Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
 

Arbejdsmiljøinspektør: Vi tager tyren ved hornene

14.06.2010

Seminar skal sætte fokus på fremtidens arbejdsmiljø og en ny struktur, inden den nye arbejdsmiljølov træder i kraft til Oktober

Arbejdsmiljøet er et område der i stadig højere grad bliver sat fokus på også inden for Forsvaret. Arbejdstilsynet været ude på uanmeldt besøg for at undersøge en række af forsvarets værksteder og arbejdspladser, og det er blevet til en uddeling af både grønne smileys, samt gule og røde smileys.
Flere steder har Arbejdstilsynet samtidig påbudt den enkelte arbejdsplads hurtigt at få gjort noget ved problemet. Eksempelvis på Antvorskov kaserne, hvor et uanmeldt besøg i marts måned resulterede i 21 påbud, der skal være imødekommet senest 1. Juli.
-Vi gør alt hvad vi kan for at bringe det i orden og langt hovedparten er også imødekommet, når vi får den slags påbud. Men vi må erkende, at det ikke er alle påbud vi kan imødekomme med det samme.  En række er også afhængige af økonomien, siger Klaus Skindhøj, arbejdsmiljøinspektør ved HOK.
Han understreger, at der i påbuddene også gås i detaljer. Nogle påbud gælder eksempelvis manglende belysning, stiger eller reoler, der ikke er godkendte eller måske er placeret forkert, manglende skiltning eller udsyn og så fremdeles.
-Forsvaret har gennem mange år ikke vægtet arbejdsmiljøet særligt, men det er der nu, heldigvis, blevet ændret på. Det er meget vigtigt for ledelsen, her chef HOK, at sætte fokus på arbejdsmiljøet og gøre noget for at skabe det bedste arbejdsmiljø, forklarer Klaus Skindhøj videre.
29. Juni sætter HOK i Karup fokus på arbejdsmiljøet. Her deltager repræsentanter fra Arbejdstilsynet, Forsvarets Center for Arbejdsmiljø samt Hærens ledelse. Sammen skal de prøve at forme en ny organisationsstruktur inden for arbejdsmiljøet i Hæren.
Læs mere om arbejdsmiljø i forsvaret i næste nummer af CS-Bladet, der udkommer 28.juni.

Af Helle Kolding,

Tip en ven UdskrivDel på Facebook