Forsvaret opruster cyberhær

I forsvarsforliget 2010-2014 er der afsat 140 mio. om året til en cyberenhed, der skal sikre hackerangreb mod Danmark. Hvis Danmark skulle blive udsat for et angreb i cyberspace, ville dygtige hackere være i stand til at lamme den danske infrastruktur og for eksempel lukke bankvæsnet helt ned, siger Nick Hækkerup til RÆSON.

- Man kan forestille sig angreb fra statslige aktører, der vil være i stand til at lave meget alvorlige angreb og udrette stor skade på Danmark. Men det er ikke særlig sandsynligt, at nogen vil angribe Danmark på den måde lige nu. Derimod er det ret sandsynligt, at der er terrorrelaterede grupper, som ønsker at angribe os. De kan nok ikke udføre cyberangreb, som rammer meget bredt, men de kan angribe et snævert område. Og det er jo alvorligt nok. Jeg ved, at blandt andet Folketinget har været under hackerangreb, siger forsvarsministeren.

Derfor opruster forsvaret i cyberspace og investerer 560 mio. kr, over en fireårig periode, i en cyberenhed, også kaldet en Computer Network Operations-gruppe, der ikke kun skal bruges til at forsvare landet mod uønskede besøg via nettet, enheden skal også bruges som et offensivt våben.

- Vi skal være klar til at føre cyberkrig og sætte ind over for angreb mod Danmark. Men ligesom med vores kampvogne og fly, skal vores cyberenhed ikke kun bruges til forsvar. Vi skal også kunne angribe, hvis det bliver nødvendigt, siger Nick Hækkerup.

NATO’s rolle i cyberspace
Også i NATO står cyberkrig højt på agendaen. Her betegnes internettet som den “femte krigszone” – sammen med land, luft, havene og rummet. Hækkerup mener, at det er oplagt, at NATO-landene knytter flere bånd på cyberområdet:

- Det er et af de områder, hvor det er oplagt at lave Smart Defense og samarbejde på tværs af de forskellige lande. Det er et internationalt, globaliseret problem, for de her skurke kan jo sidde alle steder i cyberspace og uden en bestemt geografisk placering. Den viden og erfaring man sidder med i Frankrig, Tyskland og USA er derfor relevant for Danmark. Og omvendt har vi viden, der er relevant for dem,” siger han.

Danmark har endnu ikke taget en beslutning om, hvorvidt artikel 5 skal inkludere cyberkrig

- Det er et område, hvor der er nogen usikkerhed både internationalt og i forsvarskredse. Jeg tror ikke, der kan være tvivl om, at vi vil stramme op og øge vores samarbejde i NATO. Men om det lige frem skal være artikel 5, og hvordan det vil være relevant at gøre det, har vi stadig til gode at tage stilling til, fortæller forsvarsministeren.