Jeg har verdens bedste job

Kontoret fylder ikke meget. Kun et lille hjørne af det store hus bag Forsvarskommandoen, der rummer Forsvarets Mediecenter. Men det er heller ikke mange timer, medarbejderne i en af Forsvarets mindste sektioner, tilbringer her.

Faktisk er de enten af sted på landevejene, netop ved at undervise talrige skoleklasser landet over eller ved at stable en udstilling eller et rockshow på benene. Sidstnævnte måske i Kosovo eller Afghanistan.

- Vi er ude af huset det meste af tiden og faktisk er det meget sjældent, at vi overhovedet er samlet alle sammen på samme tid og sted, fortæller chefsergent Per A. Rasmussen.
Alle sammen er ’Eventsektionen’, der i alt tæller fem medarbejdere. Tre befalingsmænd og to overkonstabler. De tre befalingsmænd præsenterer oven i købet hver sit værn.

hefsergenten selv er oprindeligt fra Hæren, mens hans ene kollega, seniorsergent Harald Sørevik er fra Søværnet og den anden kollega, seniorsergent Henrik Stig Pedersen er fra Flyvevåbnet.

Men det er nu yderst sjældent, at de tre optræder i deres gamle værnsuniformer. Faktisk sker det kun til helt specielle lejligheder. Uniformen i det daglige er civil, men når man er ude på opgave skiftes ofte til den mere militære camouflage, også kaldet Khaki eller ’ørkenuniformen’.

- Forsvarets Mediecenter (FMC), som vi er en del af, er jo et civilt foretagende, så her er det mest naturligt for os også at gå civilt klædt. Mest i tøj med FMC-logo og den slags, men når vi underviser eller eksempelvis er med underholdning i Afghanistan, så er den militære uniform mest naturlig og praktisk, forklarer Per A. Rasmussen.

Satte selv præg på sektionen
Han lægger ikke skjul på, at der samtidig er travlhed i hans lille sektion, og at han og hans kolleger har en hverdag og en arbejdsplads, der ikke er helt almindelig i det militære system.

- Sommetider har nogen også svært ved at placere os. Men vi er en opfindelse, der opstod efter at man i sin tid nedlagde Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV) og oprettede FMC. Der var et behov for folk til undervisning og udstillinger og den slags, og jeg fulgte jo med fra FOV og fik efterhånden lov til at udvikle min egen lille sektion og mine egne opgaver, fortæller chefsergenten videre.

Med nu 110 dages undervisning af 9.- og 10. klasser på alle landets skoler om året, 10-15 store udstillingsopgaver som Biler i Bella, Soldaternes Flagdag og Kulturnatten i København, sammen med en række freds– og konfliktspil i andre skoleklasser ud over i alt otte rejser med bands og underholdere til de udsendte enheder, så er arbejdsdagen da også alt andet end almindelig 8-16 eller ens.

- Hver dag er forskellig. Også selvom opgaverne kan synes ens. Vi får nye spørgsmål og nye input hver dag, og hverken skoler eller elever er ens, siger Per A. Rasmussen.
På grund af de mange opgaver og forholdsvis få folk til at løse dem, skal der en hel del planlægning til. Og her er det Per A. Rasmussens ansvar at få det hele til at gå op i en højere enhed.

- Det kan jo ikke nytte, at jeg aftaler undervisning og så pludselig mangler personen til den, fordi han er optaget andetsteds. Og til syvende og sidst skal vi heller ikke risikere for meget overarbejde. For så står vi pludselig uden folk, fordi de lige har ’to eller tre måneder til gode – og farvel og tak’, understreger Per A. Rasmussen.

Her bliver ingen syge
-  Men vi, der er i Eventsektionen, vi brænder for det, vi laver. Jeg elsker mit arbejde. Jeg synes, jeg har verdens bedste job, og jeg kan mærke, at mine medarbejdere også er glade for at møde. Derfor kan vi få det hele til at gå op i en højere enhed. Her bliver vi ikke syge, for så ramler skemaet, smiler han og tilføjer hurtigt:

- Sker det alligevel, så er der altid en af de andre, der træder til. Vi dækker hinanden ind, og vi gør det gerne. Vi aflyser aldrig. Jeg har aldrig oplevet en sådan samhørighed andre steder!
Per A. Rasmussen startede som værnepligtig i Livgarden i 1971. Der var flere militærfolk i familien, så det var ikke en fremmed verden han gik ind i. Han gik da også videre på sergentskole, blev tilknyttet en patruljeenhed og var selv udsendt som FN-soldat på Cypern i 1975-77. I 1977 kom han så til FN-afdelingen og var blandt andet med til at lave FN-udstillinger, og her blev han til 1982.

Herefter blev han tilknyttet FOV, hvor han var i informationsafdelingen og senere blev udstillingsleder. I 2006 overgik FOV til FMC og Per A. Rasmussen er i dag en del af den daglige ledelse og leder af Eventsektionen. Allerede i 1994 blev han udnævnt som chefsergent, men næste år er det forbi. Som 60-årig skal han gå på pension til august, og det huer ham ikke. Han vil nemlig komme til at savne Eventsektionen.

Afslag på at fortsætte

- Jeg har selv været med til at bygge den op. Jeg har endnu så mange mål og ideer med vores arbejde og jeg elsker det arbejde, fastslår han.

- Jeg har da også søgt om forlængelse af min tjeneste, men fået afslag. Det er jeg ked af, tilføjer han vemodigt.

I dag er Per A. Rasmussen alene om at passe biksen, dog hjulpet godt af sine to overkonstabler.
- Harald er nemlig i Kosovo og Henrik i Afghanistan. Sådan er det indimellem, forklarer chefsergenten.

Det kunne dog lige så godt have været ham selv, der havde været med ude i stedet. Chefsergenten er glad for besøgene i såvel Afghanistan som Kosovo eller andre krigszoner.

- Jeg føler en personlig glæde ved at se hvordan vore soldater klarer sig derude. Det gør også, at vi bedre kan formidle det videre, når vi selv har haft oplevelsen. Det øger vores troværdighed,  påpeger han.

Med de andre væk har han derfor selv været ude med Check Point One og blandt andet besøgt en række af de ældste klasser på Hareskovskolen ved Bagsværd, og ellers brugt en del tid på administration og møder ’hjemme’ på kontoret i den lange FMC bygning ved havnefronten.

Næste uge er skolefri, men til gengæld bliver der tid til at kigge nærmere på kommende udstillinger. Her er der blandt andet nogle ideer med et stort actionfyldt arrangement i Fredericia Messecenter i 2010, der skal luftes og viderebearbejdes.