Telefonen gløder. På skrivebordet ligger en stak papirer, store sagsmapper, computeren er tændt, og der er masser af mails.
Selv som udenforstående kan man næsten blive forpustet over den hektiske aktivitet, der en ganske almindelig dag præger kontoret her i Forsvarets Personeltjenestes (FPT) store domicil i Ballerup.
- Jo, vi har travlt. Jeg kan godt modtage rigtig mange mails på en enkelt dag, og dem skal der jo også være tid til at tage sig af, siger chefsergent Johnny Søndergaard.
Han er udstikker for cirka 250 mellemledere og flyvespecialister i flyvevåbnet og er en af de 104 udstikkere i Stampersonelsektionen, som har tjeneste i Ballerup. Udstikkerne tager sig tilsammen af knap 12.500 fast ansatte medarbejdere i forsvaret.
En funktion der i dag omhandler alle ansatte uanset rang eller tjenestegren inden for stampersonelgruppen. Udstikkerne varetager og formidler hver enkelt medarbejders karriereforløb, lønsagsbehandling, militære boligforhold og uddannelser.
- Det er mange og store opgaver, og det kræver et godt team, fastslår sektionschef oberstløjtnant Jørgen Lange, Forvaltningssektionen.
For at blive udstikker kræves derfor også en god erfaring inden for eget værn, men også en del menneskekundskab og en god psyke.
- Det er hårdt, men også spændende. Det er jo mennesker, vi har med at gøre, forklarer chefsergent Steen Havemann, hæren.
Det at være udstikker betyder også, at det er et kæmpe puslespil, man skal have samlet. Og næppe er nogle brikker faldet på plads, før spillet ændrer sig og nye skal placeres.

Nedskæringer mærkes
Arbejdet er ikke blevet lettere efter at besparelser og strukturændringer har sat sit præg på forsvaret. I dag er det ikke let at skifte tjenestested eller funktion - for eksempel er der i søværnet blevet færre sejlende enheder, og i hæren skæres der ned på de hjemlige opgaver.
- I sidste ende er det FPT, der bestemmer, hvilken funktion vedkommende skal varetage, men det gøres jo i et samarbejde med den enkelte og dennes chef/leder. Udstikkerne koordinerer ønskerne og mulighederne for såvel medarbejderen som afdelingerne, forklarer Steen Havemann.
Det gælder ikke kun for besættelse af stillinger, men også kurser og videre uddannelse for den enkelte. Med et ofte stort antal medarbejderes karriereforløb at varetage, kan det nogen gange synes uoverskueligt for én enkelt udstikker.
- Vi skal hele tiden tænke på, at det er altså mennesker, vi har med at gøre. Det er ikke bare et nummer eller en funktion. Det er et menneske, hvis hele hverdag, familie og fremtid kan være afhængig af, hvordan trådene reddes ud. Det kan være utrolig belastende men også meget givende, når det lykkes, og medarbejderen bliver glad, forklarer han videre.
Glade er medarbejderne nu ikke altid, og en nylig undersøgelse foretaget af Epinion viser, at mange medarbejdere mener, at det er udstikkerens skyld, hvis han eller hun ikke kan blive forfremmet, ikke kan komme på videreuddannelser eller få ønskejobbet. Mange mener heller ikke, at de kan få fat i deres udstikker hverken via mail eller telefon, og slet ikke ved personligt fremmøde.
- Udstikkerne prøver virkelig at svare så hurtigt som muligt på henvendelser. Vi tager ofte ud til de enkelte tjenestesteder og har også været ude og besøge de medarbejdere, der er udsendt på missioner verden over, siger Jørgen Lange.

Kan godt forstå frustrationen
Han understreger samtidig, at han godt kan forstå, hvis medarbejderne føler en frustration, hvis de ikke straks får fat på deres udstikker.
- Oftest henvender folk sig jo først, når det brænder på, og de har brug for et svar eller en afgørelse her og nu. Men sådan er der måske også 10 andre, der har henvendt sig samme dag, og vi er nødt til at tage tingene efter tur, fortsætter han.
Johnny Søndergaard, Gert Jonassen, og Steen Havemann er teamledere for respektive udstikkere i FPT Ballerup og Vordingborg, og de kender selv til den stressede hverdag.
- Mange gange kan man jo ikke give et svar her og nu, fordi en masse ting skal falde i hak eller undersøges først, og det kan også være frustrerende for os, siger chefsergent Gert Jonassen, søværnet.
- Vi sidder sommetider som en lus mellem to negle, erkender Steen Havemann.
Men derfor føler de alligevel, at jobbet som udstikker er spændende og ikke mindst udfordrende.
- Man skal først og fremmest gerne ville arbejde med mennesker. Og så have lidt pædagogisk – og gerne psykologisk sans, smiler han.
- Det bliver aldrig bare rutine, tilføjer Gert Jonassen.

