PORTRÆT af hovedbestyrelsesmedlem Lars Dalsgaard

Fagligt arbejde og gode diskussioner har aldrig været fjernt for Lars Dalsgaard, Hovedbestyrelsesmedlem i CS og til daglig ansat som Eskadrebanjermester ved Staben 1. eskadre på Flådestation Frederikshavn.
Han var kun en stor knægt, da det der med faglige rettigheder dukkede op på hjemmefronten.
- Jeg var vel 12 år, og jeg syntes, at det var urimeligt, at mine forældre fik børnepengene. Så jeg indkaldte til familieråd med ét eneste punkt på dagsordenen, nemlig selv at kunne disponere over børnepengene, husker han.
Selvom unge Lars argumenterede godt for sin sag, fandt den dog ikke specielt gehør. Hans far viste ham så en oversigt over familiens samlede budget skrevet og udregnet nøje på et stort ternet ark papir, og da han hurtigt kunne se, at de udgifter han selv skulle overtage, hvis børnepengene skulle gå direkte til ham, hurtigt oversteg det beløb børnepengene gav, ja så frafaldt Lars kravet.
Men langsom spirede der alligevel fagligt stof i ham, og det brugte han senere, da livet førte ham ind i Søværnet.
Det var nu ikke, fordi der var tradition for søværnet eller militæret generelt i familien. Lars voksede op på Langeland, og da afslutningen på 10. klasse nærmede sig, skulle han jo begynde at overveje, hvad han så kunne have lyst til. Valget faldt på Søværnet, hvor han tegnede en kontrakt på foreløbig to år og ni måneder. Herefter ville han så se på, hvad livet bød på.
- Jeg kommer fra Sydlangeland, så det var noget af en kulturoplevelse pludselig at gå om bord i fregatten HERLUF TROLLE som yngstemand, husker Lars Dalsgaard, der dengang kun var 17 år gammel.
Han startede som dæksgast og som han selv udtrykker det; blev han ’hængende’ i systemet. Det er blevet til foreløbigt 25 gode år, hvor han efterhånden har gjort tjeneste ved mange forskellige enheder.
- Der er dog ingen tvivl om, at sejladsen i 1. eskadre ved Færøerne og Grønland er der, hvor jeg har befundet mig bedst, nikker han.
Mere specielt var tjenestestedet i den nu nedlagte 5.eskadre, hvor ubådene og Frømandskorpset hørte til, men her trivedes han også fint.
- Det var et meget specielt tjenestested, men samtidig også et rummeligt sted rent menneskeligt, forklarer han.

Har aldrig holdt mig tilbage
Hans udadvendte væremåde og interessen for både omgivelser, mennesker og det faglige arbejde, førte ham snart til talsmandsposten.
- Jeg tror det med at være fagligt aktiv er noget, du har i dig. Jeg har aldrig holdt mig tilbage, hvis jeg kan se, at andre mennesker bliver behandlet dårligt, indrømmer han og husker især en episode fra netop den gang, han var talsmand.
- Vi var indkaldt til et møde. Om bord i skibet var det sådan, at vi konstabler selv tilrettelagde vagttørnen til søs, og det er nok muligt, at de ombordværende værnepligtige måske fik en enkelt eller to timers mere vagt end os konstabler, fortæller Lars Dalsgaard.
Det var de værnepligtige ikke så tilfredse med, så de klagede til banjermesteren, der derfor fungerede som mødeleder. Han oplæste dagsordenen med kritikken fra de værnepligtige og sendte en solid røgsky fra sine evige cerutter ud i lokalet, før han vendte sig direkte til Lars og spurgte;
- Lars, hvad er nu det, er der problemer med jeres vagttørn?
”Nej,” svarede Lars og tilføjede hurtigt;
- Det er heller ikke chefens opfattelse!
Og så var dét møde slut.
 - Ja, den mødeform er sjov her 24 år senere, men den går nok ikke i dagens søværn, smiler Lars.
Knap så meget at smile af var der ved en anden episode, der foregik på et af de nordpå sejlende inspektionsskibe.

