Leder: Veteraner - med særlige behov

Nu er der igen kommet en analyse, der viser, at danske soldater, der har været udsendt ikke afviger i forhold til andre danskere. En analyse, der afdækker selvmordsadfærd (selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker) blandt tidligere danske soldater før, under og efter en udsendelse. Undersøgelsen viser, at der generelt ikke er større risiko blandt danske soldater end blandt den gruppe, som kaldes baggrundsbefolkningen.

LEDER  Det er positivt, at vi nu igen kan konstatere, at størstedelen af de danske soldater vender hjem fra mission med en god oplevelse i baggagen samt en hel del i rygsækken, de kan anvende senere i livet. De har gjort en forskel, gået forrest, løst en opgave, som den danske befolkning skylder dem stor tak for. Når dette er sagt, er der også soldater, der vender hjem fra en mission med ting, der skal bearbejdes, og hvor det kræver, at det danske samfund støtter op og hjælper. Da begrebet ”veteraner” er defineret som alle soldater, herunder mig selv, der har været udsendt, så vil jeg kalde denne gruppe af soldater ”veteraner med særlige behov”.  Et behov, der i nogle tilfælde kræver massiv støtte og behandling af flere fagpersoner, således at den enkelte ”veteran med særlige behov” kan få en så tålelig tilværelse som muligt.

Nået langt, men stadig langt igen
Vi er nået langt i bestræbelserne på at hjælpe denne gruppe af mennesker, men der er stadig langt igen. Vi kan stadig udvikle på det, der allerede er sat i gang. Vi må aldrig lade disse mennesker i stikken, det gjorde de nemlig ikke, da vi (det danske samfund) havde brug for deres hjælp.
Der er politisk vedtaget en veteranpolitik og dermed også truffet beslutning om et politisk fundament for alle de funktioner, ordninger og faggrupper, der i kommuner, regioner m.m. skal arbejde med veteraner på forskellige niveauer. Der er oprettet et veterancenter, der skal samordne indsatsen, samle forskningsresultater  og selv deltage i forskning. Der er oprettet veteranhjem, der er baseret på hjælp og støtte i lokalområderne. Og så er der alle de organisationer, der på forskellige niveauer hjælper og støtter indsatsen.
Jeg er derfor sikker på, at vi er nået et godt stykke ad vejen mod bedre at kunne forstå de mekanismer, der indtræder, når soldater oplever traumatiske hændelser samt til også at kunne hjælpe disse tilbage til et mere tåleligt liv.

Lad os komme videre
Når den seneste analyse, som nævnt i starten, peger på det tidlige Balkan som et fokusområde, hvor der kan spores udsving i forhold til baggrundsbefolkningen i almindelighed, tror jeg, at det hænger sammen med den viden, der var til stede på det tidspunkt. Jeg tror og håber på, at de ting, der er sat i gang vil være med til at ændre dette billede, således at vi fremadrettet bliver bedre til at støtte og vejlede veteraner med særlige behov, og således at vi minimerer risikoen i forbindelse med selvmordsadfærd.
Lidt malurt til sidst, og det er mest et opråb til de danske politikere. Lad nu være med at stille jer op ved håndvasken og bebrejde forsvaret for ikke at have gjort noget, da de første soldater i sin tid blev sendt til Balkan. For det første var det, og er stadig en politisk beslutning at sende soldater i krig. Og for det andet, var der ingen, der på det tidspunkt var klar over omfanget af de krigshandlinger, vi blev mødt med på Balkan.
Når politikerne sender danske soldater i krig, så vil det have konsekvenser, da krig som bekendt er det stadie, hvor det talte ord ikke længere er nok. Derfor bør man også fremadrettet have det med i overvejelserne, når der tages beslutninger om,  hvordan vi skal håndtere de soldater, der kommer hjem med særlige behov. Her tror jeg, at politikerne vil have stor gavn af f.eks. veterancentret og de forskningsresultater, der fremadrettet vil blive genereret. Så politikere, stå ved ansvaret, løft hovedet og vær stolte af indsatsen, den har været det hele værd.