<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/">
	<channel>
		
		<title>CS.dk</title>
		<link>http://www.cs.dk/</link>
		<description>Nyheder fra cs.dk</description>
		<language>da</language>
		<image>
			<title>CS.dk</title>
			<url>http://www.cs.dk/fileadmin/tt_news_article.gif</url>
			<link>http://www.cs.dk/</link>
			<width></width>
			<height></height>
			<description>Nyheder fra cs.dk</description>
		</image>
		<generator>TYPO3 - get.content.right</generator>
		<docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
		<copyright>cs.dk</copyright>
		
		
		<lastBuildDate>Wed, 16 May 2012 14:28:00 +0200</lastBuildDate>
		
		
		<item>
			<title>Forsvarschef: Forsvaret har altid været dygtige til at omstille sig</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/forsvarschef_forsvaret_har_altid_vaeret_dygtige_til_at_omstille_sig/</link>
			<description>General Peter Bartram ser positivt på de mange udfordringer, han står over for som ny forsvarschef,...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Kalenderen bugner og tidsplanen er stram. Men landets nye forsvarschef, general Peter Bartram, ser ikke stresset ud af den grund. 
Faktisk ser han ud, som om han har det som en ’fisk i vandet’, og der er overbevisning i stemme og blik, da han indrømmer, at han ikke alene finder sit job udfordrende og relevant, men også at han nyder det. Trods travlheden.
For få måneder siden, var der ikke mange i den almindelige offentlighed, der havde hørt om brigadegeneralen ved Supreme Allied Command Transformation i New York. Men han kom hjem til et forsvar og et arbejdsområde, der i høj grad har præget mediebilledet det seneste år, og hvor udfordringer i form af kommende nyt forsvarsforlig, store økonomiske besparelser og stadig højt aktivitetsniveau står lige for.
-Jeg synes egentlig altid, forsvaret har været dygtige til at omstille sig. Vores aktiviteter og engagement i Afghanistan, Libyen og Afrikas Horn er beviser på et optimeret og moderne forsvar. Vi leverer meget mere, end man egentlig kan forvente og på et højt niveau, siger Peter Bartram, og han fortsætter;
-Men samtidig skal forsvaret også være med til at bidrage til samfundsøkonomien, ved at levere vores del i form af besparelser.
<strong>Organisationerne kan rådgive</strong>
Forsvarschefen understreger, at derfor, er der sat et stort analysearbejde i gang, men at intet endnu er afgjort. Han forventer samtidig, at det snart vil blive muligt at arbejde videre ud fra disse analyser, og i den kommende proces også inddrage de faglige organisationer til dialog.
-Det er meget vigtigt, også at høre organisationernes synspunkter, pointerer han.<br />-Snakker vi besparelser, er det vigtigt at se på, hvor vi kan gøre tingene bedre. Er det procedurer eller strukturer, der skal ændres. Hvilke støttefunktioner kan eventuelt lægges ud civilt, er det indkøb, lagerkapaciteter etc., tilføjer Generalen.
Han håber at der kan fremlægges planer indenfor en overskuelig tid, men understreger også, at det ikke er noget, der skal presses igennem.
-Jeg vil gerne bruge organisationerne til at rådgive mig. De har en viden og erfaring, der godt kan spille en værdifuld rolle, supplerer han.
Medierne har tidligere kunnet berette om, at de kommende besparelser også vil betyde reduceringer af personel, og forsvarschefen udelukker ikke, at det vil ske.
-Skal vi spare så meget, som der bliver tale om, er det klart, at man vil se på store omkostninger, som eksempelvis personale udgør. Hvad er det, vi bruger pengene til og hvad får vi for dem? Men personellet skal behandles anstændigt og godt. Nogen vil kigge på os (forsvaret.red) og sammenligne os med andre dele af statsadministrationen, siger han videre og tilføjer;
-Det er vel en fair og rimelig betragtning. Vi skylder Danmark, at vi forholder os åbent til det her. Men jeg er ikke kun arbejdsgiver, jeg er også chef. Og vi skal nå en løsning, hvor vi kommer frem til et forsvar, jeg også gerne vil være chef for.
Generalen vil desuden meget gerne undersøge, hvorvidt Interforce kan bringes bedre på banen. Det er en interesseorganisation, hvor civile virksomheder opfordres til at støtte de af deres medarbejdere, der eksempelvis også har militær rådighedskontrakt, så de udviser større forståelse for, hvis de pludselig skal have fri eller orlov til militære opgaver. 
