Brud på konventioner er ikke i orden
13.01.2012De fire soldater som tisser på afdøde talebanere har brudt konventionerne. Og det er ikke okay, lige meget hvem de er, siger CS formand Jesper K. Hansen.
Endnu engang er amerikanske soldater blevet filmet, imens de opfører sig uacceptabelt overfor deres fjender.
De sidste dage har en video med fire amerikanske soldater, der tisser på døde talebankrigere, cirkuleret på nettet og i nyhedsmedier.
Episoden, som ikke er den første, har fået Pentagon op i det røde felt, og to af de fire soldater er allerede nu identificeret, og der arbejdes på at finde de resterende to, fortæller de amerikanske myndigheder.
Men at det overhovedet sker, er ikke acceptabelt, mener CS formand Jesper K. Hansen.
- Det er ikke i orden. De ved at de bryder konventionerne, det er der ingen tvivl om. Om man er officer, sergent eller menig, så ved man, at sådan noget ikke er acceptabelt.
Sagen kommer oven på en turbulent tid i det danske forsvar, hvor en tidligere hemmeligholdt rapport har vist, at danske soldater har udleveret fanger til Irakiske myndigheder, til trods for, at danskerne vidste de kunne blive udsat for tortur.
