En rigtig god kammerat - Portræt af Søren Ingemann

- Jeg er sådan en jovial type, der gerne vil virke positivt afsmittende på mine omgivelser. Jeg prøver altid på at være positiv.
Ordene kommer fra Søren Ingemann, der i dag arbejder som Mission Planner på Flyvestation Skrydstrup. Han fik sig noget af en overraskelse, da CS dukkede op på Flyvevåbnets Førings-og Operationsstøtteskole og overrakte ham prisen som bedste kammerat på holdet. Det var de andre i klassen, der havde indstillet ham. Selv anede Søren Ingemann intet om hædringen.
- De må have talt om det bag min ryg, for det var en stor overraskelse for mig. Jeg var klasseformand, men de andre mente så også, at jeg var klassens bedste kammerat. Jeg var også den ældste, men det var virkelig sjovt at arbejde med de unge mennesker. De er virkelig skarpe, og vi lavede skolens højeste gennemsnit. Det var skønt at komme på skolebænken igen, hvor man får kontakt til nogle yngre mennesker. Jeg fik et flot ur, og der var en repræsentant fra CS, der holdt tale. Det rammer lige i hjertet, siger Søren Ingemann.

Positiv indstilling
Søren Ingemanns joviale fremtoning er afsmittende på omgivelserne. Men der ligger også alvor bag den 56-årige oversergent. Hans kone blev for 17 år siden lungetransplanteret, og den alvorlige sygdom har præget deres liv. 
- Vi havde aftalt, at vi ville gå på pension, når vi blev 50. Vi har et dejlig hus i Frankrig og der ville vi ned og nyde det. Men så blev hun meget syg, og til sidst kunne vi ikke blive dernede. Jeg måtte finde på noget nyt at lave, så jeg gik lidt hos min søn, der er tømrermester. Men byggeriet gik ned, og der var ikke mere at lave. Så endte jeg her, siger Søren Ingemann, der har valgt at bruge sin hustrus sygdom til at se positivt på tilværelsen.
- Jeg er rask og kan selv gå på toilettet og trække vejret, så jeg har jo ingen problemer. Det er jo klart min kones sygdom, der giver mig den indstilling. Hun fik at vide, at hun havde fem år at leve i, men har nu levet i 17 år siden transplantationen. Man er nødt til at se positivt på tingene. Man kan ikke sidde og græde. Det lyder barskt, men vi skal jo videre, fastslår Søren Ingemann.
Han begyndte i forsvaret i 1975 og blev befalingsmand året efter. Herefter kom han til Flyvevåbnet og Eskadrilje 532 på Kongelunden. Der uddannede han rekrutter og blev senere sergent. I 1983 beslutter Søren Ingemann sig for, at han vil have nye udfordringer – og ikke mindst et job med en højere løn.
- Jeg får tilbudt job i SAS og arbejder der i 25 år. Jeg startede som timelønnet og blev så funktioner. Når man så har lukket nok døre op, så går det stille og roligt op ad, og så blev jeg leder og Duty Station Manager, der er den højeste myndighed i SAS. Jeg synes, man skal søge noget nyt hvert fjerde år for at holde sig ajour, og jeg skiftede jobs i SAS fra afdeling til afdeling hvert fjerde år. Der var gode penge i det civile. Det gav mig mulighed for gode betingelser for familien og købe os et lille hus. Jeg har aldrig fortrudt det, jeg har foretaget mig. Jeg synes, det var en meget naturlig retning for mig at gå til SAS,siger Søren Ingemann, der kom tilbage til flyvevåbnet som 54-årig ved en tilfældighed.
- Oversergent Peter Hasbo, var jeg landstræner for på juniorlandsholdet i cykling. Dengang var han jo en dreng. Han startede her nede for tre år siden  og inviterede mig herned. Han mente, at der var stillinger ledige. Vi møder min nuværende chef, som spørger mig, hvad jeg er for en. Da han hører om min baggrund i SAS og forsvaret, får jeg tilbudt en stilling, da de manglede en mand herovre. Det er en skøn historie, for jeg har jo været væk siden 82 og får så tilbudt kontrakt. Jeg har et stort smil på. At komme tilbage var ligesom at åbne en dør ind til en familiesammenkomst.  Der er flere fra gamle dage, der har ringet til mig, da de har set mit navn dukke op igen, siger Søren Ingemann, der nu bor i Flensborg og tager på weekend hos sin kone i København.
- For at få det til at rende rundt så skal man bo i Flensborg. Man bor 30-40% billigere, og man har mulighed for at købe et godt transportmiddel. Det er en god fordel. Det er dejligt, siger han.

