Hjem Centralforeningen for stampersonel

Formandens leder - Medarbejderne betaler prisen for politikernes ambitioner

Mandag 10/09 2018 - CS | Jesper K. Hansen, formand i CS

Forsvarsforliget, der blev indgået i januar, gav for første gang i årtier en stigning i forsvarsbudgettet. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig store udfordringer i den kommende forligsperiode.

Den største er uden tvivl det enorme pres, der allerede er på Jer for at løse de mange opgaver, der kommer fra politisk side. Opgaver, der vel at mærke alle skal løses indenfor den ramme, der er sat i forliget.

Lad mig starte med at slå fast: Når jeg går ud og kritiserer forholdet mellem opgaver og ressourcer i CS Bladet og i den øvrige presse eller direkte til politikerne, er det ikke tale om klynk. Ej heller er det en kritik af Jer eller af ledelsen i forsvaret. Det er heller ikke indholdet af de opgaver, I bliver sat til at løse, der er problemet. Det er et opråb til politikerne om, at I er pressede, og at de ekstra penge, der er sat af i forsvarsbudgettet ikke kan kompensere for, at mange af Jer ikke kan få en almindelig hverdag til at hænge sammen.

Vi er lige nu i en tid, hvor der er en masse opgaver, der skal løses, samtidig med at man nedbygger forsvaret for at opbygge det til det niveau, der er aftalt i forsvarsforliget frem mod 2023. I den kommende tid skal vi blandt andet drive divisionshovedkvarter i Letland, vi skal sende folk til Baltikum både til lands, til vands og i luften. Vi skal bekæmpe cyberkriminalitet, vi skal støtte politiet, vi skal afskrække Rusland, vi skal have missiler, vi skal træne soldater i Irak og Afghanistan, vi skal være til stede i Kosovo, vi skal gøre klar til nye kampfly og så skal vi naturligvis passe vores faste opgaver hjemme samtidig med at vi opbygger det nye forsvar, der er skitseret i forliget. Det er alt sammen spændende og vigtige opgaver, som jeg ved, at I ser frem til at løse.

Men vi kan ikke komme udenom, at vi mangler flere kollegaer til at løse de mange opgaver. Forsvaret har de seneste fem år udbetalt over- og merarbejde og andre arbejdstidskomponenter for knap en halv milliard årligt. Det svarer rundt regnet til 1000 medarbejdere. Det kan mærkes hos Jer ude i de forskellige enheder, og jeg hører ofte om medarbejdere, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Det er ikke rimeligt, og jeg vil fighte til verdens ende for, at I har nogle ordentlige vilkår, der gør, at I kan få et familieliv og en hverdag til at fungere ved siden af jeres job i forsvaret.

Jeg er bekymret for, om det stadig voksende arbejdspres medfører, at folk bliver endnu mere negativt stemt overfor deres arbejdsplads. Det har forsvaret ganske enkelt ikke råd til i disse gunstige tider, hvor der er gode jobs at søge på det øvrige arbejdsmarked. Forsvaret har en kæmpe udfordring med at fastholde medarbejdere, og det kræver ikke en stor lommeregner at regne ud, at det bliver mere vanskeligt at løse de opgaver forsvaret har, hvis der bliver endnu færre folk til at løse dem.

Det her er ikke kun et problem, der er isoleret til forsvaret. Det er for eksempel ikke mange uger siden, jeg læste i aviserne, at sygeplejerskerne på landets hospitaler og sygehuse har over- mer- og ekstraarbejde, der svarer til 550 faste stillinger.

Under OK18 råbte de offentligt ansatte ’Nok er Nok’ udenfor forligsinstitutionen. Når ansatte i den offentlige sektor siger, at nok er nok, så er der noget om snakken. Sygeplejersker, politibetjente, forsvarets ansatte og mange andre medarbejdere i den offentlige sektor er generelt kendetegnende ved, at de brænder for deres arbejde, så det bør gøre indtryk, når I siger, at buen er spændt til bristepunktet, og at I ikke kan acceptere flere forringelser.

Vi fik forhandlet en god overenskomst hjem, og vi har fået flere penge gennem forsvarsforliget. Det er overordentligt positivt, men det betyder ikke, at det ikke bliver hårdt at være ansat i det offentlige – og især i forsvaret, i fremtiden. De politiske ambitioner om, at vi skal køre længere på literen lever stadig i bedste velgående.

Men kære politikere: Det danske forsvar har meget dygtige og kompetente medarbejdere, der brænder for at løse opgaven. Forsvaret kan godt løse en hel masse opgaver, men det er afgørende, at vi får ro til at opbygge de kapaciteter, der er besluttet. Der er en nedbygning og en opbygning i gang, og man må have respekt for, at der ligger en proces frem mod 2023, hvor forsvaret skal opbygges til det niveau, der er besluttet i forliget.