FAGLIGT TEMA: Samtaler løser problemer

Det kræver ikke så meget at tage uddannelsen til kollegastøttemedarbejder, men det vil være en fordel, hvis flere blev uddannet, mener Ulrik Mosekjær fra Beredskabsstyrelsen og Benny T. Jepsen fra søværnet. De har begge taget uddannelsen. Mosekjær var blandt de første herhjemme, der tog uddannelsen for ni år siden, mens Benny T. Jepsen først har taget uddannelsen i år.
Begge har derfor vidt forskellige erfaringer at trække på, men de er enige om, at metoden virker.
- Jeg har talt med rigtig mange igennem årene. Det er en samtaleform, hvor man har lært nogle teknikker til at spørge ind til problemets kerne. Man hjælper personen med at se problemet og viser dem, at det, de går og grubler over, ikke er deres skyld. Jeg har et par gange haft nogle, som havde det så dårligt, at jeg snakkede med dem om, at jeg mente, at de skulle videre til psykolog. Men jeg har snakket med mange flere, hvor det alene at have samtalen har hjulpet dem, siger Ulrik Mosekjær, der er viceberedskabsmester i redningsberedskabet. Han forstår ikke, hvorfor forsvaret ikke bruger metoden.
- Jeg vil vove den påstand, at hvis man også  brugte det her i forsvaret, så ville man ikke stå med ligeså mange soldater med traumer, som vi ser det i dag. Hvis der havde været kollegastøttemedarbejdere i Afghanistan, ville soldaterne have snakket om tingene i et styret miljø og have fået bearbejdet oplevelserne, allerede inden de kommer hjem. Mange ville være blevet sat i forbindelse med en psykolog tidligere, hvis kollegastøttemedarbejderen kunne fornemme, at det var nødvendigt. Forsvarets problem ville blive væsentligt mindre, hvis man gjorde det.  Det er jo en metode, der er gennemtestet og efterprøvet. Og metoden fungerer, siger han.

Støtte er nødvendigt
Benny T. Jepsen er en af dem uden for beredskabsstyrelsen, der har gennemført kurset. Det er sket med støtte fra CS. Han arbejder i SOK’s operative hovedkvarter i Århus. Han er overbevist om, at han vil få stor gavn af uddannelsen i sit arbejde, hvor han også er KA-rådgiver. (Forsvarets specialuddannede rådgivere inden for Krænkende Adfærd).
- Jeg hørte om kurset via en anden KA-rådgiver og fattede interesse for det, fortæller han. Det ligger inden for det felt, som man beskæftiger sig med som KA-rådgiver, men det har givet mig en masse nye redskaber. Det er en speciel samtaleform, hvor man hjælper kollegaen med at genopleve en hændelse og dermed få løst op for det, siger Benny T. Jepsen, der indtil videre kun har prøvet metoden under selve uddannelsen.
- Vi øvede os på hinanden, og jeg er da overrasket over, at vi alle bar rundt på et eller andet, som vi fik talt igennem. Det er en god metode, siger han.
Benny T. Jepsen har fået penge til uddannelsen af CS, da Søværnets Operative Kommando ikke mente, at det var nødvendigt, at han tog uddannelsen.
- Med denne uddannelse er jeg bedre rustet, når folk kommer til mig med deres problemer. Vi har typisk ikke så mange uhyggelige oplevelser i søværnet, som de oplever i hæren eller   i Beredskabsstyrelsen, men vi ser også ting, der kan være hårde. For eksempel havde vi en ung mand, der druknede, og der havde gummibådsbesætningen brug for hjælp, siger Benny T. Jepsen og forklarer:
- Der skal jo rigtig meget til, før man kan komme til psykolog, og der kan være ventetid. Så går man rundt med de voldsomme oplevelser i alt for lang tid. Det bliver måske værre. Med en kollegastøttemedarbejder, har de nogen, som de kan gå til på deres eget niveau, og det er vigtigt. Vi kan ikke erstatte en psykolog. Vi har slet ikke de samme værktøjer, men vi kan måske spotte nogen, der skal videre til psykolog.

Undgår arbejdsmæssige problemer
Ulrik Mosekjær er enig. Han mener desuden, at kollegastøtte supplerer den eksisterende kammeratstøtteordningen på optimal vis.
- Kollegastøtte går et spadestik dybere. Kammeratstøtteordningen skal man også holde fast i. Alle ordningerne er med til, at arbejdspladsen bliver et bedre sted at være. Vi er jo deres kollegaer og ligemænd. Derfor er de ikke så forskrækkede over at tale med os, mens psykologhjælp er noget, der kan ligge meget fjernt for de fleste, fordi man ikke opfatter sig selv som syg. Derfor kan vi med vores støtte hjælpe rigtig meget. I sidste ende hjælper det jo hele samfundet. Vi får gladere medarbejdere, der ikke går ned med stress og må forsvinde ud af arbejdsmarkedet for tidligt. Der er kun positive ting at sige om denne uddannelse, siger Ulrik Mosekjær og uddyber:
- Jeg har talt med mange mennesker, der har oplevet tragedier. Jeg har haft stor glæde af at vide, hvordan jeg skal opføre mig i sådanne situation. Jeg synes, det er vigtigt, at man har fokus på, om nogen har behov for at tale om følelser. Det er ikke noget, der gør os mindre mandige eller ude af stand til at klare vores job. Tværtimod, så bliver vi styrket og glade for at gå på arbejde.