Flere soldater overlever svære kvæstelser
03.09.2010De sidste seks måneder er 16 hårdt sårede soldater sendt hjem fra Afghanistan til behandling på Rigshospitalet. Det er flere end fra nogle af de foregående hold.
Nato-styrkerne er blevet meget bedre til at yde de hårdt sårede den nødvendige hjælp, der skal til, for at de sårede overlever de første kritiske timer, så de kan klare transporten frem til videre behandling på felthospital.
Hjælpen er blevet mærkbart bedre der, hvor der er massive blødninger eller andre fatale ting.
Behandling i grøften
Soldaternes overlevelsesmuligheder er fremmet, fordi der er sket forbedringer i kæden, der begynder med førstehjælp og fortsætter helt ind til kirurgen på felthospitalet.
Behandling starter allerede i grøften, hvor skaden er sket. Derefter hentes den sårede soldat af en helikopter. Behandlingen starter i helikopteren og fortsætter på et felthospital inden for en til to timer. Det er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere.
30 hårdt sårede
Det hold, der netop er vendt hjem fra Afghanistan behandlede flere end 30 alvorligt sårede soldater.
Mange træder på en mine, så der er mange blødningsskader.
- Vi stopper blødningen, lægger forbinding, får eventuelt hjertet i gang igen og gør i det hele taget patienten stabil, så vedkommende kan klare en helikoptertur på tyve minutter, siger , siger stabslæge i forsvarets Sundhedstjeneste Hans Ole Jørgensen til DR Nyheder.
Kilde: DR Nyheder
lagt på af: -step
