Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
 

CS deltager i en FTF ledet undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø.

27.10.2011

I den anledning modtager 23.000 tilfældigt udvalgte FTF medlemmer (her i blandt 600 tilfældigt udvalgte CS-ere) spørgeskemaer om det psykiske arbejdsmiljø og helbred.

Faglig sekretær Magnus Pedersen. Arkivfoto

Det er 4. gang FTF gennemfører en stor undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø. Denne gang i perioden fra 25. oktober til medio december 2011. Undersøgelsens skal afdække omfanget og konsekvenserne af de særlige arbejdsforhold som kendetegner FTF grupperne. Resultaterne af undersøgelsen forventes offentliggjort i foråret 2012.

FTF’ernes arbejdsmiljø er noget særligt

FTF’ernes arbejdsmiljø adskiller sig på en række områder fra andre faggruppers arbejdsmiljø. Tidligere undersøgelser har bl.a. sat fokus på FTF-grupperne og deres særlige udfordringer i forhold til psykisk arbejdsmiljø, herunder stress, høje følelsesmæssige krav og vold og trusler i arbejdet.

Arbejdsmiljøpåvirkninger, som skyldes den tætte kontakt mange FTF’ere har med brugere, kunder eller klienter. Desværre afdækker de nationale undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad disse forhold. Derfor er det afgørende at FTF og medlemsorganisationerne, herunder CS, i fællesskab løbende får afdækket disse forhold, så FTF’ernes arbejdsmiljø også bliver prioriteret i den nationale arbejdsmiljøindsats, som i stigende grad baseres på en risikotilgang, hvor indsatsen målrettes de jobgrupper og brancher, hvor der kan dokumenteres særlige store udfordringer.

Ny viden vil forbedre arbejdsmiljøet i fremtiden

Undersøgelsen afdækker en lang række temaer inden for det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. medarbejdernes oplevelse af social støtte fra kollegaer og leder, indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet og som noget nyt sætter vi særlig fokus på den økonomiske krises betydning for arbejdsmiljøet. Svarene på spørgsmålene bidrager til ny viden om FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø og helbred.

Undersøgelsen vil desuden belyse udviklingen i FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø den sidste undersøgelse i 2006. 

Jo flere svar, jo mere pålidelige resultater

For at undersøgelsen skal kunne sige noget om de forskellige faggruppes arbejdsmiljø er alle svar vigtige. Jo flere svar vi får, jo mere pålidelige er resultaterne af undersøgelsen. Alle deltagere er sikret fuld fortrolighed efter Datatilsynets regler. Det betyder at ingen kan identificeres i statistik og analyser.

Hvad skal undersøgelsens resultater bruges til

Undersøgelsens hovedresultater offentliggøres i form af tre temapublikationer i foråret 2012. Herudover bidrager undersøgelsen med ny viden om en lang række dimensioner i arbejdsmiljøet på FTF-områderne. På længere sigt vil undersøgelsen derfor bidrage til grundlaget for FTF's analyser og interessevaretagelse på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere om undersøgelsen på www.ftf.dk/infofolder eller kontakt FTF på mail: arbejdsmiljo@remove-this.ftf.dk. Tlf. 33 36 88 78 eller 33 36 88 44

Af Faglig sekretær Magnus Jantzen Pedersen,

Tip en ven UdskrivDel på Facebook