Elektronikmekaniker laver maden i Libanon

- Den første dag i Libanon stod jeg og talte mad med en kollega. 3 timer efter bliver jeg spurgt, om jeg vil arbejde i fødevaresektionen. Det sagde jeg ja til, men jeg ville have ansvar, for ellers var der ikke rigtigt noget i det for mig,” fortæller hun om jobbet.

CS medlem Britt Treu, der til daglig arbejder i Radarhoved Multebjerg i Helsinge, var ellers udvalgt til at være mekaniker i FN missionen. Da den nye jobfunktion indbefattede ledelsesansvar, mente hun, at det var et job, hun ville kunne bruge, hvis hun en dag skulle få lyst til at forlade Flyvevåbnet. Da hun fik tilsagn om, at hun ville blive chef for fem danske soldater og 36 libanesere sagde hun ja. Stillingen svarer til en major grad, og selvom hun stadig er flyverspecialist, er ansvaret på et langt højere niveau.

”Selvom jeg ikke laver det, jeg er uddannet til, så er det her en stor chance for mig, fordi jeg har så meget ansvar, og det er noget jeg kan bruge i min videre karriere,” siger Britt Treu.

Hun har været udsendt før til Kabul i Afghanistan med DARIS (Danish Radar Information System), hvor hun reparerede landingsradarer. DARIS overvågede al trafik ind og ud af den internationale lufthavn i Kabul. I Libanon er det Britt Treus job at overvåge alt den mad, der kommer ind i FN lejren.

Ikke civile ved soldaternes mad
”Det må ikke være civile, der har adgang til soldaternes mad, så det er vores job at sætte ting på plads i kølerum og skabe. Derudover forbereder vi mad, som libaneserne så laver, og hver anden dag forbereder og laver vi dansk orienteret mad – det kan være krebinetter eller hakkebøf,” siger hun.

Soldaterne i køkkenet arbejder syv dage om ugen – fra klokken 8 om morgenen og til de er færdige. Når varerne kommer ind, kan det godt ske, at de får hjælp af andre danske soldater, for at det hurtigt kan komme på køl.
Og ellers er der 1.000 soldater der skal bespises - tre gange dagligt.

”Vi forsøger at lave det om, så vi kun arbejder i køkkenet fire dage om ugen, så vi også kan lave andet, blandt andet det vi er sendt herned for,” beretter Britt Treu.

Alligevel er der ikke mangel på krebinetter, da en flok CS-medlemmer sætter sig til bords i kantinen i Libanon. 60 kilo fars er blevet til store saftige bøffer, og det libanesiske køkkenpersonale spørger, om vi vil have to store bøffer, men det er trods alt for overvældende.

Soldaterne i køkkenet har ikke arbejdet sammen før, men alligevel er de hurtigt blevet en fasttømret gruppe. De bor i samme område i den danske del af lejren, og hygger og soler sig sammen til lyden af bølgebrus, når de har fri. Ingen af dem virker utilfredse med arrangementet, selvom de færreste soldater ville være glade for at få et helt nyt arbejdsområde stukket i hånden.

”Vi har hørt, at andre lande kan se, at maden er blevet bedre. Og det er meget tilfredsstillende, uanset hvilket job man har,” griner Britt Treu.