Martins første udsendelse

Det er en overskyet dag i det sydlige Libanon. Lejren summer af overleveringer. TV, stole og ting og sager medbragt hjemmefra sælges til de nye soldater fra hold 2.
Martin Jensens arbejde i denne mission er færdig, og han skal kun stå til rådighed for de nye, hvis der er spørgsmål til missionen.

Fire måneder efter FBU’en (Flyvevåbnets reaktionsstyrke uddannelse) og en halvfærdig sergentuddannelse sidder han i Solvang – det danske hyggeområde i den danske lejr.

”Jeg forventede mig egentlig ikke så meget af udsendelsen. Jeg troede, at der ville være mere styr på det hele efter 30 år i Libanon, men vi kom herned til pre-FABBER og kakerlakker og boede i en svømmepøl, når det regnede.”

Det første møde var ikke positivt
Det første møde med Libanon og FN var ikke positivt, men Martin Jensen lænede sig op af folk, der havde flere udsendelser bag sig. På den måde fik han insider tips til, hvad der var godt og skidt, når man skulle ud og køre i mange timer, hvad han kunne forvente som udsendt og i særdeleshed på hold 1 i et missionsområde.

”Der er mange ældre her, og flere har været i Afghanistan, Irak eller Bosnien, og det er godt. På den måde lærer vi en masse, men samtidig kan vi også bringe det sidste nye til bordet, og på den måde støtte hinanden,” siger han.

Hårdt at undvære familie og venner
På trods af en ringe start, er det ikke stedet eller missionen, der optager hans tanker. Det er hans kone, og alt det vennerne laver i Danmark. Alt det han går glip af.

”Man bliver lidt rastløs, når man kan se på Facebook, hvad vennerne laver, og man ikke selv kan være med. Så længes man hjem, til maden, til mor,” griner han.

Martin Jensen havde fået at vide, at der var alt i lejren, så mødet med en lejr uden telefoner var hård.
”I starten ringede jeg hjem til 16 kroner i minuttet, det var træls,” husker han.

Alligevel har han ikke fortrudt sin udsendelse

”Nej jeg har ikke fortrudt, men selvom der ingen fare er, så er afsavnet stort. Fire måneder er lang tid, men jeg er nok blevet mere moden af at være her. Jeg har i hvert fald lært at støvsuge og rydde op, og det er ikke altid mig, der har gjort det hjemme,” griner han.

Vil gerne på skole igen
På trods af Martin Jensens erfaringer med sergentskolen og et stempel som umoden, mener han, at opholdet i Libanon har gjort ham i stand til at afslutte sergentuddannelsen næste gang.

”Jeg håber da på at komme af sted på skolen