Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
 

Stor fordel i 2010: Bundfradraget på rejsefradrag fjernet

28.01.2010

Rejsefradrag eller differencefradrag. Kært barn har mange navne. For at gøre en lang historie kort, så drejer det sig om, at ansatte i Forsvaret fra 2010 har mulighed for at få mere i fradrag.

Se eksemplerne.

En bonus til ansatte i Forsvaret er, at bundfradraget på rejseudgifter er fjernet i skattereformen. I 2010 kommer der som noget helt nyt et loft på rejsefradrag/differencefradrag på kr. 50.000 pr. indkomstår. Samtidig er bundfradraget på kr. 5.500 i 2009 fjernet i 2010.

Da Forsvaret følger statens satser, vil der i 2010 for en almindelig tjenesterejse være et fradrag fra første dag ved rejse med overnatning i over 24 timer. Dette skyldes at Statens time- og dagpengesats er mindre end SKATs sats.

NY RUBRIK 429 - Der er fra 2010 lavet en særskilt rubrik til indberetning af differencefradraget/rejsefradraget på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.

Ordvalg:
Rejsefradrag eller differencefradrag

Vi har indtil videre kaldt fradraget differencefradrag/rejsefradrag. Dette skyldes, at SKAT i år er begyndt at anvende ordet rejsefradrag om differencefradrag. På forskudsregistreringen år 2010 hedder fradraget ”rejseudgifter” under rubrik 429.

Fremtidens ord er rejsefradrag. Ordet difference fremkommer ved, at en del af rejseomkostningerne betales af Forsvaret, og det således kun er differencen op til SKATs sats, som kan fradrages.

Vi har her lavet et par eksempler på, hvornår og hvor meget du kan få i fradrag fra 2010.

Rejsefradraget omhandler de omkostninger, som du får ved at være på tjenesterejse, hvad enten du er beordret, eller du selv har valgt rejsen. Det er vigtigt at præcisere, at omkostningerne, som dækkes under rejseudgifter, kun er kost, småfornødenheder samt logi. 

  • Slår du op i vejledningen til rejseudgifter på din forskudsopgørelse, så ser teksten således ud:
    ”Her tastes rejseudgifter
    Rejseudgifter kan fradrages enten med de faktiske udgifter mod dokumentation eller ved anvendelse af standardsatser.
    For 2010 udgør standardsatserne efter reglerne 455 kr. pr. døgn for kost og småfornødenheder og 195 kr. pr. døgn for logi, dvs. i alt 650 kr. pr. døgn.
    Der kan i 2010 højst fradrages 50.000 kr.”

Reglerne for fradrag for rejseudgifter

For at få fradrag for rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi skal du opfylde betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse.

For at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse skal du være på tjenesterejse i over 24 timer,  hvor afstanden mellem bopæl og dit midlertidige tjenestested gør, at du ikke har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl. Det er lige meget, om du selv har valgt det midlertidige tjenestested, eller du er udsendt af din arbejdsgiver. Det skal også bemærkes, at Forsvarets begreb om et midlertidigt tjenestested ikke altid er det samme som skattelovgivningens.

Tidsbegrænsningen i reglerne for skattefri rejsegodtgørelse

Udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse til kost og småfornødenheder kan højest vare i 12 måneder. Efter 12 måneder anses arbejdsstedet ikke længere for midlertidigt, medmindre at arbejdet flyttes over en strækning på 8 km.

En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der skiftets arbejdssted, der er følgende regler for skift af arbejdssted:

  • Når dit tjenestested inden for Forsvaret skifter til et nyt tjenestested, som er mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere tjenestested.
  • Hvis du vender tilbage til et midlertidigt tjenestested og der er gået 40 arbejdsdage siden, du sidst arbejdede på det midlertidige arbejdssted. (20 arbejdsdage i 2009).
  • Slutdato for midlertidig tjenesterejse skal kendes inden rejsens påbegyndelse.
  • Du er IKKE omfattet af skattefri rejsegodtgørelse i følgende situationer:
    Hvis rejsen er under 24 timer
  • Hvis rejsen er uden overnatning (når det er muligt at overnatte på din sædvanlige bopæl).
  • Du kan ikke få skattefri rejsegodtgørelse til måltider og logi, hvis udgifterne samtidig dækkes af arbejdsgiveren. Er du eksempelvis på øvelse, hvor du får udleveret en felt ration, så dækker feltrationen dine måltider, og du kan ikke få skattefri rejsegodtgørelse og dermed heller ikke fradrag. Ved fri kost er det muligt at få udbetalt 25% skattefrit men hvis Forsvaret ikke udbetaler de 25%, så kan de fradrages under ”rejseudgifter”.
  • Hvis der udbetales mere end skattelovgivningen giver mulighed for, så er hele beløbet skattepligtigt.

Følgende kan IKKE få skattefri rejsegodtgørelse eller fradrag for rejseudgifter:

  • Ansat på skibe omfattet af D.I.S. eller efter sømandsfradragsloven.
  • Værnepligtige og frivilligt personel.
  • Hvis du er udsendt af den danske stat og modtager ydelser efter ligningslovens § 7 afsnit 15. Dette er eksempelvis gældende, hvis du får udetillæg eller andre skattefrie tillæg ved udsendelse.
  • Ansatte under uddannelse efter ligningslovens § 31 stk. 4. Forsvarets uddannelser ligger ikke inden for denne paragraf.
  • Hvis du er registreret erhvervsfisker og tager fradrag efter ligningslovens § 9G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

Differencefradrag beregnes pr. time. Vi har nedenfor vist tre typiske eksempler inden for Forsvaret.

Af Skatteekspert Rikke Larsen,

Tip en ven UdskrivDel på Facebook