Fest for Flåden
10.08.2010I dag kulminerer festlighederne ved Flådens 500 års jubilæum, men jubilæet fejres fortsat over flere uger.
I dag den 10. august 2010 fylder Flåden 500 år, og det markeres blandt andet med flådeparade i Københavns Havn, hvor søværnets skibe sejler forbi og hilser Hendes Majestæt Dronningen om bord på kongeskibet Dannebrog.
Men også skibe fra de øvrige nordiske lande deltager i flådeparaden, som kan opleves fra kajen omkring Langelinie. Har man ikke mulighed for at tage til København, er der ingen tvivl om, at man kan få del i festlighederne ved at se de nationale TV-stationer. Men også Forsvarskanalen laver indslag fra dagen.
Hvis du vil vide mere om det samlede program for flådens 500-års jubilæum, kan du se mere på http://flaaden500.dk/.
Her kan du også se praktiske oplysninger om medarbejderfesten, Tivoli-billetter til rabat-pris mm.
