FAGLIGT TEMA: Kolleger kan hjælpe hinanden gennem kriser

Det kan være en situation på en mission i Afghanistan. Det kan være en oplevelse under en øvelse eller efter en ambulancekørsel til et trafikuheld. Pludselig er der noget, som får bægeret til at flyde over, og man ender med et problem, der bare ikke forsvinder af sig selv.
Problemer kan opstå, hvornår det skal være, også selvom man føler sig stærk og hærdet af et langt job i forsvaret eller beredskabsstyrelsen. Alle kan blive ramt af en krise, og det kan være svært selv at finde ud af, hvorfor en given hændelse udløser en reaktion.
Det er i sådanne tilfælde, at kollegastøttemedarbejderen kan være en hjælp, og netop derfor har man siden 2001 fokuseret på uddannelse af disse medarbejdere i beredskabsstyrelsen.
- Vi begyndte at bruge kollegastøtte, fordi vi manglende nogle værktøjer, der kunne gå et spadestik dybere. Noget som kunne gøre en forskel, så man kunne hjælpe hinanden. Vi fandt frem til den norske RITS-metode, som er en uddannelse i kollegastøtte, fortæller Henrik Lyng, der er ledende psykolog og sektionschef i beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse og HR-udvikling i Birkerød.

Hjælper med problemer
Henrik Lyng har selv taget RITS-uddannelsen tilbage i 2000 i Norge. Siden er han og en anden medarbejder blevet certificeret til at uddanne kollegastøttemedarbejdere i Danmark og Grønland. Uddannelsen udbydes hos beredskabsstyrelsen og tager 10 dage fordelt over to perioder på hver fem dage.
RITS er en forkortelse af Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress. Kollegastøttemedarbejderen hjælper andre medarbejdere med at få bearbejdet voldsomme oplevelser via samtaler. Der er præcise retningslinjer for, hvad støttemedarbejderen skal beskæftige sig med. For eksempel er der et maksimum på seks samtaler med personen. Hvis man kommer over det antal, vil der være behov for yderligere terapeutisk hjælp.
RITS-metoden er en kort tids terapeutisk behandlingsform, men i forbindelse med kollegastøtteuddannelsen understreger Henrik Lyng, at der ikke er tale om en terapeutisk behandling.
- Det er en uddannelse på ti dage, og det er ikke en erstatning for psykologer. Det handler ikke om at gå psykologerne i bedene, men om at være et mellemled, der kan hjælpe ved hjælp af nogle få samtaler, siger Henrik Lyng og forklarer:
- Man støtter kollegaer og finder ud af, hvorfor en given oplevelse har været voldsom eller traumatiserende. Man kan måske ikke lige selv regne ud, hvad der har gjort oplevelsen så hård. Vi har metoden, som gør, at vi kan finde ud af, hvilken del af oplevelsen, der har været voldsom. Kollegastøttemedarbejderen kan sætte hændelsen i relation, til hvem personen er og i forhold til tidligere erfaringer og oplevelser. Vi rekonstruerer hændelsen og hjælper med at aftraumatisere den, og integrerer den, så vi får den lagt på de rette hylder, og personen kan få hændelsen struktureret. Det er  kollegastøtte et godt redskab til.

Brug metoden mere
Henrik Lyng mener, at der generelt bør fokuseres mere på metoder som RITS, fordi man måske kan afhjælpe problemer, der ikke bliver opdaget i tide hos blandt andet soldater, der vender hjem fra mission.
- Det er fint nok, for de soldater, der kommer hjem fra en mission, der selv ved, at de har behov for psykolog. Men det er ikke alle. Nogle erkender overfor sig selv, at de har oplevet noget voldsomt, men at de ikke har behov for psykolog. Hvis den person kunne tale med en kollegastøttemedarbejder, som derefter finder ud af, at det vil være fornuftigt at tale med en psykolog, så har vi faktisk fået en soldat til psykolog, som ellers ikke ville komme det. Man kan ikke altid selv vurdere, om man har brug for behandling, siger Henrik Lyng, der også peger på, at kulturen i forsvaret og blandt redningsmandskaber er præget af, at det kan være tabubelagt at søge professionel hjælp på grund af psykiske problemer.
- Der er masser af tilfælde blandt uniformerede mennesker, hvor de ikke vil tale med en psykolog på grund af en angst for at blive stigmatiseret som en, der ikke kan holde til arbejdet eller er uprofessionel. Det ligger i kulturen, at det er sådan. At man skulle kunne tåle mosten. Men så er der lige det ene tilfælde, hvor man ikke kan klare mere, siger Henrik Lyng og understreger:
- Kollegastøtte skal få dem til at forstå, hvorfor de er blevet ramt. Mange er uforstående overfor, hvorfor det rammer så hårdt. Det blokerer dem. Det kan sagtens være, at de skal til psykolog, men det er langt fra sikkert. Mange vil være hjulpet med kollegastøtte, hvor problemet er blevet løst efter to-tre samtaler. Det fungerer som stødpude, som kan afhjælpe og afdække, om nogen har brug for mere hjælp hos psykolog. Hvis en kollegastøttemedarbejder oplever dette, så er der præcise arbejdsgange for, hvordan han eller hun skal agere, så personen kan komme videre til psykolog.