Billedreportage: Danske redningsfolk i verdenseliten

Regnen vælter utilgivende ned på det, der engang var posthuset i en lille by i Bonbonland. Bygningen er forvandlet til en grå bunke betongrus med fangarme af armeringsstål, som griber op mod den grå himmel.

Et kraftigt jordskælv, som målte 7,2 på Richter-skalaen, ramte det lille land for godt 24 timer siden, og mere end 20.000 mennesker menes at være sårede eller omkommet.

Infrastrukturen i landet er lagt i ruiner, og regeringen anmodede kort efter jordskælvet officielt om international katastrofehjælp. Det var situationen, da et dansk eftersøgnings- og redningshold fra Beredskabsstyrelsen ankom til en stor international katastrofeøvelse.

Det lokale redningshold i Bonbonland har hørt livstegn inde fra murbrokkerne i posthuset, hvor en mand ligger indespærret og banker i betonen. Ved hjælp af et specielt kamera, som kan føres ind i det sammenstyrtede posthus, er det lykkedes for redningsholdet at få kontakt til den tilskadekomne. Han ligger i et hulrum under en betonvæg, og et dansk redningshold er nu tilkaldt for at få betonen væk.

- Du kan se ham, han ligger dér, siger en af de lokale redningsfolk og peger på displayet, som viser, hvad det lange tynde kamera ser inde i murbrokkerne. Det danske hold beslutter at trække den kollapsede betonvæg væk, så den tilskadekomne kan blive befriet.

Redningshold i verdenseliten
I virkeligheden er vi i det sydøstlige Belgien nær byen Marche-en-Famenne knap halvanden times kørsel fra Bruxelles. Bonbonland er en del af et enormt militært øvelsesområde, og det er her, det danske eftersøgnings- og redningshold fra Beredskabsstyrelsen – et såkaldt Heavy USAR team – skal forsøge at få FN’s kvalitetsstempel inden for eftersøgnings- og redningsindsats i internationale katastrofer.

Peter Kaas-Claesson er kolonnechef og chef for hele redningsholdet på øvelsen. Han forklarer, at hvis det lykkes at bestå øvelsen, vil det betyde, at Beredskabsstyrelsen – og dermed Danmark – fortsat vil være en anerkendt samarbejdspartner ved store katastrofer.

- At bestå den her øvelse er et signal om, at vi har den kvalitet, der skal til, når vi bliver indsat i internationale katastrofeopgaver. I FN har Danmark i mange år været forgangsland for arbejdet med at løfte kvaliteten af de redningshold det internationale samfund kan sende ud, så derfor skal vi selvfølgelig også selv have papir på, at vi lever op til standarderne, fortæller Peter Kaas-Claesson, som, udover at være chef for holdet på øvelsen, til daglig er chef for Beredskabsstyrelsen på Bornholm.

Det samlede danske hold som deltager i øvelsen består af 70 personer, primært frivillige i Beredskabsstyrelsen. Holdet er delt ind i fire eftersøgnings- og redningshold på 12 redningsfolk. Resten er fordelt i blandt andet stab, logistik og lægehjælp.

Holdet er et såkaldt Heavy USAR team (Heavy Urban Search and Rescue) og tilkaldes ofte ved pludselige katastrofer, hvor det ramte land ikke selv har kapacitet til at reagere. Heavy USAR holdet kan gennemføre meget vanskelige og tekniske redningsoperationer og nå indespærrede tilskadekomne, som er dybt begravede og meget svære at komme ind til.

Lys for enden af tunnelen
Et andet sted i det enorme øvelsesområde er et parkeringshus kollapset. Det fireetagers store P hus ligner en gigantisk betonlagkage, og umiddelbart er det ikke til at se, hvor det første stykke skal skæres, hvis der er indespærrede, som skal reddes ud.

Hold 3 ankommer til P huset i en kolonne af Beredskabsstyrelsens orange køretøjer. De to sorte eftersøgningshunde lukkes ud, og mens hundeførerne forbereder dyrene, tager sektionslederen for hold 3 kontakt til en lokal, som står udenfor parkeringshuset.

- Hey, Local. Do you know if there is anybody inside? spørger han. At least one person, lyder svaret, og hundene sættes ind.

Den sorte labrador Dallas piler ivrig rundt i murbrokkerne og forsvinder let ind i en smal skakt. Pludselig gør Dallas inde fra betonlabyrinten. Det betyder, at hunden har fundet en person, som er i live. Udenfor rækker Dallas’ fører Sussie Helsby hånden i vejret.

- Herinde, siger hun og peger ind i sprækken. Du kan se halen. Endnu en gang føres et kamera forsigtigt ind i den smalle skakt. I bunden af skakten skimtes baglygten på en lilla bil, som efter P husets kollaps er mast fuldstændigt sammen.

