FAGLIGT TEMA: Kollegastøtte

Medarbejdere, der går ned psykisk, koster. Både menneskeligt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Men mange problemer kunne måske være opsnappet tidligere og være løst uden disse store eftervirkninger og omkostninger. Det er i hvert tilfælde erfaringen med kollegastøtte, som beredskabsstyrelsen har tilbudt siden 2007. Uddannelsen er en certificeret uddannelse under navnet RITS. En norsk metode, som man kan blive uddannet i og herefter fungere som støttemedarbejder for kollegerne på arbejdspladsen. Selvom beredskabsstyrelsen har positive erfaringer, og der er også er blevet uddannet nogle få kollegastøttemedarbejdere i hæren, flyvevåbenet og søværnet, så har de de operative forsvarskommandoer ikke ville betale for, at flere kunne få uddannelsen. Det mener, CS der skal laves om.
- Det er noget, som kunne være interessant at se nærmere på. Det syntes vi i CS allerede for flere år siden. Den gang var der ikke interesse for kollegastøtteordningen hos hverken arbejdsgiver eller politikere. At der så endelig er skabt en bred interesse for uddannelsen, det er jeg rigtig glad for. For kan vi gøre en bedre indsats for at hjælpe hinanden, så synes jeg, at vi bør kigge på mulighederne i stedet for at afvise det, siger Jesper K. Hansen, formand i CS.

Flere vil få hjælp
Henrik Lyng, der er Sektionschef i beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse og HR-udvikling i Birkerød, og som står for uddannelsen, oplever, at mange problemer tages i opløbet og derfor ikke udvikler sig så kritisk, som hvis de ikke var blevet spottet i samarbejde med støttemedarbejderen. Han mener, at der fokuseres for meget på selve psykologhjælpen, og at der bør være fokus på flere forskellige muligheder for at få hjælp, når man vender hjem fra en mission.
- Debatten handler meget om psykolog eller ikke psykolog. Man fokuserer kun på dette. Mange har brug for at blive coachet tilbage ind i en hverdag. Det er de måske ikke selv klar over, men disse personer får forsvarets psykologer måske aldrig kontakt til, før det er gået helt skævt, siger Henrik Lyng, der mener, at man vil kunne forebygge mange psykiske problemer hos hjemsendte soldater ved at tilbyde dem anden hjælp end decideret psykologhjælp.
- Det kunne være en kollegastøttemedarbejder, der hjælper dem i gang med forskellige gøremål. Der er behov for en bredere vifte af hjælpemuligheder til dem, der kommer hjem fra mission, så de kommer i gang på den rigtige måde. At de for eksempel får hjælp til daglige ting, for det er der også behov for. Langtfra alle har behov for psykolog, men en anden form for hjælp, hvor de bliver hjulpet i gang, fordi de måske synes, at det er svært at komme ind i dagligdagen igen.

Bør forsøge
CS-formand Jesper K. Hansen opfordrer forsvaret til seriøst at kigge nærmere på kollegastøtteordningen i en tid, hvor man hører om hjemvendte soldater, der ender med store menneskelige og sociale problemer.
- I beredskabsstyrelsen anvender de denne metode, og de har gode erfaringer med det.  
- Og det er forståeligt. Det er jo ligesom i Falck, hvor der er et fællesskab, hvor man taler om de oplevelser, man er udsat for i arbejdet. Man skal jo af med nogle ting, så det ikke hober sig op. Det er en del af jobbet, så derfor synes jeg, at man bør kigge mere på denne ordning i forsvaret, siger Jesper K. Hansen, der mener, at der skal laves en forsøgsordning for at få belyst, om RITS-metoden har nogen gavnlig effekt.
- Vi kunne godt lave en forsøgsordning med det her. Så kan man få afklaret, om det er noget, som vi skal arbejde mere med. Og der er faktisk afsat penge i forsvarsforliget, der kunne bruges til sådan et forsøg. Det er noget, jeg gerne vil være med til. Jeg aner ikke, om det virker med de oplevelser, som soldaterne er udsat for. Men jeg synes da, at vi skal forsøge at få det klarlagt i stedet for ikke at gøre noget, siger Jesper K. Hansen.