Bylder i middagsmaden
Her havde skibet fået en sending svinekød, hvor det flød med grønne bylder i kødet. Besætningen tog billeder af det dårlige kød og sendte hjem til ledelsen, hvorefter de modtog beskeden om, at de bare kunne skære bylderne væk og så hakke resten af kødet til fars.
Det vakte en del ophidselse i besætningen. Nu var Lars i mellemtiden blevet tillidsmand, så han gik til chefen for at finde en løsning. Han fik nådigst lov til at ringe hjem til fællestillidsmanden, der drog kredsdyrlægen ind i sagen. Og så blev kødet kasseret!
Lars fortsatte sit faglige arbejde og engagerede sig i fagforeningen. Her var han med til at bygge det nye CS op, men også med til problematikken omkring indførelsen af Nyløns-systemet i forsvaret.
- Uden at starte debatten op igen, så er der vel snart så mange elementer i Nyløn at vi er tilbage der hvor vi slap. Her tænker jeg på elementerne i Nyløn og ikke beløb, sukker han.
En stærk fagforening er også Lars Dalsgaards hjertesag, og her kan han ikke pointere nødvendigheden af at stå sammen og være et samlet CS nok.
- Jeg husker arbejdet med det nye CS som det eneste rigtige. Men alle debatterne og, de for mig, ind imellem underlige hensyn, der skulle tages, var ganske lærerige og nyttige. Sådan er politik, fastslår han og tilføjer;
- Jeg mener stadig, at et samlet CS er det rigtige. Men jeg er så også af den opfattelse, at organisationen CS kan trimmes, så vi står bedst muligt i forhold til arbejdsgiveren.
Lars Dalsgaard forstår ikke, at nogen kan vælge at være organiseret i en fagforening uden aftale –og forhandlingsret.
- Det ville være bedst for alle parter, om vi var samlet i ét CS. Sammenhold giver styrke, understreger han.

Urimelige arbejdstidsvilkår
Og Lars Dalsgaard er klar til at gå i brechen for sine ideer og synspunkter, og kampgejsten vågner, når talen falder på emner som arbejdstider og arbejdsvilkår i det moderne forsvar.
- Jeg mener, at en hver CS’er med rimelighed kan forlange de ting, der er opført i vores overenskomst til rette tid, siger han og tilføjer straks;
- Derudover gør det ondt dybt inde i mig at opleve de urimelige arbejdstidsvilkår, vi arbejder under i dagens forsvar. Mon ikke tiden er moden til at gøre op med alle gamle ordninger og få forhandlet nogle nye på plads?
Endnu klarere bliver hovedbestyrelsesmedlemmet, når talen falder på nutidens forsvar som arbejdsplads. Et forsvar, hvor der ifølge Lars Dalsgaard ikke træffes beslutninger i samme grad som tidligere. Han tror det skyldes, at for mange ’er nervøse for næste trin i karrieren’.
- Et eksempel er den urimelige begrænsning i udbetalingen af særlige feriedage og øvrig frihed. Jeg hører ledere sige, ’jamen forsvarschefen vil ikke have udgifter på dét område’. Godt så! Men hvad med reglerne? Nu er der for tiden ikke styr på økonomien, og fordi nogle i det her system ikke kan regne, så kan de ansatte ikke få det, de har krav på. Det er ikke rimeligt, lyder det harmfuldt fra Lars Dalsgaard.
- Jeg synes, at det er et problem af dimensioner, at der ved de seneste to forsvarsforlig ikke har været styr på mål og midler. Dén udvikling ser jeg med største bekymring for Forsvaret på, føjer han videre til.

CS har lavet rigtig gode aftaler
Han ser samtidig også meget gerne, at det ’nye forsvar’, nemlig de nye unge årgange, bakker fagforeningen og det faglige arbejde mere op.
- Nu har jeg siddet i Hovedbestyrelsen siden 1998 og tit hørt den gamle plade om, at man jo får en kalender og en avis for pengene. Men vi har i CS, eksempelvis de seneste fire år, lavet rigtig gode aftaler. Faktisk er der proppet rigtigt mange penge ned i vores aftaler, og vi har formået at lave en række rigtig gode aftaler, fastslår han.
Han glæder sig da også over, at CS har medlemstilgang, hvilket han læser som opbakning til CS og CS virke. Men han så gerne, at de yngre generationer engagerede sig lidt før.
- Jeg var selv 31 den gang jeg blev valgt og måtte da lægge øre til, at jeg var en knægt.