Dette netværk kan måske yderligere udbygges, så eventuelle afskedigede medarbejdere i forsvaret lettere kan finde civile virksomheder, der kan bruge deres kompetencer.
<strong>Afviser ikke sammenlægninger</strong>
Det er en tid med mange forsvarsmæssige spørgsmål og uvisheder, og endnu er låget lagt tæt hen over mulige løsningsmodeller og visioner, men et slår forsvarschefen fast med syvtommersøm; skal der i fremtiden ske en sammenlægning af forsvarskommandoen og departementet i forsvarsministeriet, så vil forsvarschefen stadig have en direkte adgang til forsvarsministeren og ikke blive underlagt en eller anden embedsmand.
-Det har jeg understreget hele tiden, så det er slet ikke en option, fastslår Peter Bartram. <br />-Det er slet ikke til diskussion, kommer det fast.
Umiddelbart afviser forsvarschefen derimod ikke tanken om andre sammenlægninger i forsvaret, såsom skoler eller operative kommandoer. Han fortæller, at det ikke er et potentielt emne her og nu, hvor der ikke umiddelbart er konkrete forslag på bordet. Men på sigt kan det godt ’være et emne, der vil komme op at vende’.
Emner mangler der ikke ellers at blive drøftet med den nye forsvarschef. Men tiden er knap og kalenderen som nævnt godt presset. Analyserne skal gennemarbejdes og arbejdsgrupper debattere og viderebehandle derudfra og så kommer de politiske drøftelser. Der er ikke officielt sat dato på, hvornår offentligheden får de første meldinger, men forsvarschefen er helt klar på, at opmærksomheden er stor.
-Derfor skal vi også gøre arbejdet ordentligt, lyder det bestemt fra Peter Bartram.<br />Han pointerer samtidig, at dansk forsvar stadig skal være parate til at løse en række forskellige opgaver, men han tror ikke selv på, at der vil blive tale om lange udsendelser igen, som den i Afghanistan, når de sidste danske tropper forlader landet i 2014.
-Forventningerne til os er nok flere opgaver i FN-regi. Specialister, der er med til at genopbygge, uddanne og observere. Vi har ikke kapaciteten til at være der i længere tid, men vi skal stadig være klar til at løse en række forskellige opgiver, siger forsvarschefen, der også gerne vil være med til at genindføre, eller som han selv udtrykker det: ’genopdage’ tidligere større øvelser for at øge træning og vedligeholdelse.
<strong>Muligheder i Smart Defence</strong>
Arktisk vil helt klart også være et område, hvor der i fremtiden vil være langt større fokus, og her deltager Peter Bartram i et tæt samarbejde med internationale kolleger.
-Hvad er udfordringerne og hvad er løsningsmodellerne? Til november etableres Arktisk Kommando i Nuuk, og det vil give os et godt afsæt for fremtidige drøftelser og handlinger, nikker Peter Bartram.
Lige her og nu bruges begrebet Smart Defence også meget, både blandt militærfolk og politikere.<br />-Vi er nødt til at undersøge en seriøs koordination af mulighederne, og se på, hvor vi kan bringe landene sammen. Der er flere temaer såsom operativ kapacitet, vedligeholdende kapaciteter, indkøb af materiel, våbensystemer og så fremdeles, og hvor er det praktisk muligt, og hvordan er vi forpligtet i henhold til Nato? Indtil videre har der været mange positive tilkendegivelser, men det er endnu for tidligt at sige, hvornår det udmønter sig i noget konkret. Vi er nok nået en del videre efter topmødet i Chicago, konkluderer han yderligere.
Der har været tryk på forsvarschefens kalender, siden han i marts blev udnævnt af statsministeren, men det har ikke været møder og forsvarsdebat alt sammen. Det er også meget højt prioriteret hos forsvarschefen, at komme rundt og hilse på de mange militære tjenestesteder og i skrivende stund har han været på besøg en række af stederne, blandt andet hos de operative kommandoer. 
Familiemæssigt har der også været noget at se til, for da han blev forsvarschef var han og familien udstationeret i USA, og nu skal en ny bolig indrettes hjemme i Danmark.
Og oveni det hele kommer så analyserne og politikernes kommentarer til fremtidens forsvar, sandsynligvis her før sommerferien. En fremtid Peter Bartram skal være med til at forme og effektuere.
]]></content:encoded>
			<category>CS (Nyheder)</category>
			
