Det er ikke nyttesløst
17.01.2012Forkerte citater har skabt forvirring, så CS vil gerne lige præcisere...
Centralforeningen for Stampersonels opfordring til politikerne om nu endelig at handle, så der kommer en afklaring på problemet -retsforfølgelse af pirater, har vakt stor medieinteresse.
Formand for CS, Jesper K. Hansen, har således været i adskillige danske medier i løbet af i dag, og vil yderligere kunne ses på tv i både DR Nyhederne og TV 2 News.
Her udtaler han sig om CS synspunkterne, som de også kan læses her på hjemmesiden i artiklen: Vi kræver handling!
Selvom medierne har været flinke til at lade formanden selv komme til orde, er der også andre, der har valgt at citere ham uden på forhånd at have talt med ham. Således blev der på dagens pressemøde med statsminister Helle Thorning Schmidt (S), spurgt om hendes kommentar til, at CS formanden synes, det er 'nytteløst' at operere i Adenbugten.
CS formand Jesper K. Hansen mener ikke, at det er nyttesløst. Han har heller ikke sagt, at indsatsen dernede er 'til grin'.
Tværtimod er det synspunkter/udtalelser, CS tager stærkt afstand fra. CS formanden har derimod understreget, at CS gerne ser en handling, da der efter tre års flot og aktiv indsats, stadig ikke er fundet en varig juridisk løsning på et prekært problem; nemlig retsforfølgelse af tilfangetagne pirater.
