Leder: Hvordan skal forsvaret se ud fremover?
02.05.2011Forsvaret skal spare 2 milliarder kroner på budgettet med virkning fra 2014. Det er 10 % af det samlede forsvarsbudget. En ikke ubetydelig besparelse, der bliver svær at opnå. Mange har den opfattelse, at forsvaret i lighed med andre offentlige institutioner, skal bidrage med deres del til et offentligt budget, der er løbet løbsk de sidste mange år.
Men 10 % af forsvarets samlede budget på ca. 20 mia., er rigtig mange penge. Derfor frygter jeg allerede nu, at det resulterer i, at der nedlægges kapaciteter, tjenestesteder m.m. i den ny forligsperiode fra 2014. Jeg frygter, at vi som nation, ikke længere kan gøre en forskel og være med, hvor det giver indflydelse og anseelse internationalt.
Der er nemlig ikke mere "fedt" at skære fra. Det er allerede gjort ved tidligere forsvarsforlig, op gennem 90’erne og 00’erne. Vi har altså oplevet et forsvar, der i to årtier med færre og færre midler har løst mere og mere komplicerede og farlige opgaver. Politikerne har altså allerede udsultet forsvaret.
Det koster at markere sig stærkt udenrigspolitisk
Når det bliver svært, er det også fordi, politikerne har valgt at føre en meget aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Danmark igennem 90’erne og 00’erne har været helt fremme blandt de fremmeste på den internationale scene. Vi taler om USA, England, Canada m.fl., hvor vi på lige fod har kæmpet væsentlige kampe, givet vores bidrag, taget vores risici, i det hele taget markeret os meget stærkt udenrigspolitisk.
For at kunne agere på denne måde, kræver det et stærkt forsvar, der kan understøtte de politiske mål, der bliver sat. Et forsvar, der stadig kan yde bidrag som det i Afghanistan, et forsvar, der inden for 48 timer er klar til aktion, som det vi oplevede, da flyvevåbnet med kort varsel understøttede politikernes valg om at bombe Libyen. Et forsvar, der er klar til at jagte pirater eller støtte i bestræbelserne på at få frigivet danske gidsler i Somalia. Alt dette samtidig med at forsvaret hævder dansk suverænitet og løser redningsopgaver overalt indenfor rigsfællesskabet.
Det er naturligvis ikke gratis at have et forsvar, der kan løse denne brede vifte af opgaver, og jeg mener, at det er afgørende, at Danmark stadig er i stand til selv at løse disse opgaver.
Når der skal spares 10 % på et allerede beskåret forsvarsbudget, er det nemlig muskler og ben, der skal skæres i. Man skærer altså i forsvarets evne til at agere i forhold til Danmarks indenrigs- og udenrigspolitiske målsætninger.
Vildledende "fakta" fra forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets har lavet et såkaldt "fakta-ark" for udviklingen i forsvarsbudgettet i Danmark. Her kan man læse, at der midlertidigt er tilført flere økonomiske ressourcer til forsvaret i denne forligsperiode. Desuden viser statistikken en lille forøgelse af det samlede forsvarsbudget i 2009.
Jeg vil påstå, at det er et fortegnet billede af, hvad der er sket med forsvarsudgifterne siden Danmark, efter Berlinmurens fald, mere aktivt trådte ind på den internationale scene under konflikten på Balkan.
Forsvarsministeren tegner nemlig et billede af et forsvarsbudget, der gennem tiden er steget. Det viser, at statistik er taknemmelig. For ser man forsvarsbudgettet i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), er forsvarsbudgettet faldet igen og igen.
Jeg mener, at der er gennem tiden skåret i forsvarets budget langt ud over, hvad der re rimeligt for et land i krig.
Fra 1,5 % til 1,3 %. Så meget har politikerne ladet rammen for forsvarsbudgettet falde i forhold til BNP siden 1999. Det er et markant fald – og det er oven i købet sket i en periode, hvor der er kommet mange flere og mere risikofyldte og tunge opgaver til dansk forsvar.
I fakta-arket trækker forsvarsministeriet også lande som England, Holland og Sverige frem, som eksempler på lande, der alle har offentliggjort besparelser på deres forsvar. Men det nævnes ikke i fakta-arket, at netop de lande står i samme situation som Danmark gjorde tilbage i 2004 - inden, det danske forsvar ændrede sig fra et territorialforsvar til et deployerbart forsvar, der kan løse risikofyldte opgaver i internationalt regi. Det vil sige, at det danske forsvar jo har hentet det provenu, som denne omlægning af hele forsvaret, herunder opgaveløsning evt. måtte give. Vi kan altså ikke i samme grad regne med, at der ligger flere millioner og venter på den konto.
Det er rigtigt, at der i Afghanistan er brugt mange ressourcer. Men de er sparet andre steder i forsvaret. Gennem hele perioden, hvor forsvaret har været engageret i Afghanistan, er hele forsvaret blevet tilrettet efter denne ene opgave. Lad mig blot nævne nogle få kapaciteter, der er skåret fra. STANARD FLEX skibene er væk, altså muligheden for, at forsvaret kan operere på lavt vand, en opgave, der i øvrigt efterspørges i NATO. Bidraget til Grønland og Færøerne er skåret ned til et niveau, jeg ikke mener, at Danmark kan være bekendt. Vi har i dag - både til vand, til lands og i luften - en alt for snæver kapacitet til at løfte de opgaver, der ligger specielt ved Grønland. Opgaver, der omhandler suverænitetshævdelse, søredning, fiskeriinspektion, landbaseret overvågning, samt løfte- og hjælpekapacitet i luften.
Til sidst skal det nævnes, at det netop var forventeligt, at Afghanistan først i forligsperioden ville koste mest og til sidst ville være udjævnet til et niveau, som gjorde, at den samlede udgift vil ramme det budgetterede for hele perioden.
Hvordan skal forsvaret se ud fremover?
Det bliver en svær opgave at skaffe 2 milliarder fra forsvaret, og det er afgørende, at politikerne forholder sig til, hvad det er for opgaver, forsvaret skal løse i fremtiden.
Skal Danmark stadig føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Det bør være det, der skal afgøre, hvordan forsvaret skal dimensioneres i fremtiden og ikke en besparelse på 10 %, der tilfældigt meldes ud.