Vild med fly
Søren Ingemann er aldrig blevet jagerpilot, og det var heller ikke noget han stræbte efter, da han kom i flyvevåbnet. Han tog dog civilt flycertifikat og fløj aviser om natten fra København til Århus og Aalborg, mens han passede sit job i SAS om dagen.
- Det var lidt vanvittigt, men jeg ville bare flyve, siger han og forklarer, at han altid har været fascineret af fly.
- Jeg har altid været vild med flyvemaskiner. Det hænger ved hele livet. Jeg kan godt lide den måde, det fungerer på, når man skal koordinere og styre det hele fra jorden. Det skal gerne være 100%. Man kan ikke springe over ,hvor gærdet er lavest i den her branche. Man skal have åbenhed og parathed, for det er et operativt område. Sådan er det både i det civile og herinde. Det er den samme måde at agere på, og der er ikke de store forskelle. Grundighed og ihærdighed skal være til stede. Hvis man ikke har det og er klar til at være forandringsparat, så skal man ikke. være her, siger Søren Ingemann, der har oplevet et stort teknologisk fremskridt, siden han startede i 1975.
- Dengang jeg startede var det med spritduplikator, når vi skulle kopiere noget. Det får mig til at lyde som en på 90, men jeg klarer mig meget godt, synes jeg. Jeg kunne også stadig sende fly af sted i SAS, hvis det skulle være. Det hele foregår jo på en pc, og det minder meget om det herinde. En kaptajn i SAS får et stykke papir – et manifest – og så er han klar. Det er det samme her, og jeg har en fordel fra SAS, for der er det jo rigtig mange fly, der afgår i timen. Måske 40 fra Kastrup, hver time, så det er mange på en arbejdsdag. Derfor føler jeg mig godt gearet til det her, siger Søren Ingemann.
- Jeg er meget tilfreds, og der er en god omgangstone her på stedet. Det er nogle friske drenge, der arbejder her. Det er ikke negativt ment, når jeg siger drenge. Der bliver pjattet og grinet, men så snart de skal ud på en opgave, så er de 100% parate og meget seriøse. Det kan jeg godt lide, siger han og forklarer:
- Det er bedre at være her i dag, end da jeg startede. jeg har masser af erfaring men også mere motivation. Det har været sjovt at være her i de to år. Jeg er stadig ikke inde i det hele endnu, det tager lidt tid, men det er en skøn udfordring, siger Søren Ingemann, der regner med at blive i Skrydstrup indtil han fylder 60 om fire år.
- Det er underligt at nærme sig de 60. Når jeg løber derude, og jeg får en tur i en T17 engang imellem, så er jeg kun 18 år, men jeg kan da godt se, at håret er blevet gråt. Det er en tanke, der er underlig. Nogle er glade for, at de bliver 60, for så gider de ikke lave mere. Det bliver da svært at skulle stoppe. Det var også hårdt at stoppe efter 25 år i SAS. Om jeg fortsætter i forsvaret eller ej, så er jeg ikke typen, der sætter mig ned. Jeg har stadig cykling som min store hobby og har været med på mange etapeløb. Jeg tror, jeg har for meget gå på mod til at sætte mig ned, siger han og forklarer:
-Hvis jeg er i ligeså god form som nu, så kan jeg ikke forestille mig at stoppe med at arbejde. Jeg har jo været i hjemmeværnet altid, så måske er der muligheder der. Det kunne måske være spændende. Hjemmeværnet klinger anderledes nu end før i tiden. Det er noget helt andet, og de skal have ros for deres arbejde. Der er ingen,der griner af dem længere.