Portræt af afdelingsformand Thomas Jensen

30 år med fagligt arbejde. Tillidsmand og siden afdelingsformand. Et fagligt aktivt arbejdsliv har været omdrejningspunktet for Thomas Jensen, der om to år går på pension.

Bunker af papir, bøger, referater og sågar stabler af gamle udgaver af CS Bladet skal snart kigges igennem. Konstabel Thomas Jensens kontor bugner af dokumenter, der vidner om et langt og meget aktivt liv som afdelingsformand på Flyvestation Skrydstrup. Han skulle egentlig være gået på pension nu, men har fået forlænget sit arbejde med to år. To år, der nok ikke kommer til at foregå i værkstederne med at skrue på F-16 fly, men snarere skal bruges på at få afsluttet den lange karriere som faglig aktiv på flyvestationen i Sønderjylland og få overdraget hvervet til efterfølgeren.

- Jeg får nok ikke tid til at skrue på flyene. Der skal ryddes op, inden jeg stopper, og det kan vist godt tage et par år med alt det, som jeg har skrabet sammen efter så mange år, lyder det muntert fra Thomas Jensen, der kan se tilbage på et spændende arbejdsliv, hvor det faglige altid har været i højsædet.

Fra aktiv til pension
Der er blevet kæmpet mange kampe for bedre arbejdsvilkår og lønforhold de sidste fire årtier, men den afgående formand opfatter nu ikke de mange år som hårde og ubehagelige faglige kampe.

Det er altid foregået i en god tone. Jeg har altid haft et godt forhold til cheferne. Det kommer man længst med, men det er da klart, at der har været forskel på samarbejdet. Der har jo været udskiftning flere gange på chefposten, siger Thomas Jensen.

Givtigt arbejde
Det faglige arbejde har ikke skaffet Thomas Jensen deciderede fjender, og han har altid forsøgt at holde en god tone i sit arbejde med ledelsen. Når han ser tilbage, kan han kun mindes, at han har fået noget ud af arbejdet og ikke har måttet ofre ret meget.

Det har altid været det primære at få et godt samarbejde med ledelsen, så vi kunne få en hverdag til at køre. Vi har filet lidt på arbejdstiden, vi har opnået noget med fritid, afspadsering og hvordan man håndterer det. Jeg har måske ofret noget i forhold til mine kolleger på værkstedet, fordi det at være afdelingsformand er en fuldtidsstilling. Det har betydet, at jeg ikke har været på værkstedet på samme vilkår, som de andre flymekanikere. Det har selvfølgelig gået lidt ud over sammenholdet med dem, men jeg har heldigvis fået det kollegiale og sammenholdet via vores tillidsmandsgruppe, hvor der jo er 16 tillidsmænd. Vi har holdt vores egne fester og arrangementer, fordi vi er så mange,  siger Thomas Jensen, der mener, at det har været vigtigt, at han har kunnet sætte den nødvendige tid af til arbejdet som afdelingsformand.

Det er ikke et lønnet job, men det er accepteret af ledelsen, at man bruger sin almindelige arbejdstid på det. Det svarer reelt til en fuldtidsstilling. Mindre kan ikke gøre det, for der er mange ting, som man skal holde sig ajour med og følge op på. Det med at reparere fly kommer lidt i baggrunden, fordi der ikke er tid til det. Jeg ville dog ikke helt slippe mit job, for man skal huske, at man er valgt af kollegerne, og man skal også vise sige nede på gulvet. Ellers svæver man lidt for meget over vandene og mister jordforbindelsen, siger han.

Kvantespring
Thomas Jensen blev faglig aktiv i 1980, fordi han kunne se, at der var ting på arbejdspladsen, der burde ændres. Det vakte hans faglige interesse, at tingene ikke var, som de burde være. Vilkårene i halvfjerdserne var ikke tilfredsstillende, så det var nødvendigt, at nogen gik ind i det faglige arbejde. Det faldt naturligt for Thomas Jensen at kaste sig over det, da han først blev tillidsmand, og et halvt år senere overtog han posten som afdelingsformand.

Hvis der er nogen, der er utilfredse med noget, så er det jo bare med at prøve, om man kan blive valgt, så man kan forsøge at gøre en forskel, fastslår han og forklarer:
Der var mange ting dengang i halvfjerdserne og firserne, som vi var dybt utilfredse med. Ansættelsesforholdene midt i halvfjerdserne startede på ét løntrin, men dem der kom tre år efter fik mere i løn end vi fik, selvom vi havde været der længere. Tåbeligheder, som der ikke automatisk blev kigget på. Det var også sådan, at befalingsmænd ikke kunne få langtidsansættelsesforhold, selvom konstablerne kunne. En masse uligheder og tåbeligheder, som der arbejdes og kæmpes for at ændre. Dengang var der meget mere at arbejde for end i dag. Det der er sket op til år 2000, er kvantespring i indflydelse og i goder. Vi har næsten opnået det samme som uden for hegnet for håndværkerne herinde. Det har hele tiden været målet, og det har vi opnået langt hen ad vejen.

Mange kampe
Ændret på forholdene, det er der blevet i løbet af de 30 år med Thomas Jensen på posten. Han har været med til utallige overenskomstforhandlinger, og der er blevet skabt forbedringer på alle områder.

