Nyt nummer af CS Bladet
04.07.2010Gå på sommerferie med det nyeste nummer af CS Bladet. Denne gang har vi fokus på Forsvarets uddannelser, fagligt tema om samarbejdsudvalg og opdateringer på de faglige sager som berører dig og dine kolleger
Hvad kan og skal dit samarbejdsudvalg gøre for dig? Det spørgsmål sættes der fokus på i juni-udgaven af CS Bladet. Vi har besøgt Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole, for at finde svaret.
Derudover kan du også læse om Forsvarets uddannelser - især om behovet for mere uddannelse i kampen mod vejsidebomber i Afghanistan
Bladet byder også på mange faglige sager som berører dig eller dine kolleger. Læs blandt andet om CS travle forsøg på at påvirke politikerne i diskussionen om en kommende veteranpolitik, og om et CS medlem som er blevet frikendt for kaserneuorden.
Vi har også en reportage fra Belgien, hvor Beredskabsstyrelsen kæmpede sig op i verdenseliten inden for katastrofehjælp
Og hvad med at tilbringe sommeren i CS' nye feriehus i Ebeltoft? Læs alt om huset, og hvordan du kan komme til at nyde sommersolen der.
Bladet er på vej til dig i posten, men kan naturligvis også læses elektronisk her

