Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
 

FAGLIGT TEMA: Kongres 2010 - Klar til fire år mere

25.10.2010

135 delegerede og 54 gæster. Salen i Herning Kongrescenter var fyldt til bristepunktet under CS Kongres 2010. Formandens tale vakte begejstring hos CS-medlemmerne. Hos forsvarets ledelse, der også var til stede i salen, var det måske ikke begejstring, man sporede – dog skimtedes en vilje til et bedre samarbejde fremover.

Forsvaret har mange – mange opgaver.
Jeg kan godt sige, hvad der er den farligste

135 delegerede og 54 gæster. Salen i Herning Kongrescenter var fyldt til bristepunktet under CS Kongres 2010. Formandens tale vakte begejstring hos CS-medlemmerne. Hos forsvarets ledelse, der også var til stede i salen, var det måske ikke begejstring, man sporede – dog skimtedes en vilje til et bedre samarbejde fremover.


- Jeg er glad, og jeg er stolt. Der var stor tillid til det, CS har lavet de sidste fire år, og vi fortsætter med at udvikle CS i en positiv retning, selvom det bliver svært hen over den næste periode.
Sådan sagde CS formand Jesper K. Hansen umiddelbart efter, han var genvalgt for en ny fireårig periode ved CS’ ordinære kongres, der blev afholdt i Herning Kongrescenter 7. og 8. oktober.

Forsvarets ledelse fik en opsang
Under kongressen gav CS formanden forsvaret en opsang i sin tale til salen. Et af de vigtigste  punkter i formandens tale var det dårlige – eller snarere helt manglende – samarbejde.
- Der er et utroligt dårligt samarbejdsklima i forsvaret. Det er det, jeg hører fra CS afdelingsformænd og delegerede. Og det gav kongressen også til kende, siger CS formanden. Han forklarer, at når der laves så store ændringer i forsvarets organisation, ændringer, som faktisk ikke var forventede i denne forligsperiode, så er det fuldstændigt tåbeligt, at forsvarets ledelse ikke inddrager sine samarbejdspartnere – og det er de ansatte.
- I forhold til samarbejdsaftalen, så står det helt klart, at sker der større organisationsændringer, så har ledelsen pligt til at orientere sine medarbejde – herunder samarbejdsudvalget, siger Jesper K. Hansen.
- I CS kender vi godt ledelsesretten. Vi har forståelse for, at ledelsen kan organisere og strukturere sin virksomhed, som ledelsen mener, er nødvendig. Men ledelsen har også pligt til at informere medarbejderne.
- I CS savner vi, at ledelsen – ikke bare centralt men også ude på tjenestestederne – tager fat i medarbejderne og informerer om det, der sker nu. Medarbejderne er virkelig frustrerede, og information er der ikke noget af. Alt er lukket og hemmeligstemplet. Det kan bedst sammenlignes med måden at gøre tingene på i det gamle Sovjetunionen. Det er et sort hul.
- Det eneste, vi ved, er, at der skal nedlægges stillinger, og at folk bliver flyttet mellem regionerne, siger Jesper K. Hansen.
- I starten af denne forligsperiode lød det, at forsvaret stort set skulle køre videre uden de store ændringer. Pludselig finder vi ud af, at der er nogen, der har snydt på vægten med penge. Nu hænger tingene ikke sammen, og politikerne siger åbent, at de godt vidste, at der ikke var penge nok i forliget. Det er godt nok dårligt, konstaterer Jesper K. Hansen:
- Man kan ikke gamble med de vigtige opgaver, som forsvaret har – det er utilstedeligt. Summa sumarum. Når der skal ske ændringer, så inddrag i det mindste tillidsrepræsentanterne, således at de er i stand til at informere medarbejderne. Så kan det være, at vi sammen kan få tingene i orden.

Forsvarschefen vil tale om
samarbejde med baglandet
Det var hårde ord, der kom fra CS formanden, men han er glad for, at der blev sat fokus på samarbejdet.
- Jeg har talt med Knud Bartels, der har sagt, at han vil gå hjem til sit eget bagland og finde ud af – både med sig selv og med sine nærmeste chefer – om de synes, at samarbejdet er i orden.
- Jeg håber, at vi får en dialog med forsvarets ledelse, så vi ikke en anden gang skal stå her og skælde hinanden ud på en ellers hyggelig dag.
- I stedet burde vi stå og rose hinanden for at være en god arbejdsgiver og nogle gode medarbejdere. Vi vil da helst have en arbejdsplads, hvor tingene bare glider, siger Jesper K. Hansen.

Èn nyvalgt - resten genvalgt

De valgte er:
Formand: Jesper K. Hansen
1. Næstformand Peter W. Christensen
2. Næstformand Bjarne A. Kehr

Fire hovedbestyrelsesmedlemmer fra flyvevåbnet
Jari Johansson
Mary-Ann Nørbæk
Hugo Nielsen, nyvalgt. Han overtager posten fra Jakob Elvers Jørgensen.
Lars Jørgen Andersen

Fire hovedbestyrelsesmedlemmer fra hæren
Henrik M. Andersen
Carsten Skjødt Christensen
Ole Kjær Poulsen
Lars Jensen

Fire hovedbestyrelsesmedlemmer fra søværnet
Lars Dalsgaard
Bjørn Nielsen
Finn Bæk Karlsson
Benny Jepsen

To hovedbestyrelsesmedlemmer fra redningsberedskabet
Ulrik Mosekjær
Randi Nørgaard Hæstrup

Fire suppleanter til hovedbestyrelsesmedlemmer fra flyvevåbnet
Allan Clifford Christensen
Jan Berg Rasmussen
Flemming Lassen
Jan T. Nielsen

Fire suppleanter til hovedbestyrelsesmedlemmer fra hæren
Jørgen Westh
Tom Levå
Leon Villadsen
Morten N. Nielsen

Fire suppleanter til hovedbestyrelses-medlemmer fra søværnet
Kell L. Andersen
Anders Johnsen
Ole Østervang
Ole Stampe

To suppleanter til hovedbestyrelsesmedlemmer fra redningsberedskabet
Ole Madsen
Hans Georg Nørgaard

Valg af revisionsfirma
PricewaterhouseCoopers

Valg af to kritiske revisorer
Solveig Olsen
Kell L. Andersen

To suppleanter til kritiske revisorer
Viggo Veje
Thomas Rasmussen

Af Helle Sydendal, syd@remove-this.cs.dk

Tip en ven UdskrivDel på Facebook