Hjem Centralforeningen for stampersonel

Nyt forsvarsforlig er endelig på plads

Det længe ventede forsvarsforlig er netop præsenteret af politikerne bag.

Søndag 28/01 2018 - Forsvarsforlig | Af Aia Lykke

 

Et substantielt løft, flere værnepligtige, flere nye arbejdspladser, et stærkere cyberforsvar og og en brigade til at forsvare Danmark mod trusler.

Det er noget indholdet i det 6-årige forsvarsforlig, som netop er blevet præsenteret af partierne bag (regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venste og Liberal Alliance).

 

Forsvarsforliget betyder, at:

 

  • Forsvaret får et økonomisk løft på 12,5 milliarder, som skal fordeles over seks år fra 2018 til 2023. Det løfter Forsvarets bevillinger med 23 %.

 

  • Forliget indsætter 500 ekstra værnepligtige - fordelt på 125 til Beredskabet og også et ekstra hold til Livgarden.

 

  • I 2023 vil der være skabt 700 nye arbejdspladser i Forsvaret; fordelt på 400 i Sønderjylland, 200 i Midtjylland og 100 til Bornholm. Det vil især betyde en oprustning på kasernerne i Oksbøl, Haderslev og Holstebro. Forliget betyder, at der sker en reduktion af 900 medarbejdere, mens der samtidig tilføres 1600 nye medarbejdere.

 

  • Der investeres 1,4 milliarder kroner i cyberindsatsen med henblik på at investere mere i cybersikkerheden.

 

  • Danmark får en brigade på 4000 ekstra mand, som skal bruges til at styrke indsatsen mod Rusland i første omgang og andre trusler mod dansk sikkerhed. Brigaden kan indsættes selvstændigt og er en reaktion på kravene fra Nato.