Forventninger til den kommende overenskomst (OK 2013)

Den indledende proces vedr. den kommende overenskomstforhandling (OK 2013) tog for CS’ vedkommende sin begyndelse den 28. marts 2012, da CO10 (CS’ centralorganisation) indkaldte krav/forslag fra organisationerne på CO10’s område, herunder CS. De øvrige centralorganisationer i staten (AC, OAO og LC) har startet lignende processer op.

I denne artikel vil CS dels beskrive de tidsterminer, der på nuværende tidspunkt ligger fast i forhold til både behandling af krav/forslag og forhandlingsprocessen, og dels redegøre for CS’ forventninger til den kommende overenskomst for så vidt angår mulige arbejdsgiverkrav på CS’ aftaleområde.

Overenskomstterminer
Den 29. marts 2012 – altså dagen efter, at CO10 indkaldte krav fra CS – indkaldte CS forslag til den kommende overenskomst fra de 57 CS afdelinger. I figur 1 ses de fastlagte terminer for behandling af krav fremmod de egentlige overenskomstforhandlinger.
Som det fremgår af figuren så forventes processen at være afsluttet medio december 2012, idet der på dette tidspunkt udveksles krav med FPT og Moderniseringsstyrelsen. I umiddelbar forlængelse heraf indledes de egentlige overenskomstforhandlinger med, at CFU og Moderniseringsstyrelsen tager fat på deres rammeforhandlinger. Når disse parter er nået til enighed om de overordnede rammer for statens ansatte, så indledes det såkaldte ”4-ugers vindue”, hvor CS og FPT tager fat på forhandlingen af krav, der alene knytter an til CS’ organisationsaftale. Når CS og FPT har underskrevet et resultatpapir er der herefter alene teknikarbejdet, der udestår, og dette arbejde er der ikke sat nogen bagkant på, men afsluttes officielt når en ny/revideret CS organisationsaftale er underskrevet. Overenskomstprocessen er gengivet i figur 2.

Mulige arbejdsgiverkrav ved de
kommende overenskomstforhandlinger
Storm P sagde noget i retning af: ”At forudsige er vanskeligt…specielt om fremtiden”, men ikke desto mindre vil CS gøre et forsøg i forhold til at komme med et bud på to mulige arbejdsgivertemaer/krav ved den kommende overenskomst, nemlig den pligtige afgangsalder og de centrale lønaftaler.

Den pligtige afgangsalder
Med afsæt i den forrige regerings oplæg har regeringen indgået en bred aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet, som bl.a. indebærer, at efterlønsalderen bliver hævet. Reformen trådte i kraft 1. januar 2012, og i den forrige regerings oprindelige udspil til en reform, kan man bl.a. læse følgende:
”Ved det indgåede overenskomstforlig den 1. april 2011 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er der aftalt ændringer i førtidspensionsfradrag for tjenestemænd og forøgelse af pligtige afgangsaldre for særlige grupper af tjenestemænd. Det er aftalt, at aftalerne kan tages op til revision, hvis bestemmelserne om efterløn ophæves eller ændres væsentligt. Finansministeren vil optage forhandlinger med CFU herom ved først kommende overenskomstforhandlinger”.  
Dette forhold kombineret med, at der historisk set altid har været et sammenfald mellem den pligtige afgangsalder og efterlønsalderen, gør, at CS desværre finder det meget sandsynligt, at CS igen bliver mødt af et krav om en forøgelse af den pligtige afgangsalder.
Hvor vidtgående kravet bliver, har CS på nuværende tidspunkt ikke noget bud på, men såfremt kravet lanceres – og fastholdes – så finder CS tidspunktet meget uheldigt, idet det efter CS’ opfattelse ikke er anstændigt at påføre forsvarets ansatte – og CS’ medlemskreds – yderligere usikkerhed omkring deres ansæt-telse end den, der allerede er til stede, som følge af den kommende besparelse i forsvaret – og det vil CS tillade sig at gøre ministeren opmærksom på.

Forhåndsaftalte tillæg
(de centrale lønaftaler)
Forhåndsaftalte tillæg forstås i denne sammenhæng, som tillæg, hvor der foreligger en central aftale (indgået mellem CS og FPT), der beskriver forudsætningerne for, hvornår det pågældende tillæg oppebæres, hvor stort det er etc. Det faglærte tillæg er et sådan forhåndsaftalt tillæg.
Moderniseringsstyrelsen har en tilgang til NY løn, hvor en række forskellige holdninger kommer til udtryk. Disse er bl.a.: 
1) Lønspredning fremmer altid engagement og dygtighed
2) Forhandling (lokalt) mellem nærmeste chef og medarbejder er vejen frem
3) En fleksibel løndannelse kan anvendes som et effektivt ledelsesværktøj til at fremme motivation og indsats hos de ansatte og
4) Forhåndsaftalte tillæg er en barriere, der begrænser den fleksible løndannelse (mulighederne for justering af lønrelationer).
Disse holdninger suppleret med en række faktuelle forhold omkring lønsammensætningen i forsvaret, herunder, at den samlede lønsum af de forhåndsaftalte tillæg på CS’ aftaleområde – og i resten af forsvaret – udgør hele ca. 23 pct. af den samlede lønsum (set i forhold til resten af staten er det en høj andel), gør, at det er CS’ forventning, at FPT lancerer et eller flere krav, der har til hensigt at indskrænke betydningen af de forhåndsaftalte tillæg.
Uanset om man er enig i ovenstående synspunkter eller ej eller i øvrigt mener, at der er gode og fornuftige grunde til at have en høj andel af forhåndsaftalte tillæg på CS’ aftaleområde, så har CS ingen interesse i at omlægge forhåndsaftalte til Ny-lønsmidler eller personlige kvalifikationstillæg, idet CS mener, at en opretholdelse af den nuværende lønsammensætning i højere grad sikrer medlemskredsens økonomiske interesser end en evt. oplægning af forhåndsaftalte tillæg vil gøre. De frustrationer, der opleves lokalt på tjeneste-stederne rundt omkring i forsvaret løses ikke blot ved at hælde flere penge ud i systemet.

Af Rune Kjølby Larsen,