Jeg startede, da BAV - oberst B.V. Larsen - var leder hernede. Han var virkelig med til at lave store ændringer. Bagefter fik vi Ove Jensen, der var stationsleder i 10 år. Det var usædvanligt, at han var på posten så længe, men der var ikke andre til at tage over. Det var samtidig midt i overgangsfasen fra F-100 til F-16 i 1983. Det gav ro på mange områder, at han var chef. Han fløj hele tiden, så vi kørte biksen selv. Vi fik et stort ansvar, men det var en god tid, for vi fik mere medbestemmelse og mere, end vi havde krav på dengang. Det fungerede bare, og det er jo egentlig kørt videre, selvom der har været et par enkelte stationsledere, hvor det ikke har kørt så godt, siger Thomas Jensen, der har haft et godt forhold til ledelsen.

De fleste har været lydhøre for vores problemer. Det er først i nyere tid, at vi har fået en ledelsesform, hvor nogle ikke har været dygtige nok. Men det har ikke været af ond vilje, men de har bare ikke vidst bedre, siger han, og henviser igen til Ove Jensens ledelsesform, som var meget moderne for sin tid.

Det som Ove Jensen gjorde, var fantastisk. Han ville ud og flyve F-16, og hvis det hele fungerede, så synes han ikke, der var nogen grund til at blande sig. Det var en virkelig god periode dengang, og vi havde gode arbejdsbetingelser.

Mere bureaukrati
For Thomas Jensen, der er flymekaniker, har det faglige arbejde ikke kun drejet sig om hans eget fag. Han har favnet bredt og har varetaget alle gruppers interesser på Skrydstrup.

Alle grupper skal ind i det, for at det går op. Det hele handler om, at der skal produceres så meget flyvetid som muligt, så derfor har jeg ikke kun arbejdet for flymekanikerne. Alt skal fungere, så derfor er ammunitionsfolkene, tårnfolkene, brandfolkene og så videre jo lige så vigtige for helheden. Det har været spændende at arbejde med det som en stor samlet helhed og få det til at fungere så godt som muligt, siger Thomas Jensen, der de senere år har oplevet, at den stigende centralisering har gjort det vanskeligere at gennemføre det direkte faglige arbejde sammen med ledelsen på flyvestationen.

Førhen kunne vi forhandle direkte med ledelsen om utrolig mange ting. Vi havde selv indflydelse. Nu er det Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og CS, der klarer den slags. Det er dybt irriterende, at det er sådan, siger han og forklarer, at det dog ikke giver mindre arbejde som afdelingsformand.

Det giver ikke færre opgaver, for nu skal vi give input til CS. Men jeg savner den direkte kontakt med chefen. I dag har han ingen kompetencer tilbage. Han bestemmer, hvornår flaget skal hejses op og ned. Det er meget vigtigt, griner Thomas Jensen ironisk, der derfor ikke er glad for centraliseringen.

Det er regeringens ændring af systemet, der har gjort det. Vi laver meget kontrol for kontrollens skyld. Det fungerer ikke og er ikke smart. Det er centralisering som ikke fungerer, fordi det ikke er særligt demokratisk. Den frihed vi havde før om at lave aftaler med obersten direkte, er helt væk. Vi bestemmer ikke noget selv længere. Den direkte form er meget bedre, fordi der er en hurtigere reaktion, siger han og giver et eksempel:
  Nu har vi i årevis råbt op om, at vi mangler nye flymekanikere. Pludselig sker der noget, men ikke hvor vi er med på råd. Man beslutter, at unge skal ind hos os i lære direkte fra gaden i stedet for at man – som tidligere – skulle have en mekanikeruddannelse i forvejen. Men der følger ikke nogen normer med til os. Vi er ikke blevet spurgt. FPT har selv besluttet, at vi skal have nogle elever ind direkte fra skolen. Nu bliver de uddannede mekanikere her på stedet belastet med nye elever, og kan derfor ikke producere den flyvetid, de skal. Det er en ekstra byrde at have elever, og vi skal føre kontrol med dem hele tiden, siger han og understreger, at centraliseringen har haft den stik modsatte effekt af den hensigt, der var formålet med centraliseringen.

Det har betydet endnu mere bureaukrati. Kommunikationsvejen er træg. Det er jo seks år siden, at vi sagde, at vi manglede mekanikere, men inden der sker noget, så er der gået masser af tid, og alt er gået i stå. Det er lige netop sådan noget, der betyder, at det aldrig bliver kedeligt at være faglig aktivt. Der er altid noget nyt på vej. Altid, siger Thomas Jensen.

På pension om to år

Thomas Jense, der ikke har nogen anelse om, hvad han skal lave, når han går på pension.

Jeg ved det ikke endnu. Jeg tror først, jeg i løbet af de næste par år begynder at indse, at jeg skal pensioneres. Det bliver jo helt anderledes, men jeg ved ikke endnu, hvad jeg skal lave. Det kommer nok helt af sig selv. Jeg har ikke nogle hobbies, men kone, fire børn og fire børnebørn skal nok holde mig beskæftiget. Der jo nok at lave, og når jeg har fået vedligeholdt mit eget hus, så hjælper jeg gerne til hos børnene også. Og så bliver det jo også noget helt nyt, at man ikke behøver fare ud af sengen klokken seks hver morgen, fortæller Thomas Jensen med et blik, der understreger, at han ikke er helt færdig på flyvestationen endnu.

Af Jakob Schultz,