Inden overenskomstforhandlingerne gik i gang varslede finansministeren, at han med afsæt i velfærdsaftalen (2006) ville ændre den lavere pligtige afgangsalder, og ganske rigtigt: den lavere pligtige afgangsalder kom til at spille en betydelig rolle i forhandlingerne.
Det var vanskelige forhandlinger for CS, idet spørgsmålet om den lavere pligtige afgangsalder er et område, der er forankret i tjenestemandsloven. Såfremt CS ikke indgik en aftale, ville Finansministeren derfor lægge spørgsmålet til afstemning i folketinget, og konsekvenserne af et lovindgreb ville betyde, at CS ikke ville få indflydelse på ændringerne.
CS indgik en aftale, og forhindrede dermed, at ændringer blev ensidigt fastsat af Finansministeren. CS begrænsede finansministerens ambitioner, og sikrede samtidig at:
1. De 10 tillægsår (ekstra pensionsalder, der i dag gives til tjenestemænd ved pensionering som 60-årig) ruller med op til de 62 år
2. En varig årlig pulje på 6 mio. kr. til pensionsformål

Ændringer i den lavere pligtige afgangsalder
For tjenestemænd i staten, er der forskellige aftaler om tilbagetrækningsalder. Nogle er ansat uden pligtig afgangsalder og andre grupper har en lavere pligtig afgangsalder.
I aftale af 31. marts 1982 mellem Forsvarsministeriet, Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om aldersgrænser for afsked på grund af alder for militære tjenestemænd, var der aftalt en lavere pligtig afgangsalder for militære tjenestemænd på 60 år, dvs. militære tjenestemænd skulle pensioneres ved det 60. år. Det er denne aftale, som er ændret ved overenskomsten 2011.
Den nye aftale indebærer, at den lavere pligtige afgangsalder gradvis hæves i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2022 og ser ud som følger:
1. For tjenestemænd, der er født i perioden 1. januar 1959 – 30. juni 1959, er den pligtige afgangsalder 60½ år.
2. For tjenestemænd, der er født i perioden 1. juli 1959 – 31. december 1959, er den pligtige afgangsalder 61 år.
3. For tjenestemænd, der er født i perioden 1. januar 1960 – 30. juni 1960, er den pligtige afgangsalder 61½ år.
4. For tjenestemænd, der er født i perioden 1. juli 1960 – 31. december 1962, er den pligtige afgangsalder 62 år.
5. For tjenestemænd, der er født den 1. januar 1963 eller senere, er den lavere pligtig afgangsalder 62 år, men den forhøjes i takt med en eventuel forhøjelse af efterlønsalderen. Udviklingen i efterlønsalderen følger udviklingen i den gennemsnitlige levealder, som aftalt i velfærdsforliget fra 2006.  

For militære tjenestemænd der er født inden 1. januar 1959 (dvs. pensionering inden 1. januar 2019), er der ingen ændringer, hvorfor disse stadig pensioneres som 60-årige.

Konsekvenserne
Ændringen af den lavere pligtige afgangsalder indebærer en række nye muligheder/konsekvenser for den enkelte tjenestemand på CS’ område.

To ekstra år med optjening af yderligere pensionsalder
Tjenestemænd ansat på CS’s område optjener typisk 33-35 års pensionsalder (inklusiv tillæg af 10 år) ved en pensionering som 60 årig. Ved en lavere pligtig afgangsalder på 62 år optjener man derfor 2 års yderligere pensionsalder (dvs. mellem 35-37 års pensionsalder), idet de 10 tillægsår ruller med op til 62 år.
I tabellen neden for ses den årlige pensionsmerindtægt ved pensionering med henholdsvis 37 års pensionsalder og 35 års pensionsalder. Det fremgår, at de to ekstra år har en årlig værdi på mellem 8.393,30 – 9.494,48 kr. (under folkepensionsalder) og 6.142,35 – 7.243,53 kr. (over folkepensionsalder) afhængig af grad.

Førtidspensionering
Selvom den lavere pligtige afgangsalder er hævet til 62 år kan man (som beskrevet oven for) stadig gå på pension som 60-årig. Der vil i så fald være tale om førtidspensionering. Førtidspensionering har ikke tidligere været en mulighed på forsvarets område pga. den lavere pligtige afgangsalder har været fastsat til 60 år.
Ønsker man førtidspensionering skal man imidlertid være opmærksom på, at det har en række varige konsekvenser for ens pensionsudbetaling, nemlig:

Førtidspensionering som 60-årig:
1) Der sker et varigt fradrag på 6 pct. i egenpensionen
2) Halvdelen af det såkaldte U 67/65-tillæg 1  fratrækkes
3) Der tillægges ikke 10 pensions år, dvs. ens pensionsalder beregnes kun på det faktiske optjente antal år.

Førtidspensionering som 61-årig:
1) Der sker et varigt fradrag på 5 pct. i egenpensionen
2) Halvdelen af det såkaldte U 67/65-tillæg fratrækkes
3) Der tillægges ikke 10 pensions år, dvs. ens pensionsalder beregnes kun på det faktiske optjente antal år.

Neden for ses et regneeksempel, som illustrerer de økonomiske konsekvenser af en førtidspensionering som 60-årig ved en pligtig afgangsalder som 62 år.

