Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
 

Fogh er utålmodig

05.09.2010

NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen sagde i sin tale på flagdagen, at han er utålmodig efter klare fremskridt i Afghanistan.

- Jeg er stolt af, at danske soldater er blandt de internationale tropper. De arbejder superprofessionelt. De er respekterede og anerkendte. De gør en forskel.

Det sagde NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, da han i dag talte i Viborg. Anledningen var soldaternes anden nationale flagdag.

- Jeg forstår godt, at mange mennesker spørger, om det er prisen værd, sagde Anders Fogh om indsatsen i Afghanistan, og fortalte, at han også er utålmodig efter at se klare fremskridt i indsatsen.

- Det har været en krævende opgave. Og den har været større end forventet, fortsatte generensekretæren og han pointerede, at krigen i Afghanistan er en succes, da Al Qaeda ikke længere har træningslejre i Afghanistan.

- De har ikke formået at iværksætte et eneste større angreb fra Afghanistan, siden den internationale koalition gik ind i landet, sagde Anders Fogh.

Statsministeren holdte senere på dagen tale i Fredericia .

Af Helle Sydendal, syd@remove-this.cs.dk

Tip en ven UdskrivDel på Facebook