			
			<pubDate>Wed, 16 May 2012 14:28:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>CS holder lukket fredag 18. maj 2012</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/cs_holder_lukket_fredag_18_maj_2012/</link>
			<description>

I nødstilfælde kan sekretariatschef Finn Bengtsen træffes på mobil 20 33 08 07</description>
			<content:encoded><![CDATA[

I nødstilfælde kan sekretariatschef Finn Bengtsen træffes på mobil 20 33 08 07]]></content:encoded>
			<category>CS (Nyheder)</category>
			
			
			<pubDate>Wed, 16 May 2012 12:59:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Formandsbesøg i Camp Bastion</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/formandsbesoeg_i_camp_bastion/</link>
			<description>CS-formanden har været i Afghanistan den seneste uge, for at besøge nogle af de medlemmer, der er...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Der bliver snakket en del fagligt, og der falder sikkert også et par politiske kommentarer i disse dage i Afghanistan. Formand for CS, Jesper K. Hansen, er nemlig på besøg hos de danske enheder ISAF 13 blandt andet i hovedlejren Camp Bastion.
Her har han fået mulighed for at snakke med så mange af de udsendte medlemmer som befinder sig i området, og høre om deres hverdag og eventuelle problemstillinger og glæder i en uformel og afslappet atmosfære.
Jesper K. Hansen har tidligere været på besøg hos udsendte ISAF-medlemmer, og han sætter stor pris på muligheden for at tale med medlemmerne ’på arbejdspladsen’.
-Jeg er altid glad for, at komme rundt og tale med vores medlemmer uanset om det er hjemme i Danmark eller som her i Afghanistan. Så kan man selv opleve lidt af det, der er deres hverdag på arbejde og få en god direkte dialog, siger Jesper K. Hansen.
Formanden er hjemme igen i næste uge. ISAF 13 vender til august næsen hjemad mod Danmark igen, og bliver da afløst af ISAF 14, der allerede nu er i gang med deres missionsforberedelse herhjemme.]]></content:encoded>
			<category>CS (Nyheder)</category>
			<category>INTOPS</category>
			
			
			<pubDate>Wed, 16 May 2012 07:35:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>CS Formand: Kom så med et klart mandat</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/cs_formand_kom_saa_med_et_klart_mandat/</link>
			<description>Frigivelsen af yderligere pirater uden retssag, får CS formanden til at kræve politisk handling;...</description>
			<content:encoded><![CDATA[For nylig&nbsp;blev de&nbsp;sidste 12&nbsp;formodede pirater, der hidtil har opholdt sig på ABSALON, sat i land på Somalias kyst efter nogle uger om bord på det danske krigsskib. 
Det har ikke været muligt at finde lande, der ønskede at retsforfølge de 12 pirater, der blev taget til fange. ABSALON er nu på vej hjem til Danmark efter en stor indsats i Adenbugten, og til efteråret formodes Danmark at være med i piratjagten igen, denne gang med IVER HUITFELDT. Sommerpausen kan så bruges til eftertanke og nytænkning.
CS formand Jesper K. Hansen opfordrer endnu engang de danske og internationale politikere til at finde en fælles og varig løsning, så pirater frem over vil kunne retsforfølges.
CS fastslår, at det er en politisk opgave at give de internationale krigsskibe, der indgår i kampen mod pirateriet i Adenbugten et klart mandat, så det store og succesfulde arbejde, de danske besætningsmedlemmer om bord på ABSALON udfører, kan følges helt til dørs.
-Vores medlemmer gør et kanongodt arbejde. Vi forstår godt, at det derfor kan føles meget frustrerende, når man yder en flot indsats, at denne indsats så ikke fuldendes med en retslig afslutning, siger Jesper K. Hansen.
-Vi er i CS meget obs på situationen, og kan kun endnu engang opfordre politikerne til at finde en permanent løsning, så vores soldater fremover har et klokkeklart mandat at sejle efter. Skal der tages fanger, skal disse også kunne retsforfølges. Ellers må politikerne fra starten melde klart ud, at eventuelle pirater blot skal afvæbnes og så sættes fri igen. At tilbageholde dem i flere uger, for så at sætte dem fri igen, virker uholdbart. Enten eller, understreger formanden for CS.]]></content:encoded>
			
