Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg
 

Lodtrækning 2012

10 hus i Danmark at vælge imellem til gode priser!

CS-medlemmer har ti feriehuse til rådighed. Alle sommerhusene er veludstyrede – og priserne er holdt så lave som muligt. Husk det næste gang du trænger til ferie. 

CS stiller 10 danske feriehuse til rådighed for medlemmerne. Da husene er erhvervet på forskellige tidspunkter, er de naturligvis ikke ens. Nogle er nye, mens andre har nogle år på bagen. Fælles for husene i Danmark er, at de er udstyret med TV, radio, DVD, Canal Digital/Viasat, køle/fryseskab, høj barnestol og er røgfrie.  

Priserne er differentieret i forhold til ejendomsvurdering, beliggenhed, udlejningsfrekvens og prisniveau i de enkelte områder. Det er CS’s revisor og advokat, der står bag disse vurderinger.   Husene er beregnet til familieferier, og det fremgår af beskrivelsen, hvor mange personer, der maksimalt kan være i det enkelte hus. Husk, at husene ikke er til brug ved familiefester, sammenkomster for at fejre soldaterjubilæer eller lignende.  

I højsæsonen (uge 24 – 35) kan man leje husene i syv dage af gangen – på andre tider af året kan de lejes op til 14 dage af gangen.
Lejeprisen svinger mellem 2.800 kr. og 4.100 kr. i højsæsonen. I lavsæsonen er prisen halveret, og for en weekend  eller hverdagsferie betaler man kvart pris.
En normal uge går fra søndag kl. 16.00 til den følgende søndag kl. 13.00. Weekender regnes fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 13.00, mens en hverdagsferie regnes fra søndag kl. 16.00 til fredag kl. 13.00.  

Du kan som medlem ansøge om feriehusene i højsæsonen indtil 16. januar 2012. Du får besked om, hvorvidt du har fået huset senest den 1. februar 2012. Har du ikke modtaget et brev fra CS inden 1. februar 2012, må du tage det som et udtryk for, at dit lod desværre ikke blev udtrukket.  

Da der naturligvis er et stort pres på husene i højsæsonen , skal du ikke regne med at komme i betragtning, hvis du har lejet et af feriehusene inden for de seneste tre år. Hvis du ønsker at leje et af husene, kan du benytte ansøgningsskemaet nedenfor eller gå på ind på www.cs.dk under CS feriehuse og afgive dine ønsker der.

Book fra den 1. november på kvikbook
eller
Send et ansøgningsskema

Højsæson priser 2012

Hus

Pris

4 - Lønne Feriepark

4.100,00

5 - Saltum

4.100,00

7 - Næsby Strand

2.800,00

8 - Trappendal

3.000,00

10 - Skallerup Klit

3.500,00

11 - Rendbjerg

3.500,00

13 - Rendbjerg

3.500,00

14 - Egernsund

3.500,00

16 - Ebeltoft

4.100,00

17 - Horne Sommerland

3.700,00