Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
 

Historiske vingesus over Amager

12.06.2012

Hvis man ikke fik nok af flyvende maskiner og historisk vingesus ved det nyligt afholdte Airshow i Aalborg, kan man få en oplevelse 26. august på Amager.

Fotos: Flyvevåbnet

Her stiller flyvevåbnet to store udstillingstelte op på Kløvermarken, udsmykket så de ligner hangarer. Ikke en almindelig hangar, men lige præcis de hangarer, der for 100 år siden stod netop på Kløvermarken, og var hjemsted for de første danske militære flyvemaskiner.

I teltene kan man blandt meget andet se bomber, maskinkanoner og nogle af de ældste fly. Man kan også se et værkstedsmiljø fra 1930’erne, og læse om dansk militær flybygning fra før anden verdenskrig.

Udover udstillingen i teltene kommer man til at kunne se fly fra forskellige perioder af den danske militærflyvnings historie – lige fra Tiger Moth til Draken.

Arrangementet sker for at festligholde 100-året for dansk militær flyvning. Man kan se mere – ikke mindst en masse billeder på:

https://www.facebook.com/flyvevaabnet

 

Af Helle Kolding/FTK,

Tip en ven UdskrivDel på Facebook