AVB-sagen: Forsvaret scorer 16 gratis arbejdstimer hver dag

For klarmelderne hos Fighter Wing Skrydstrup ligner vagten i Afvisningsberedskabet umiddelbart en hvilken som helst anden arbejdsdag. Flyene klarmeldes og piloterne sendes rutinemæssigt af sted. Forskellen er, at klarmelderne i afvisningsberedskabet er på 15 minutters beredskab, og arbejdsdagen i vagten er 24 timer. Den forskel gør, at Forsvaret kalder klarmeldernes vagt i Afvisningsberedskabet for egentlig militær tjeneste, og derfor får klarmelderne kun løn for en almindelig arbejdsdag plus et døgntillæg, i stedet for at få løn i alle de 24 timer, de er på arbejde.
En normal arbejdsdag er på 7,4 timer, og døgntillægget som klarmelderne får oveni, svarer til en normal arbejdsdag. Det betyder, at klarmelderne i gennemsnit får løn for 14,8 af de 24 timer, de er på arbejde i en vagt i Afvisningsberedskabet. Forsvaret får altså op mod 9,2 gratis arbejdstimer hver eneste døgn – per klarmelder.
- Klarmelderne passer et arbejde, som svarer fuldstændig, til det de laver til hverdag, og derfor skal de have løn for hele den tid de arbejder. At Forsvaret kalder klarmeldernes arbejde i Afvisningsberedskabet for egentlig militær tjeneste ligner en måde, hvorpå Forsvaret bare sparer en masse penge, siger formanden i Centralforeningen for Stampersonel Jesper K. Hansen.

Farvel til flere ugers ferie
Magnus Pedersen er faglig sekretær i CS. Han fortæller, at det ikke er få timer, klarmelderne går glip af. Hver klarmelder har i gennemsnit to vagter om måneden i afvisningsberedskabet med gennemsnitlig 9,2 timers uberegnet arbejdstid hver gang.
-Klarmelderne går glip af cirka 200 arbejdstimer, som ikke tælles med i deres årligt præsterede tjeneste, og det er mange penge i kroner og ører, som de må vinke farvel til. Det svarer til, at man p.t. smider de første 200 merarbejdstimer væk, fortæller han og understreger, at han bestemt ikke er enig med Forsvaret i, at der er tale om egentlig militær tjeneste for klarmelderne.

Intet i vejen for at overholde loven
I 2007 klagede klarmelderne i Skrydstrup selv til Arbejdstilsynet, fordi de var utilfredse med, at vagterne i Afvisningsberedskabet ikke overholdt hviletidsbestemmelserne, og at de derfor ikke fik den løn, de havde krav på. Klarmelderne fik medhold, men det lykkedes Forsvarskommandoen at få omstødt kendelsen, og Afvisningsberedskabet er nu igen egentlig militær tjeneste. Derfor har CS sammen med advokat Claus Rehl stævnet Forsvarsministeriet, og sagen skal afgøres i Landsretten.
- Ifølge loven skal der være indlysende grunde, som taler imod, at hviletidsbestemmelserne overholdes, og det er der simpelthen ikke i den her sag. Det handler bare om at spare penge for Forsvaret, fortæller advokat Claus Rehl, som bakkes op af CS formand Jesper K. Hansen.

 - Vi kæmper til sidste bloddråbe i den her sag, for i CS mener vi ikke, at der er noget, som hindrer, at klarmelderne kan få løn efter hviletidsbestemmelserne, når det arbejde, de udfører, ikke er anderledes, end det de laver til daglig, siger han. (Uploaded:Step)