Der er godt fem meter betonbrokker mellem redderne og den fastklemte mand i bilen. Han er muligvis stadig i live, men indsatsen her bliver meget langvarig. Centimeter efter centimeter skal redningsholdet hele tiden sikre sig, at skakten kan holde, mens de forsøger at bane sig vej ind til den tilskadekomne.

Langsomt opklodses store stykker træ langs skaktens sider og loft, for at den eneste vej ind til bilen ikke bryder sammen. Efter flere timers intenst arbejde lykkes det for holdet at nå helt ind til bilen. Holdleder på hold 3 Jesper Rossen sender lægen ind. Desværre er den fastklemte bilejer død af sine kvæstelser.

Den gyldne periode
Selvom den fastklemte i P huset ikke overlevede, gjorde det danske redningshold en rigtig god indsats. Det fortæller Thomas Rasmussen. Han er CS Tillidsmand og underviser til daglig på Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev. Ved øvelsen i Belgien er han med som observatør. Han forklarer, at de danske Heavy USAR hold er specialister, som kan nå ind til tilskadekomne, som ingen andre kan nå, og derfor tager indsatsen ofte lang tid.

- Redningsoperationerne tager lang tid, for udføres de ikke ordentligt, kan den adgang, vi forsøger at skabe, styrte sammen, og så skal vi starte forfra et andet og ofte mere vanskeligt sted. Derudover risikerer både redningsholdet og den tilskadekomne at blive ramt, hvis vores adgangsvej styrter sammen, siger han.

De personer som det danske eftersøgnings- og redningshold har mulighed for at redde, er de sværest tilgængelige. Thomas Rasmussen fortæller, at man taler om den gyldne periode.

- De tilskadekomne, hvis krop kan stabilisere sig selv og overleve uden medicinsk behandling mere end den første time, er dem Heavy USAR holdet har mulighed for at redde. Et internationalt hold vil jo først kunne være fremme i et katastrofeområde et døgn efter selve katastrofen er sket, og derfor er de frit liggende og let tilgængelige tilskadekomne allerede bragt til behandling, siger han.

Øvelsen overvåget af eksperter
Hele den 36 timer lange øvelse bliver overvåget af internationale evaluatorer – såkaldte classifiers. 20 eksperter fra forskellige lande står i baggrunden ved alle redningsaktionerne og noterer alt. De fungerer som censorer og skal ved hjælp af en tjekliste notere, om det danske hold udfører redningsarbejdet efter FN’s retningslinjer.

Evaluatorerne har været med helt fra begyndelsen af øvelsen hjemme i Danmark, og kort inden øvelsen var slut fortalte chefen for de internationale evaluatorer Dewey Perks, at det danske hold havde gjort et rigtig godt stykke arbejde.

- Indtil videre har det danske hold gjort et fantastisk stykke arbejde. Både når det gælder selve redningsindsatsen her i Belgien, men så sandelig også omkring hele forberedelsen og logistikken. Det er meget flot, siger Dewey Perks med sin meget amerikanske Texas-accent.

Posten kom ud til tiden
Tilbage ved det sammenstyrtede posthus er der nu ikke lang tid til, at den indespærrede mand kan befries. Det danske hold har forsigtigt skubbet lange trækiler ind under siderne på den massive betonvæg, som har blokeret ofrets eneste udvej.

Holdet vil nu simpelthen trække væggen til side. Fire gule reb er spændt på kroge, som er banket ind i betonen, og for enden af de fire reb holder en lastbil, som skal yde modvægt. Mellem betonvæggen og lastbilen står en redder ved et manuelt trækspil. Ved at bruge trækspillet bliver væggen forsigtigt trukket til side.

- 20 centimeter mere, så kan vi komme til, råber eftersøgningslederen. Langsomt giver den tonstunge betonvæg sig, og et lokalt redningshold kan komme til. Den indespærrede mand i posthuset kommer til syne på en gul båre. Han overlever.

Endelig godkendt
Efter 36 timers strabadser i først badende regn og så bagende sol er øvelsen nu ved at være slut. Humøret i den danske lejr er dog stadig højt, for hele vejen rundt har det danske hold gjort et godt stykke arbejde.

Øvelsen sluttede officielt fredag den 28. maj og klokken 10 om formiddagen kunne den danske forsvarsminister Gitte Lillelund Bech så offentliggøre, at det lykkedes det danske hold at bestå øvelsen, og dermed er Beredskabsstyrelsen klar til at rykke ud til katastrofer verden over.

- Det er rigtig godt, at vi nu har fået FN’s blå stempel til at deltage i redningsarbejdet som følge af jordskælv og andre katastrofer ude omkring i verden. I den seneste tid har vi fået flere tragiske eksempler på, at behovet i høj grad er der. Og jeg glad for, at vi samtidig får styrket eftersøgnings- og redningskapaciteterne herhjemme, fortalte Gitte Lillelund Bech i den officielle pressemeddelelse.