Orange gaver under en blå himmel

AIRDROP Blændende hvidt. Så enkelt kan det siges, men fantastisk tager det sig ud, så langt øjet når. Kun himlens blå nuancer bryder alt det hvide, der toner frem overalt. Vi er på Grønland, et sted langt mod Nordøst. Og pludselig dukker små mørke prikker op i mellem alt det hvide. Folk fra et af det danske forsvars nordligste –og koldeste udstationeringer, Station Nord, er ved at gøre klar til at modtage julens forsyninger fra hjemlandet.
Langt, langt ude i horisonten, dukker endnu en prik op. Prikken bliver større og større og tegner en grågrøn silhuet mod den lyseblå himmel. En C-130 også kendt som Herkules, pløjer tungt hen over himlen. Farten sagtnes en smule, og pludselig åbner en luge sig, og i næste nu plopper mørke kasser ud fra flyet. Umiddelbart efter de har sluppet den faste base, folder en stor orangerød skærm sig ud, og langsomt men sikkert svæver kasserne, båret af de orange skærme ned mod den hvide isdækkede jordflade.
Herkules forsvinder over de hvide bjerge og toner væk i den blå himmel, mens de små prikker på jorden bevæger sig hen imod kasserne.
Endnu et succesfuldt airdrop er klaret, og forsyningerne nået frem til de rigtige.
- Netop nu er det Station Nord, Siriuspatruljen, Luftgruppe Vest, Vagten i Mestersvig og Thulebasen, der skal serviceres, fortæller Kim Erik Ammonsen, flyverspecialist fra Air Transport Wing Aalborg.
Til daglig er han en af de medarbejdere, der sørger for at pakke og videresende alt det, der skal transporteres –og i mange tilfælde droppes fra luften med de store transportfly.
- I princippet kan vi sende alt herfra. Det pakkes i store bundler, der kan tage op til 1.000 kilo per skærm. Et juledrop som det, vi foretager til Sirius i Daneborg, omfatter cirka 10 bundler, fortsætter han.
- Vi kan sende alt, der overhovedet kan pakkes i en bundle. Lige fra madvarer til elektronisk udstyr som fladskærme og computere, tilføjer han.
Når der droppes over Grønland, er faldskærmene der bruges mest de store orange. De lyser godt op på den hvide is og er lettere at spotte, hvis de mod forventning skulle havne et forkert sted. Men det er yderst sjældent, at bundlerne kommer på afveje.
- De lander som regel inden for en radius af 100 meter. Kun kraftig vind kan påvirke landingen, men landingerne plejer at være meget præcise. Derfor øver vi også airdrop jævnligt, så piloterne kan få den rigtige rutine, fortæller Kim Erik Ammonsen.
I december var der således ikke kun de obligatoriske forsyningsdrop til de nordlige baser, men også tale om et par ugers øvelse af airdrop.
Der blev pakket faldskærme og bundler, droppet bundler og samlet op fra jorden, igen og igen.
Ikke kun for at øve drop over Grønland, men også –og især over andre områder.
- Vi trænede også for at kunne droppe materiel og forsyninger i eksempelvis Afghanistan. Bortset fra at landskabet er hvidt og isfyldt i Grønland, så minder forholdene meget om de forhold, vores fly bydes på i de Afghanske bjerge, så Grønland er et godt sted at øve, forklarer han videre.
En væsentlig forskel er dog, at flyene i Grønland ikke risikerer at blive skudt på. Den risiko vil altid være til stede i Afghanistan, og den kan være svær at træne i.
- Men træningen i Grønland gør, at vi bliver gode til at droppe vores bundler hurtigt og rimeligt præcist og så komme væk igen, og det er faktorer, vi kan bruge i Afghanistan, når og hvis det bliver aktuelt, fastslår Kim Erik Ammonsen.
I hverdagen foregår pakningerne og ikke mindst klargøringen af de mange faldskærme i Aalborg. Her på flyvestationen har afdelingen både pakkerum, lager og et ’tårn’, der minder meget om de slangetårne, mange brandstationer har, hvor de hænger brugte brandslanger til tørre. Her er det bare ikke brandslanger, men derimod faldskærme og deres lange snore, der hænger til tørre.
Snorene kan være 20-30 meter lange, og for en usagkyndig virker de totalt uoverskuelige, talrige som makaroni i en æske.
Det kan tage mange timer at samle en enkelt faldskærm. De faldskærme som afdelingen samler, er dog fortrinsvis til transporterne, eget brug og træning. Specialstyrkerne, der også er flittige udspringere, pakker altid deres faldskærme selv.
Den nyligt overståede øvelse i Grønland bød på udspring og airdrop både i dagslys og om natten, og avanceret teknisk udstyr ombord i flyene gør, at natte-droppene også bliver meget præcise.
Videst muligt genbruges faldskærmene igen, men det hænder, at de enten er blevet ødelagt ved droppet eller er forsvundet grundet blæsten, og så må der nye til. De faldskærme det danske forsvar bruger, er fortrinsvis fra Tyskland. De mest brugte farver er grøn og orange, og de er lavet af nylon. Foldet ud har de typisk en diameter på 20 og består af cirka 330 kvadratmeter stof. Der droppes ved en hastighed af cirka 130 knob (260 km), og den laveste højde man kan droppe i er cirka 600 fod (200 meter). Et enkelt drop tager cirka 15-20 sekunder, fra snoren skæres i flyet og til bundtlen lander på jorden.
Kim Erik Ammonsen springer selv faldskærm, så han ved om nogen, at hver enkelt lille del af forberedelserne er vigtig, før et drop. Han har været i afdelingen siden 1999.