Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
 

Flyvevåbenet gjorde en forskel

01.11.2011

Den danske indsats i Libyen har vist, at forsvaret fungerer og er parate til med kort varsel, at være med til at gøre en forskel -også internationalt.

Formand for CS Jesper K. Hansen. Foto: Karsten Pedersen.

Endnu en gang har danske soldater været ude på en international mission og løst deres opgave med succes. De har bevist, hvor vigtigt det er, at have et forsvar, der fungerer og kan levere et alsidigt produkt. Samtidig viser forsvaret, at de har noget at byde ind med hos politikerne, når ord ikke længere er nok, men der også skal ageres på anden vis.

Vi er glade for, at flyvevåbenet leverede en rigtig flot indsats, og har givet det libyske folk mulighed for, at leve i fred og frihed.

Vores indsats i Libyen har vist en alsidighed i forsvaret, og at forsvaret er klar til at løse opgaver med meget kort varsel. Inden for ganske få timer, var flyvevåbenet klar til at tage af sted.

Det er klart, at vi er glade og stolte, når vi kan læse ud af alle tilbagemeldinger, at danske soldater har været med til at gøre en forskel. De har ikke kun vundet stor anerkendelse i det internationale samfund, men også fået mulighed for i praksis at vise det høje niveau, vi har oparbejdet gennem adskillige år med et deployerbart forsvar.

Danmark markerer sig internationalt med væsentlige bidrag, for at sikre fred, frihed og stabilitet rundt i verdens brændpunkter. Hver dag gør danske soldater en forskel, hvad enten det drejer sig om piratjagt i Adenbugten, krigen mod Taliban i Afghanistan, patruljering i Nordatlanten og mindre, men ikke mindre væsentlige engagementer internationalt.

Det viser, at forsvaret kan levere varen. Det kan vi, fordi vi har oparbejdet en viden, en faglig dygtighed og egenskaber gennem mange år. Det har givet os et forsvar, vi kan være stolte af og som vi ved, høster stor anerkendelse for denne indsats internationalt.

Lad os ikke kaste det over styr, men fortsætte indsatsen, hvor og hvornår, der må være brug for den. Hæren, Søværnet og Flyvevåbenet viser os, at de er klar, når politikerne har brug for dem, til at løse opgaverne.

Tip en ven UdskrivDel på Facebook