Lønnen er for lav

Lønforholdene for elkraftmekanikere i Forsvaret var ikke de bedste, da Jari Johansson meldte sig som frivillig konstabelelev tilbage i 1975. Alligevel valgte han at søge ind til Flyvevåbenet med sit svendebrev som elektriker i hånden, for der var ikke andet arbejde at få på det tidspunkt.

Han begyndte i Jonstruplejren, men kom hurtigt til Skrydstrup og videre til Kontrol og Varslingsgruppen (KVG), der i dag hedder Air Control Wing. Han har arbejdet på stedet, der hedder Mobil Sensor Skrydstrup, lige siden og været tillidsmand i 20 år.

Lønforholdene var ikke lige så gode for vores gruppe, som for andre grupper vi kunne sammenligne os med. Det kunne jeg ikke forstå. Det var en af grundene til, at jeg blev tillidsmand og fagligt aktiv. Jeg har fortalt ledelsen gennem 20 år, at lønnen er for lav. Først nu ser det ud til, at vi får bedre forhold. Det har derfor ikke været en forgæves kamp, for selvom det tager lang tid, så holder jeg ikke op med at presse på. Det er frustrerende, men jeg giver aldrig op og vil kæmpe videre for de faglige sager de næste tre et halvt år, indtil jeg skal på pension, siger 56-årige Jari Johansson.

Usikker fremtid
Jari Johansson er født i Finland, men blev bortadopteret til en svensk-dansk familie som lille. Han boede kort tid i Sverige, men flyttede til Danmark med sine adoptivforældre som barn. Han boede i mange år i Ulfborg. I dag er bopælen Toftlund – 16 kilometer fra hans arbejdsplads.

Han faldt godt til i Flyvevåbenet og det daglige arbejde med, blandt andet, at servicere teknikken til radaren, der står i det fem etagers høje tårn ved Mobil Sensor Skrydstrups bygning.

I dag bruges radaren ikke længere og er erstattet af en mobilradar, som teknikerne nu servicerer. Tårnet med den afskallede kuppel og den faldefærdige radar inden i vidner om en tid, der engang var. I overført betydning kan de ansattes tid på Air Control Wing også om kort tid være forbi. Effektiviseringsplaner og centralisering betyder, at personellet skal samles i Karup, og den ene mobile radar skal sandsynligvis blive stående ved Bæk Skov, når den ikke er udsendt.

Jari Johansson, der som tillidsmand snakker med alle kollegerne om deres arbejdsforhold, oplever, at usikkerheden præger de ansatte.

Den her usikkerhed skaber en del utryghed blandt kollegerne. Det er især de unge, der er nervøse for, hvad der sker. Nogle overvejer at søge væk allerede nu, men det er uvisheden om, hvad der kommer til at ske og hvornår, der er værst. At man ikke ved noget gør, at folk bliver usikre. Det er belastende, fordi man ikke får en konkret besked om, hvad der skal sker, men i stedet kun får nogle upræcise meldinger fra ledelsen, siger Jari Johansson og forklarer:

Det handler også om, hvorvidt folk kan blive boende her i området, hvis stedet bliver nedlagt, og de skal arbejde langt væk. Nogle vil ikke være interesserede i at pendle frem og tilbage til Karup. Personligt har jeg besluttet, at hvis vi bliver flyttet til Karup, så vil jeg pendle, men det er også kun fordi, at jeg har så kort tid tilbage, inden jeg skal pensioneres. Havde jeg været yngre, havde jeg måske søgt ind på flyvestationen i stedet - for at undgå at flytte.

Arbejdsmiljøet på usikker grund

Netop usikkerheden, og at kollegerne har det dårligt, er noget, som Jari Johansson gerne vil gøre en indsats for at rette op på som tillidsmand og som medlem af hovedbestyrelsen i CS. Både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø er noget, som han altid har haft fokus på.

- Det er en af mine kæpheste. Arbejdsmiljøet i Forsvaret er simpelthen bare ikke godt nok, siger han og forklarer:

- Der er mange overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen – det har jeg selv set i alle de år, hvor jeg har arbejdet her. Det er faktisk utroligt, at det kan lade sig gøre, for i en privat virksomhed ville det aldrig have fundet sted.

Jari Johansson har gennem årene altid gjort ledelsen opmærksom på, når der har været problemer med arbejdsmiljøet. Han har dog aldrig oplevet, at problemerne er blevet løst tilfredsstillende.

Reaktionen viser en ligegyldighed over for arbejdsmiljøet. Holdningen er, ”at det kan man ikke tage sig af” og så er økonomi altid et problem, for man får altid den forklaring, at der ikke er penge til at rette op på tingene. Men det kan jo ikke være rigtigt, siger han og fortæller, at man i Forsvaret hellere lukker en bygning end løser problemet, hvis man kan spare penge.

- Et eksempel herfra er de to tårne med sensorer, der registrerer jagerfly. De jerntrapper, der fører op til toppen, så man kan komme op og servicere teknikken, var så rustne og tærede, at det var livsfarligt at kravle derop. Jeg fik en arbejdsmiljørådgiver herud, som straks gav besked om, at trappen skulle laves. Men det skete aldrig. I stedet valgte man at lukke det ene tårn. Kun for at spare penge, siger Jari Johansson, der mener, at eksemplet viser en typisk måde at handle på for Forsvaret.

- Man gør hellere sådan noget i steet for at få repareret trappen. Nu har der stået et tårn med dyr teknik, som ikke bliver brugt på grund af en rusten trappe, og man har kun ét tårn, der kan bruges, hvilket selvfølgelig forringer muligheden for at registrere fly, siger han og hilser det velkomment, at Arbejdstilsynet nu screener alle Forsvarets arbejdspladser.

Det er da på tide, at der sker noget. Så kan vi måske endelig få rettet op på nogle af de problemer, som jeg har påpeget i årevis. Det har været som at slå i en pude. Intet er sket, men når Arbejdstilsynet kommer på banen, så er der ingen vej udenom, siger Jari Johansson.

Styrkelse af CS
Som hovedbestyrelsesmedlem har Jari Johansson oplevet en stor styrkelse af CS, efter at man lavede sammenlægningen for få år tilbage. Han oplever, at det er nemmere at komme igennem med sine budskaber, fordi man har en stærk fagbevægelse bag sig.

Det har virkelig været det helt rigtige at gøre. Det samlede CS står langt stærkere og vi har med fælles front langt større gennemslagskraft end tidligere, hvor vi kæmpedemere for vores lokale sager. Rent politisk er det derfor en stor tilfredsstillelse at sidde i hovedbestyrelsen, fordi man kan mærke, at vi kan skabe resultater, siger Jari Johansson. Som overkonstabel og tillidsmand har han konstant har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. En vigtig erfaring, når man også sidder i hovedbestyrelsen, mener han.

Selvom hovedbestyrelsesarbejdet mest er på politisk plan, så kommer man ikke uden om, at den erfaring og viden man får ved at være tillidsmand kan bruges i hovedbestyrelsen.
- Jeg ved, hvad det drejer sig om for kollegerne. Jeg vil gerne give dem bedre løn- og arbejdsforhold, siger Jari Johansson.