Kære hårdtprøvede venner - kære ansatte i Forsvaret

Jeg har valgt "Mens vi venter" som overskrift på mit åbne brev til alle jer, der hver dag arbejder hårdt, koncentreret og professionelt med at få hverdagen til at hænge sammen vel vidende, at politikerne langt fra har afsat penge nok til alle de opgaver, Forsvaret skal løse.

Ved sidste forlig blev der ændret radikalt på Forsvaret. Det gik fra at være et traditionelt territorialforsvar med fokus på nærområdet, til at være et deployerbart forsvar med global fokus. Et forsvar, der deltager i Danmarks aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik. Denne politik giver Danmark masser af international indflydelse, men er også utrolig omkostningsfuld - både menneskeligt og med hensyn til materiel og økonomi. Der er tale om en kæmpe omvæltning for Forsvaret, og derfor er det også nødvendigt at bruge den tid, der skal til - flere år - på at ændre Forsvaret, fra det vi kendte, til det forsvar vi lever med i dag.

I arbejder fortsat hårdt, vel vidende, at forsvarsforliget langt fra skaber de rammer, der skal til for at få Forsvaret i balance. I ved også, at politikerne hele tiden har vidst, at der skulle skæres endnu dybere.

Når vi ser, hvad der sker rundt om i de lande, vi normalt sammenligner os med, er de netop i gang med samme øvelse. Nemlig at ændre deres forsvar til et mere deployerbart forsvar med global fokus.

De er dog ikke så langt i processen som Danmark, så vi kan vel nærmest betegnes som "trendsættere".

Vores tidligere Forsvarschef, General Jesper Helsø, arbejdede i sin tid med begrebet "bar mark". Det begreb hentydede til, at han – ganske rigtigt – mente, at dansk forsvar skulle helt ned i græsrødderne og starte forfra. Ellers ville det ikke være muligt at gå fra et traditionelt territorialforsvar til et deployerbart globalt forsvar.

Men det er ikke sket. Fejlen er at den tid – og de ressourcer – der er afsat til denne ændring ikke holder. Overhovedet ikke.

At ændre sit forsvar så radikalt som Danmark har gjort, kræver tid - lang tid. Også mere end et eller to forsvarsforlig. Men den tid har vores politikere desværre ikke til rådighed, da en skrantende dansk økonomi har ramt os med en hastighed, ingen kunne drømme om. Denne situation kræver selvfølgelig handling, men er desværre også medvirkende til, at Forsvaret får langt mindre plads i politikernes og befolkningens bevidsthed. Man behøver ikke at kigge længere end på indslagene i TV eller på overskrifterne i avisen. Den brede fokus er på velfærd, sygehuse, daginstitutioner, skoler, ældrepleje m.m.

Velfærd" fylder, og vil komme til at fylde langt mere end Forsvaret."Velfærd" er et ord, som befolkningen let kan forholde sig til og identificere sig med.

Men kære venner i Forsvaret, vi producerer også velfærd. Det ved I, og det ved jeg. Men det glemmer politikerne og den brede befolkning måske.

Vores måde at skabe velfærd på er bare anderledes. Forsvaret sikrer, at alle borgere i Danmark kan leve i et frit land, der bygger på demokratiske principper, og hvor vi frit kan ytre os. Det er I, der er ansat i Forsvaret med til sikre. Jeres arbejde gør, at danskerne kan sove trygt på denne lille grønne plet på jorden.

Men vi venter stadig på, hvad der skal ske i kølvandet på det indgåede forsvarsforlig, der skal danne grundlag for dansk sikkerhed. Forsvarsforliget er stadig ikke implementeret, og intet ligger fast endnu. Det er en fuldstændig uanstændig situation, at landets fremmeste politikere ikke for lang tid siden har besluttet sig for, hvad Forsvaret skal bruges til og med hvilke ressourcer.

Forsvarsforliget blev indgået i juni sidste år! Der er altså gået næsten et helt år, hvor der ikke er sket noget som helst. Måske lige bortset fra, at man i mellemtiden har skabt en masse frustration hos over 20.000 ansatte i Forsvaret. En frustration over, hvad fremtiden vil bringe. En hel offentlig organisation er p.t. uvidende om, hvad det er for opgaver, der skal løses fremadrettet.

Der er intet fundament. Forsvaret er en mastodont på lerfødder, der vakler derudaf uden noget som helst mål. Trods forvirring i toppen får I - loyale ansatte - hele Forsvaret til at hænge sammen. I løser opgaver på trods af, at der ikke er nogen, der med sikkerhed har fat i roret.

Toppen vakler - men basisorganisationen arbejder, og den gør det godt. Og det er vigtigt i en tid, hvor opgaverne aldrig har været så mange, så vigtige og så risikofyldte.

Hvad er så takken? Ja, vi venter stadig. Men på hvad?

Som tidligere nævnt fik vi i juni 2009 et forsvarsforlig, der var politisk bredt funderet, langvarigt og økonomisk bedre end tidligere. Det skulle videreføre udviklingen og skabe et forsvar i balance med mulighed for at løse de opgaver, politikerne ønskede. Det skulle gøres uden de store ændringer i form af fyringer eller lukning af tjenestesteder.

Nu er det imidlertid en helt anden dagsorden, der opereres med. I denne er der både lukning af tjenestesteder og fyringer på politikernes ønskeliste for det fremtidige forsvar. Det er som om, politikerne er meget usikre på, hvad der skal ske med Forsvaret i en tid, hvor landet fattes penge.

For at sige det kort: Vi sidder nu med et Forsvarsforlig, der er lige så tyndt som det er bredt. Og hvilken betydning vil det så få for det arbejde, I laver i det danske forsvar, og vil der blive udvist den fornødne politiske respekt for dette?

Det håber jeg, for der bør stå naturlig respekt omkring Forsvarets arbejde og den indsats, I yder for velfærden i det danske samfund.

Det er dyrt at leve i frihed, men vi danskere kender ikke til andet, og det er et valg, vi har truffet for meget lang tid siden – lad os ikke sætte denne frihed over styr.