			
			<pubDate>Mon, 14 May 2012 13:28:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Folketinget har vedtaget ny &quot;knivlov&quot;</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/folketinget_har_vedtaget_ny_knivlov/</link>
			<description>Den 1. april 2012 trådte en ny knivlov i kraft</description>
			<content:encoded><![CDATA[Våbenlovens § 4 er ændret til ”På offentlige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære kniv eller dolk, med mindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst syv cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position”. <br />Ifølge forarbejderne til loven skal der i førstegangstilfælde som altovervejende hovedregel fastsættes en ubetinget straf på 7 dages fængsel for en overtrædelse af våbenlovens knivforbud.<br />Hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder, skal der i førstegangstilfælde idømmes bøde på&nbsp; 5.000 kr. i stedet for fængsel.<br />Særlig formildende omstændigheder er i forarbejderne beskrevet som: Hvis en person efter en arbejdsdag, fisketur eller lignende, hvor vedkommende lovligt har båret kniv, går på restauration med kniven i lommen i stedet for at tage direkte hjem og dermed overtræder forbuddet.<br />Skærpende omstændigheder vil i praksis sige, at man for eksempel har taget kniven med på værtshus, til koncert, til fodboldkamp eller andre steder, hvor der vil kunne opstå tilspidsede situationer <br />Det er dommerne, der skal afgøre, om der er særlig formildende eller skærpende omstændigheder.<br />I princippet ændrer den nye lov ikke på forsvarets muligheder for anvendelse af knive eller multiværktøjer, idet den i forhold til den tidligere lov kun beskriver, hvornår du ikke må gå med dit ”arbejdsredskab”, og hvordan du evt. vil blive straffet.<br />Centralforeningen for Stampersonel (CS)støtter fuldt ud medlemmernes ønske om en mere liberal knivlov, så det kunne blive muligt at være i besiddelse af et godt og anvendeligt værktøj på sin arbejdsplads. <br />Og det er ikke bare forsvarets personel og organisationer, der er imod knivloven, som den er nu. Også politiet og flere fritidsorganisationer er modstandere af den.<br />Men det er muligt fortsat at forsøge at påvirke politikerne til at ændre den endnu en gang. Hvis man personligt ønsker at være med til på sigt af få den ændret til en mere anvendelig og rimelig lov, kan man give sit tilsagn til Justitsministeriet på mail <link jm@jm.dk>jm@jm.dk</link>, hvor man samler alle indslag om f.eks. våbenloven og ændringer til den i en idebank, for så ind i mellem at se dem igennem med henblik på evt. revidering af love.<br />Et eksempel på et godt indlæg til ændring af knivloven er Nordisk Våben Forums (NVF) høringssvar af 4. december 2011 til Justitsministeriets høring&nbsp; 9 november 2011 over udkast til lovforslag om ændring af våbenloven (Straf for overtrædelse af knivforbuddet). Her har NVF, lige som Politiet tidligere har gjort, virkelig tydeliggjort, at en foldekniv eller multiværktøj, der kan åbnes med en hånd, er et praktisk værktøj, der kan være livsvigtig i uheldige situationer. (CS var ikke inviteret med i den høringsrunde).<br />Sluttelig skal opfordringen fra CS dog være; Lad din kniv/multiværktøj være i din uniform. For den har du jo kun på til og fra samt på dit arbejde. Dermed kan du komme ud over at skulle betale en dyr bøde eller måske få dit ansættelsesforhold bragt op til overvejelse på grund af en misvisende fængselsstraf.]]></content:encoded>
			<category>CS (Nyheder)</category>
			
