Hormoner styrer soldater i kamp
21.06.2010Adrenalin og kortisol styrer soldaters reaktioner. Spændende program på DR P1.
Du løber henover en mark, imens projektilerne fyger omkring dig. Du er på vej mod en grøft, hvor du kan gemme dig. Du kaster dig ned i grøften og opdager pludselig, at dine bukser er blodige. Et projektil har ramt dig, uden at du mærkede det.
Sådan skriver dr.dk – og fortsættelsen afslører, at situationen er opdigtet, selvom den kunne være virkelig. Når vi er i kamp, træder hormonerne nemlig til. Det er særligt adrenalin og kortisol, der har en stor indflydelse.
Adrenalin får hjertet til at slå hårdere, så der pumpes mere blod rundt så musklerne kan arbejde hårdere. I kampsituationer sker der en stigning i kortisolindholdet.
- Det gør kroppen klar til kamp og flugt. Blandt andet øger det blodsukkeret, så der er næring til hjerne og muskler. Samtidig øges blodets evne til at størkne og immunsystemet undertrykkes, så det ikke bruger unødig energi, siger Poul Videbech til dr.dk.
Mens påvirkningen fra adrenalin forsvinder i løbet af nogle minutter, påvirker kortisol i både timer og dage. Det er altså kortisol, der er årsag til, at soldater er høje efter en kamp i flere timer.
Koncentrationen skal holdes
Soldater i kamp skal undgå at blive skudt, og det skærper deres sanser. Derfor hører nogle soldater ikke andet end deres eget gevær, og de kan miste fornemmelsen af, hvad der ellers sker omkring dem, og andre får tunnelsyn og ser ikke andet end fjenden.
Nogle soldater har berettet om situationer, som de ser i slowmotion. Det er fordi deres hjerne kører på sin maksimale kapacitet og opfatter alt meget hurtigt.
Problemerne senere
Alle disse kampmekanismer er praktiske, når det gælder liv og død, men når soldaterne igen står i en dagligdags situation, kan det være svært.
- Nogle får flashbacks til traumatiske situationer, for eksempel hvor deres kammerater bliver dræbt af en vejsidebombe. Så når de kører på landevejen i Danmark, kan de pludselig blive hevet tilbage til Afghanistan, og det er meget ubehageligt, siger Poul Videbech.
Det kan være årsag til at nogle soldater vælger at isolere sig – men løsningen er derimod at konfrontere de traumatiske oplevelser. Det er noget, man arbejder man målrettet på i USA.
Høre mere om dette på Videnskabens Verden DR P1.