I eksemplet reduceres den årlige pensionsindtægt dels med 79.596,41 kr. i perioden fra det 60. år til det 65. år (dvs. før folkepensionen) og dels med 52.022,27 kr. i perioden fra det 65. år og frem (dvs. ved folkepension).
Ved førtidspensionering sker der således en væsentlig reducering i den samlede pensionsindtægt.

Tjenestemænd, der ikke optjener yderligere pensionsalder
En række tjenestemænd ansat på CS’ område optjener ikke yderligere pensionsalder ved en ændring af den lavere pligtige afgangsalder fra 60 år til 62 år. Dette skyldes, at de allerede som 60-årige ville have optjent 37 års pensionsalder (inklusiv de 10 tillægsår). I en pensionsmæssig sammenhæng vil disse tjenestemænd derfor ikke blive stillet bedre ved en ændring af den lavere pligtige afgangsalder.
Det, der kendetegner denne gruppe tjenestemænd er, at.
På CS’ område kan man opdele tjenestemandsansatte i to grupper, nemlig:

1) Tjenestemænd, der har været ansat på tjenestemandslignende vilkår inden de blev udnævnt til tjenestemænd og
2) Tjenestemænd, der har været ansat på overenskomstvilkår inden de blev udnævnt til tjenestemænd.

I perioden 1. april 1990 til 31. december 1993 blev alle, der blev ansat til langtidstjeneste ansat på tjenestemandslignende vilkår og efter 10 års tjeneste blev de udnævnt til tjenestemænd. Blev man ansat til langtidstjeneste 1. januar 1994 og frem blev man ansat på overenskomstvilkår og efter 10 års tjeneste blev man udnævnt til tjenestemand.
I en pensionsmæssig sammenhæng er der forskel mellem de to grupper, jf. nedenfor:

1) 10 år på tjenestemandslignende vilkår: Optjening af pensionsalder (tjenestemandspension), men ikke arbejdsmarkedspension (overenskomstpension).
2) 10 år på overenskomstvilkår: Optjening af arbejdsmarkedspension men ikke pensionsalder.

Det, at de 10 år på tjenestemandslignende vilkår medregnes i tjenestemandens pensionsalder, gør, at han/hun ville have optjent 37 (eller flere) år til pensionsalder som 60-årig. Ham/hende der har været på overenskomstvilkår ville derimod ikke nå de 37 år som 60-årig.

Eksempel – optjening af pensionsalder
Seniorsergent x er født den 1. november 1962, og har derfor en pligtig afgangsalder på 62 år, hvorfor han/hun skal fratræde pr. 1. november 2024.
I figur 1 bliver han/hun ansat til langtidstjeneste pr. 1/11-1993, hvorfor der er tale om tjenestemandslignende ansættelsesvilkår. Ved en pligtig afgangsalder på 60 år vil han/hun optjene pensionsalder fra 1/11-1993 – 1/11-2022, svarende til 29 år. Med tillæg af 10 år ville han/hun derfor have optjent 39 år til pensionsalder, og har dermed nået de maksimale 37 år. Derfor optjener han/hun ikke yderligere pensionsalder i løbet af de 2 ekstra tjenesteår.
I figur 2 bliver han/hun ansat til langtidstjeneste to måneder senere (pr. 1/1-1994), hvorfor der er tale om en ansættelse på overenskomstvilkår. Ved en pligtig afgangsalder på 60 år vil han/hun optjene arbejdsmarkedspension (AMP) fra 1/1-1994 – 1/1-2004 og pensionsalder fra 1/1-2004 – 1/11-2022, svarende til 18 år og 11 måneder. Tjenestemandspensionsloven regner i hele år, hvorfor dette rundes ned til 18 år. Med tillæg af 10 år ville han/hun derfor have optjent 28 års pensionsalder. Derfor optjener han/hun yderligere pensionsalder i løbet af de 2 ekstra tjenesteår
Det er lykkes CS, at indgå en aftale, der indebærer, at en årlig pulje på 6 mio. kr. afsættes til pensionsformål til de tjenestemænd, der ikke optjener yderligere pensionsalder, dvs. de tjenestemænd, der har været ansat på tjenestemandslignende vilkår, jf. figur 1.
Disse tjenestemænd vil således modtage en særlig månedlig pensionsindbetaling i de næste 10 år, første gang i perioden 1. april 2011 til 31. marts 2022. Ved førtidspensionering eller anden afgang inden for perioden stoppes den månedlige indbetaling.

Beløbene er som følger
1) Ved en pligtig afgangsalder på 60½ år vil man modtage 244,90 kr. pr. måned i perioden 30. april 2011 til og med 31. maj 2019, svarende til 24.000 kr. (niveau april 2010) for hele perioden.  
2) Ved en pligtig afgangsalder på 61 år vil man modtage 436,36 kr. pr. måned i perioden 30. april 2011 til og med 31. maj 2020, svarende til 48.000 kr. (niveau april 2010) for hele perioden.
3) Ved en pligtig afgangsalder på 61½ år vil man modtage 590,16 kr. pr. måned i perioden 30. april 2011 til og med 31. maj 2021, svarende til 72.000 kr. (niveau april 2010) for hele perioden
4) Ved en pligtig afgangsalder på 62 år vil man modtage 727,27 kr. pr. måned i perioden 30. april 2011 til og med 31. marts 2022, svarende til 96.000 kr. (niveau april 2010) for hele perioden.

De 6 mio. kr. er en årlig varig pulje, og derfor genanvendes puljen pr. 1. april 2022 til at regulering af arbejdsmarkedspensionsforhold.