Hjemkomstmarch i København
05.09.2010Efter et halvt år i Afghanistan marcherede de hjemvendte soldater fra ISAF hold 9 fra Livgardens Kaserne gennem Københavns gader i dag. Marchen sluttede på Rådhuspladsen, hvor der blev holdt taler.
Der duftede af pølser, solen skinnede og folk stod med flag på Rådhuspladsen, da ISAF hold 9 kom marcherende for at stille op til parade på Rådhuspladsen. CS Bladet talte med flere af deltagerne og tilskuerne.
Oversergent Christian Bo Larsen:
- Det var dejligt at deltage i hjemkomstmarchen. Bortset fra at vi kom lidt ud af takt med musikken fra gardehusarerne. Det var dejligt, at blive taget sådan i mod af så mange mennesker. Det var dejligt med klapsalver, dejligt med Dannebrog, og det var dejligt, at solen skinnede.
Oversergent Casper Evert (m. kærresten Chubaba):
- Det var meget bevægende at være med i hjemkomstmarchen. At der er så mange mennesker, der står og tager mod os og viser os den anerkendelse. Det er virkelig stort. Det er første gang, jeg har prøvet det.
- Jeg har været udsendt før, men det er første gang at jeg skal med til flagdag senere i dag – det bliver godt.
Sergent Erik Wittendorff Hofmann-Bang:
- Det har været hyggeligt og dejligt i dag. Det er et flot arrangement, der var klapsalver – det var en fed fornemmelse. Det er ikke fordi, det behøver at blive slået stort op, men at få et skulderklap, det er dejligt.
- Jeg var med i KFOR sidste år – så det er anden gang jeg er med til en hjemkomstmarch.
- Det er fedt, at hjemkomstmarchen og flagdagen er slået sammen – så folk kun skal til København én gang. Det er også fedt, at det holdes adskilt – så vi nu har nogle timer inden vi skal videre til Christiansborg Slotsplads til flagdagen – og have mere mad.
- Gratis mad, god musik, hygge, gensynsglæde, det er et godt socialt arrangement.
Dennis Christiansen oversergent:
- Det er fint, at man kan samle flagdagen og marchen på én dag. Der er stof fokus på flagdagen og hjemkomstmarchen – og det er både godt og skidt.
- Det er super, der er fokus på os – men der skal også være fokus på de pårørende. De pårørende støtter os hele vejen. Det må vi ikke glemme. Og så skal vi også huske på de andre missioner – ikke kun Afghanistan.
- Det er overvældende at se så mange mennesker. Det er rar fornemmelse, at folk påskynder det, vi laver. For os er det et arbejde – men nogen gange sætter vi vores liv på spil på arbejdet – og det er nok dét, de fleste sætter pris på og det, som de takker os for.
Keld Munk (og han kone, Jette):
- Det er en god og rigtig hyggelig dag. Og det er en god måde at afslutte en lang mission på, at alle bliver hyldet her i København.
- Jeg er overrasket over, at de civile her i Købehavn har taget så godt imod os – det er lidt rørende, faktisk.
- Jeg synes også, at det er godt, at vi hylder de unge mennesker, der tager ud i farlige missioner – alle missioner – men i sær de farlige missioner.
Jette: - Det har været en rigtig god dag – og en god måde at hilse på Kelds kammerater, som han har været sammen med det halve år i Afghanistan.
Britt Rønn og familie:
- Min søn er her i dag. Det var første gang, at han var udsendt.
Det var mere hårdt, inden han tog af sted. Men da han var af sted, gik det lettere. Han har været rigtig sød til at holde mig opdateret og kontakte os herhjemme. Men jeg er meget glad for, at han er hjemme nu.
Steen Jacobsen og sønnen August:
- Jeg er her, fordi min store søn er blandt de hjemkomne soldater. Det har været fint at have ham ude. Vi har kommunikeret via internettet, og han ringet hjem et par gange. Der har været en fin kommunikation.
- Det er godt med hjemkomstmarch og flagdag. Det fortjener de, soldaterne. Her kan alle se dem, som arbejder for os alle sammen ude i verden.

Maria Loreto (t.v):
- Min bror er været ude. Jeg synes ikke, at marchen og flagdagen er specielt interessant - eller at det er specielt godt, at vi hjælper til i Afghanistan. Men det er min brors erhverv – og det bakker jeg selvfølgelig fuldt op om.
Kusine Ditte (t.h):
- Vi har ikke samme holdning. Jeg støtter 100 % op om krigen i Afghanistan. Men også kun fordi min fætter er med – ellers ville jeg ikke have den store indsigt i det.
- Nu er vi der, og så skal tingene løses - i stedet for der hele tiden bliver talt om, at vi ikke burde være der, og at der ikke skulle være krig.
- Jeg håber, vi at det ikke være der alt for længe – men jeg tror ikke vi er ude før om måske 10 år.