			
			<pubDate>Mon, 14 May 2012 13:02:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Nu samles 50 års raketerfaring</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/nu_samles_50_aars_raketerfaring/</link>
			<description>Det er i år et halvt århundrede siden den hedengangne Luftværnsgruppe blev oprettet. Med håb om at...</description>
			<content:encoded><![CDATA[I 1959 blev den første luftværnsraketenhed samlet. Hovedopgaven var at forsvare København mod fjendtlige luftangreb. Personellet kom fra hæren, og materiellet de arbejdede med blev leveret som en del af den amerikanske våbenhjælp.<br />Nike-raketterne blev erklæret for operative i foråret 1960, hvorefter de indgik i luftforsvarsberedskabet sammen med flyvevåbnets jagerfly.<br />- Det var en helt ny opgave og helt nyt materiel. Det var meget spændende, forklarer Ove B. Bundgaard, som var på første raketkonstabel hold indkaldt i 1960. <br />Afdelingen blev organiseret i en stab og fire batterier, som efter endt uddannelse i 1959 rykkede til Danmark, efter at de var blevet uddannet i USA. De blev placeret i Avedørelejren, og de fire batterier blev opstillet omkring København med følgende placering, 1. batteri i Gunderød, 2. batteri i Kongelunden, 3. batteri i Sigerslev og 4. batteri i Tune.
<strong>Voldsomme våben <br /></strong>Afdelingens materiel bestod af amerikanske luftværnsraketter af typerne NIKE Hercules og den lidt ældre NIKE Ajax. <br />NIKE Ajax var en to-trins raket, hvor det første trin havde fast brændstof, mens andet trin havde flydende brændstof og anvendte rød, rygende salpetersyre som iltningsmiddel. Rakettens rækkevidde var ca. 40 km og dens tophastighed var 2,8 gange lydens hastighed.<br />NIKE Hercules var også en to-trins-raket. Dens første trin var en klase bestående af fire startraketter af samme type som anvendt til Nike Ajax. Motoren i hovedraketten var med fast brændstof, rækkevidden var 140 km i jord til luft mission, og tophastigheden var 3,6 gange lydens hastighed. <br />NIKE Ajax blev udfaset frem til 1970, og NIKE Hercules eskadrillerne blev nedlagt i perioden 1981 til 1983.
<strong>Raketbatterierne overføres til Flyvevåbnet</strong><br />Den 2. juli 1962 blev 10. Luftværnsafdeling fra hæren overført til flyvevåbnet. Officerspersonellet fik valget mellem at blive overført sammen med raketterne eller forblive i hæren. Mere end 98 % af officererne valgte at blive overført til flyvevåbnet, og omkring 400 værnepligtige og stampersonel valgte at flytte med. Det blev starten på Luftværnsgruppen.<br />- Vi havde egentlig ikke noget imod at skulle være flyvere, hvis vi kunne forsætte med arbejdet i raketforsvaret, der var spændende og bød på mange udfordringer, forklarer Ove med et smil.<br /><strong>Stor samling</strong><br />Foreningen Luftforsvarets Veteraner forsøger nu at samle så mange som muligt af de medarbejdere, der var med til at starte det hele.<br />- Vi synes, det er en særlig epoke i flyvevåbnets historie, og vi mener, det fortjener en ordentlig markering, forklarer Kaj Larsen, som er foreningens næstformand. <br />- Det er et større detektivarbejde at finde folk. Vi har fundet navnene på de folk, der blev overført til flyvevåbnet i 1962 i Rigsarkivet, men derfra til at få kontakt til alle, er der et stykke vej, siger Kaj Larsen.<br />&nbsp;Foreningen håber, at folk der ser denne artikel, som kender nogen af de oprindelige, vil opfordre folk til at ringe til nedenstående nummer.
<strong>Markeringen kommer til at foregå den 2. juli på det tidligere hovedkvarter Flyvestation Skalstrup ved Roskilde lufthavn. Hvis du er interesseret i at deltage, skal du rette henvendelse til Kaj Larsen, E-mail <link nyhuse18@privat.dk>nyhuse18@privat.dk</link> eller tlf.:&nbsp; 4826 8340 eller 2331 6003. <br /></strong><strong><em>Tilmelding skal ske senest den 21. maj.</em></strong>]]></content:encoded>
			<category>CS (Nyheder)</category>
			
