Flagdag i skinnende sol
05.09.2010Hjemkomstmarch om formiddagen – flagdag om eftermiddagen med mindegudstjeneste, taler og støttekoncert.
Flagdagen var slået sammen med hjemkomstmarch for ISAF 9. Marchen foregik om formiddagen – og fra kl. 12 blev flagdagen markeret.
De faldne blev mindet og de levende hyldet
Navnene på de elleve danske soldater, der i det sidste år er blevet dræbt i Afghanistan, blev læst op til mindegudtjenesten i Holmens Kirke. Her deltog bl.a. inviterede veteraner og pårørende, folketinget og CS formand Jesper K. Hansen.
I sin tale i kirken understregede Lars Løkke Rasmussen, at indsatsen for dem, der kommer tilbage fra krigen med fysiske eller psykiske men, skal blive bedre:
- Vi er stadig kun ved at lære, hvad det vil sige at være veteran efter at have været udsendt i international tjeneste. Det skal vi være meget bedre til.
Militærparade og støttekoncert
Derefter fortsatte markeringn af flagdagen med en stor militærparade på Christiansborg Slotsplads, hvor flere end 1.200 mand fra samtlige værn deltog i paraden.
Både Folketingets formand Thor Pedersen (V), forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) og forsvarschef Knud Bartels holdt taler. Derefter var der støttekoncert til omkring midnat.
- Tillykke med dagen. Så skal vi bare ha' lidt mere opbakning fra Borgen til dem der vender hjem, så er vi nået lidt længere på vejen til den fortjente respekt.
- Tillykke med dagen. Også det smukke vejr sendte jer tanker. Vi er så stolte af jer alle.
- Respekt og ære skal der være, ikke kun på denne flagdag men til hverdag.... Tak for den store indsats i yder.
- Stor respekt for de faldne! Men de døde kan man kun synge sange over. De levende sårede på både krop og sjæl kan man til gengæld hjælpe aktivt. Gør det!
- Sender en stor hyldest til min søn som er udsendt nu, jeg støtter dig 110 %.
- Så det tid til at tænke på drengene ude i verden.
- Sender en tanke og hyldest til min udsendte søn og alle andre soldater. I GØR EN FORSKEL, og vi tænker på Jer herhjemme.
- Jeg er stolt af mine to Børnebørn som har været i Afghanistan og den ene stadig er, en stor tak til jer alle der og hjemme. Farfar.




