, der netop er valgt ind i CS Hovedbestyrelse. Vennerne fortæller, at de
tjener langt mere som håndværkere, selvom de kommer hjem hver weekend, og
selvom det ikke er nær så farligt, som det arbejde en soldat udfører, eksempelvis i Afghanistan.
- Jeg kan kun opfordre vores medlemmer til at gøre noget. Det hjælper ikke, at vi er
flere tusinde medlemmer, der er enige om, at det er helt galt, hvis vi ikke fortæller det til nogen, siger Lars Jensen. Han henviser desuden til en undersøgelse, der netop er lavet af Dansk Institut for Militære Studier.
- Her kan man se, hvor skoen trykker. Og det gør den ved lønnen. Jeg er ikke i tvivl
om, at forsvaret langt hen ad vejen, lever højt på, at her er så mange engagerede
medarbejdere. Men nogle folk rejser – det kan være på grund af lønnen – eller det kan være fordi, der ikke altid tages hensyn til det enkelte menneske i forsvaret.
Det har han et godt eksempel på.
Folk skal behandles individuelt 
- Vi havde en mand her ved HOK, der stoppede. Han var netop kommet hjem fra udlandet,
og han fik job her i Karup. Men han boede i Aalborg og søgte en stilling deroppe.
Meldingen var, at han kunne få stillingen, hvis der blev fundet en kvalificeret afløser
til ham ved HOK. Men inden længe fik han et svar fra FPT, at der ikke kunne findes
en kvalificeret afløser. Så han kunne ikke få jobbet, der stod tomt.
- Et eller andet sted skal stillingen jo stå tom. Jeg synes, at det er urimeligt, at man
ikke gik ind og kiggede på det enkelte tilfælde. Manden boede i Aalborg, så det ville
være nærliggende, at give ham stillingen.
- Jeg savner virkelig, at der bliver sat ansigt på folk i forsvaret – at medarbejderne er
mere end bare et nummer. I den pågældende situation skete der bare det, at han tog
et civilt job. Derefter var der to ledige stillinger, og vi mistede en god medarbejder,
siger Lars Jensen.
Efterlyser individuel sagsbehandling
- Jeg synes, at man skal se meget mere på den enkelte medarbejder. De skal behandles
anstændigt. Nogle gange synes jeg, at forsvaret behandler folk som et nummer.
Jeg ved, at mange i forsvaret mener, at man prøver at lave det om. Men det hænger stadig
ved, siger Lars Jensen. Og han kan egentlig godt forstå hvorfor.
- Da forsvaret startede op med de funktionelle tjenester, lød det, at hver udstikker, skulle have omkring 200 mennesker i sit ansvarsområde.
Ja, det er mange. Men det er ikke virkeligheden i dag. Jeg har hørt om
nogle, der sidder med sager på mere end 400 mennesker. I starten var planen, at udstikkerne
skulle ud og møde folk, lægge planer for dem - men det er utopi. Det kan ikke lade sig gøre, siger Lars Jensen.
- Det er systemets skyld. Det skal vores medlemmer huske, for udstikkerne er meget
pressede. Han lægger vægt på at understrege, at det ikke er udstikkernes skyld – men systemet,
og at det er det, der skal ændres. De enkelte udstikkere, skal ikke have skylden. Det ville
være uretfærdigt, og han bryder sig ikke om uretfærdighed. Sandsynligvis er det derfor, at
han brænder for det faglige arbejde.
Vil opnå ensartede aflønninger
Lars Jensen har ofte hørt kolleger beklage sig over uretfærdigheden i aflønningen.
- Hvorfor får for eksempel en kommando-befalingsmand i hæren og i flyvevåbnet
ikke det samme i løn? Lars Jensen stiller ikke spørgsmålet, fordi han ikke kender svaret.
Han stiller spørgsmålet, fordi han synes, at der er et misforhold.
Han forklarer, at årsagen er klar. Inden de forskellige afdelinger blev slået sammen i
CS, blev lønninger forhandlet på forskellige områder, og det er ingen hemmelighed, at
Flyvevåbnet har været de bedste til at forhandle løn. Derfor er han godt tilfreds med
at strukturen i CS blev lavet om ved sidste formandsvalg.
- Det giver et langt bedre udgangspunkt for at få bragt alle lønninger op til samme
niveau. Det er nu en gang sådan, at jo flere der står bag – jo lettere er det at få politikerne
til at lytte. Jo flere medlemmer, jo flere potentielle stemmer. Det er ikke helt ved
siden af, at CS’ slogan er ”Sammenhold styrker”, ler han.
Uddannelse med kompetencer i det civile
- Udover at hæve lønningerne, mener Lars Jensen også at det er vigtigt, at der lægges
civile kompetencer ind i forsvarets uddannelser.
Det er godt for to ting. For det første kan det være med til at løfte lønningerne – og for det andet giver det folk bedre muligheder, for at søge arbejde i det civile erhvervsliv.
- Jeg har oplevet, at flere folk skulle gennemgå et kursus for at få lov at undervise i
det civile, selvom de havde undervist tusindevis af soldater i forsvaret. Det var grotesk.
- Derfor er det vigtigt, at vi får synliggjort forsvarets uddannelser – og hvis der mangler
noget for, at de kan sidestilles med civile uddannelser, så må vi gøre noget ved det.
Håbløse kørselsregler Det er også vigtigt, at der ikke skabes unødig
irritation hos folk rundt omkring. Men det sker desværre en gang imellem. Lars
Jensen giver et eksempel:
- Forsvaret er fuldstændig ligeglad med, hvor du bor henne. Du skal bare møde på
dit arbejde. Sådan er det, og det er jeg enig i. Men når folk skal på kursus, viser det sig,
at forsvaret alligevel ikke er ligeglad med, hvor folk bor.
Og det mener Lars Jensen ikke er fair.
Selv har han oplevet, at to ansatte fra Karup skulle på kursus i Haderslev. Den ene boede
i Karup. Den anden boede en times kørsel øst for Karup.
- Men til kurset havde de begge to timers kørsel, og da det hedder sig, at man får løn
for transporttiden til kursus, skulle de vel have det samme?
- Nej. Ham, der til daglig brugte en time på at komme på arbejde i Karup, fik ikke
godtgjort den første times kørsel. Argumentet var, at han normalt brugte en time
på kørsel alligevel. - Det var dybt uretfærdigt, og der er