Kun udstikker i få år
Ud fra deres egne erfaringer ved de også, at flere af deres kolleger og forgængere kun har været udstikkere i få år, før de stopper igen og går videre til andre gøremål i forsvaret.
- Det er jo fordi, det er et hårdt arbejde. Du kan ikke bare lukke ned, når du tager hjem og holder fri. Tankerne kan godt følge med. Igen fordi det er mennesker og ofte gode kolleger, du har med at gøre, siger Steen Havemann.
- Vi prøver jo videst muligt at kende alle dem, vi er udstikkere for, tilføjer Johnny Søndergaard.
- Selvom det kan være svært, når det drejer sig om et par hundrede og for enkelte mere end trehundrede kunder, nikker Gert Jonassen tilføjende.
Oberstløjtnant Jørgen Lange har været chef for sektionen siden 2007. Sektionen flyttede fra Holmen ud til nye faciliteter i Ballerup for lidt over et år siden.

Man prøver med civile
Udstikkerne har i dag baggrund i egen militære erfaring og karriere, men der har været røster om, at selve udstikkerfunktionen kunne overgå til civilt ansatte medarbejdere.
- Der kører forsøg nu med civile medarbejdere som udstikkere. Men de kan have svært ved at overtage funktionen, fordi de jo ikke har samme indsigt i de militære forhold. Jeg tror ikke, at man på sigt overvejende vil kunne bruge civile medarbejdere til at være militære udstikkere, siger Jørgen Lange.
- Jeg mener, at det er nødvendigt med et militært kendskab i det her job, supplerer Steen Havemann.

Som tidligere nævnt er en udstikkers opgaver mange og forskelligartede. Udstikkeren kan også blive inddraget, hvis der er konflikter mellem ledelsen og den enkelte medarbejder, og det er en opgave, udstikkeren ser meget alvorligt på.
- Der kan jo også være fejl fra ledelsens side. Så peger vi på, hvad der måske ikke er så godt på arbejdspladsen, siger Johnny Søndergaard.

Udskiftning også ønskelig
Chefen så gerne, at udstikkerne bliver i funktionen en længere periode, men han erkender, at jobbet kan være så opslidende, at en udstikker i dag i snit er i funktionen tre til fire år.
- Nogle sager kan være svære at have med at gøre, og det dræner selvfølgelig kræfterne, siger Gert Jonassen.
- Hvis man kan fastholde folk op til otte år, vil det være optimalt. Men en vis form for udskiftning er også ønskelig, så der kommer nyt til, fordi det kan være et hårdt job, siger Jørgen Lange.
- Der skal også være en fortrolighed mellem udstikkeren og den enkelte ’kunde’, og det opstår ikke, hvis der for tit er udskiftning, tilføjer han.
- Det nye forsvarsforlig har jo sat sit præg på alle. Men folk ved godt, at alt er lidt usikkert, og man er meget afventende i øjeblikket, fordi alt er i spil. Tingene skal lige falde på plads og implementeres, fortsætter Johnny Søndergaard.
- En af de opgaver udstikkerne har som også er meget krævende, gælder de tilskadekomne. Vi har jo et hensyn at tage til vores sårede og deres familier, og indimellem kommer udstikkeren meget tæt på den enkelte i den forbindelse, og det kan påvirke en meget, fortæller Steen Havemann.
- Ja, udstikkeren er også en form for sjælesørger i den situation, nikker Jørgen Lange.
Også han er enig i, at det nye forsvarsforlig og ikke mindst tvivlen om, hvad der skal ske, er med til at præge medarbejderne i hele forsvaret.
- Vi har fornemmet usikkerheden, hvor ender det her forlig henne? Vi kan jo heller ikke begynde at vejlede folk, før vi selv kender de endelige konsekvenser, siger han.
Usikkerheden har givet ekstra travlhed og efterspørgsel. 
 
En kommunal sagsbehandler
Chefen og de tre teamledere er enige om, at man godt kan sammenligne forsvarets udstikkere med en ’kommunal sagsbehandler’. De kommer alle områder igennem.
En typisk dag for en udstikker kan se sådan ud:
Et besøg på et tjenestested og samtaler der. Tjekke indkomne mails og besvare dem. Tage telefonen.
- Det er en travl dag, men vi tuder ikke. Det er en gerning. Vi har alle sammen selv valgt jobbet, fastslår Johnny Søndergaard med et smil.
- Vi er tilgængelige, og vi gør altid, hvad vi kan for at tage telefonen. Når folk ringer, er det jo, fordi noget nager, tilføjer Gert Jonassen.
Teamlederne holder jævnligt møder, hvor de udveksler erfaringer og opdaterer situationen, og en gang årligt samler ledelsen alle udstikkere til et fælles møde. Der holdes også værnsopdelte møder. Udstikkerne varter altså hver deres værn, og umiddelbart er der ingen planer om at ændre på det, så en udstikker får forskellige ’værnskunder’ at tage sig af.
- Der er meget kultur i det, siger Steen Havemann hurtigt.
- Uddannelserne er for forskellige, indrømmer Gert Jonassen, mens Johnny Søndergaard understreger, at selvom man er opdelt i hver sit værn, arbejder udstikkerne godt sammen på kryds og tværs.
Udstikkerne sidder jo også i et værnsfælles miljø her i Ballerup, og det er godt, siger Steen Havemann.