			
			<pubDate>Fri, 11 May 2012 13:12:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Leder: Hvad bringer fremtiden?</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/leder_hvad_bringer_fremtiden-1/</link>
			<description>Man må sandelig sige, at de varslede besparelser på forsvaret har vendt godt og grundigt om på...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Det er derfor heller ikke ligefrem oplagt, at der kommer resultater på forsvarsområdet i den nære fremtid. Det ser desværre ud til, at forsvarets er forvandlet til en indenrigspolitisk slagmark, hvor begge fløje i dansk politik har gravet sig ned i hver deres skyttegrav. Det er ikke noget, der gavner dansk forsvar, og slet ikke i en periode, hvor opgaverne er mange og risikofyldte, og hvor der kræves bred opbakning bag soldaternes virke.<br />Det har ellers i mange år været en uskreven regel, at der var bred enighed om, og opbakning til dansk forsvar. Ikke mindst set ved sidste forlig, hvor næsten alle Folketingets partier, med undtagelse af et (Enhedslisten), indgik forligsaftalen. Jeg mindes ikke, at der i nyere tid har været et så bredt forlig bag det militære forsvar i Danmark. <br />Den enighed er imidlertid brat forsvundet. Hvor et ansvar skal placeres, vil jeg undlade at gætte på, da begge fløje er lige involverede i hele miseren. Det vigtigste er da også, at der snart kommer til at ske noget.<br />Hele hemmeligheden er måske nok, at der tilfældigt er blevet slynget nogle tal ud for, hvor mange penge, der kan spares på forsvaret. Nu sidder politikerne så tilbage med den opgave, det er at finde de varslede besparelser i forsvaret. Et forsvar, der i øvrigt gennem årene, er beskåret kraftigt. Det er ikke nogen let øvelse, når man efterfølgende fra politisk side gerne ser, at forsvaret skal løse præcis de samme opgaver som hidtil. Og endvidere gerne vil styrke bidraget på det arktiske område, hvad der jo er sund fornuft i, når man ser den udvikling, der sker oppe nord på. Samt yderligere tilføre nye opgaver, der også skal løses. Her tænker jeg på det cyper-beredskab, der også skal indeholdes i det ny og lavere budget.<br />Min påstand er derfor, at der måske ikke er tænkt så meget over det beløb på 2-3 mia. kroner, der er varslet. I øvrigt et beløb politikerne heller ikke er enige om. Den ene fløj siger 2 mia., og den anden fløj siger 3 mia. Men uanset om det er 2 eller 3 mia., ja så er det rigtigt mange penge, og jeg tror desværre at min påstand holder vand. Der er ikke tænkt dybe tanker om, hvor disse penge kan hentes. Politikerne har sagt, at ”forsvaret skal bidrage med en reduktion på 10-15 % af forsvarsbudgettet, hvilket må kunne lade sig gøre”.&nbsp; Men eterfølgende bliver de så ramt af virkeligheden, når de begynder at dykke ned i substansen og finder ud af, hvad det er for opgaver, forsvaret løser, og hvor svært det er at skære, hvis man vil have det hele for det halves pris og lidt til.<br />Jeg siger ikke, at forsvaret ikke skal medvirke til at bringe dansk økonomi på fode igen, for selvfølgelig skal forsvaret det. Jeg opfordrer bare politikerne til at komme op af skyttegravene, lægge våbnene fra sig og sætte sig til forhandlingsbordet. For det er kun her denne bundne opgave kan løses, det nytter ikke noget at blive i flyverskjul. Det løser intet.<br />Jeg ved godt, at det bliver en svær opgave, og jeg havde gerne set, at forsvaret var blevet friholdt fra besparelser på grund af den lange række af besparelser, der hen over årene allerede er tilgået forsvaret. Også henset til det faktum, at opgaverne gennem de senere år, er blevet stadig flere og meget mere risikofyldte. At pengene skal findes, og at der er bred enighed om, at forsvaret skal spare, det må jeg selvfølgelig anerkender, for det er demokratiets spilleregler.<br />men det jeg ikke anerkender, er, at forsvarets mange tusinde medarbejdere bliver taget som gidsler i forbindelse med spareøvelse. Der er mange, mange ansatte i forsvaret, som sammen med deres familier er frustrerede over den uvished, der hersker og kun venter på, at der skal komme noget konkret på bordet. Noget, der kan give dem en pejling af den retning, som dansk forsvar skal bevæge sig hen imod de næste år. Noget, der kan give dem vished om fremtiden og vished om egen situation samt skabe tryghed i en meget usikker fremtid. Så kære politikere, kom nu i gang, tænk på de ansatte i forsvaret, find løsninger.&nbsp; ]]></content:encoded>
			<category>Top nyhed</category>
			<category>INTOPS</category>
			
			
			<pubDate>Fri, 11 May 2012 11:55:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Sårede soldater med fuld fart frem</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/saarede_soldater_med_fuld_fart_frem/</link>
			<description>Team Wounded Racing (TWR) er Danmarks eneste racing team, som  udelukkende består af sårede...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Team Wounded Racing (TWR) består af otte soldater, der er blevet såret under udsendelse. Soldaterne har forskellige fysiske skader, men har et tilfælles, og det er lysten til at komme videre i livet. 
Og med hjælp fra den professionelle racerkører Jason Watt og Rune Oland fra DIF Soldaterprojekt, er de godt på vej. De to mødtes tilfældigt og pludselig opstod ideen til TWR, hvilket har stor betydning for racekøreren Jason Watt, der tilbage i 1999 selv stod foran store forandringer i livet, da han brækkede ryggen under et løb.&nbsp;
- Jeg er meget glad for, at jeg kan give noget videre. Jeg har om nogen erfaringer med det, de otte her går igennem, sagde han på dagens pressemøde.<strong></strong>
<strong>Selvbærende projekt</strong>
Men det har ikke været så ligetil at starte holdet op. Motorsport er en af de dyreste sportsgrene der findes, og pengene til projektet er ikke kommet dumpende ind på kontoen, dem har soldaterne selv været ude og finde. Budgettet går ikke kun til bil og vedligeholdelse, men også forsikring, hvis uheldet skulle være ude, og det har ikke været en nem opgave at skaffe pengene.
- Soldaterne skulle ikke bare køre bil, men selv stå for hele projektet. Skaffe penge og sponsorer, skrive mails og ringe, sætte møder op og møde til tiden. Det var sådan set også den grundlæggende idé, at de skal finde den røde tråd i deres liv igen, og lære alle de ting, de skal bruge i livet uden for forsvaret, og det har været hårdt arbejde, sagde holdets coach, Rune Oland.
<strong>300 heste </strong>
Penge har de otte unge fyre også skaffet. Og det har resulteret i en racerbil af mærket Seat Leon til en værdi af 250.000kr. indkøbt i Tyskland. Bilen har 300 hestekræfter. Soldaterne skal deltage i deres første seks-timersløb på Padborg Parks baner lørdag den 12. maj. Her skal de køre mod de hårdeste og bedste racerkører i Danmark. 
- Det er ikke alle kørere på holdet, der har kørt i bilen endnu. Vi er det hold med mindst køretid, så I må bære over med os, sagde Jason Watt smilende.
- Vi skal først og fremmest vinde over os selv og over de skeptikere der har været, sluttede han af. 
Selvom de otte fartglade fyre har skaffet en del penge, mangler de stadig ca. 2 mio. kr. for at kunne fortsætte. 
Du kan besøge TWR på <link http://www.teamwoundedracing.dk/>www.teamwoundedracing.dk</link> og læse mere. 
<em></em>
]]></content:encoded>
			<category>CS (Nyheder)</category>
			
			
			<pubDate>Thu, 10 May 2012 13:51:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Ørnen er landet i Vestjylland</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/oernen_er_landet_i_vestjylland/</link>
			<description>Stor stabsøvelse med international deltagelse i Vestjylland i denne uge.</description>
			<content:encoded><![CDATA[Den danske 2. brigade øver i disse dage at samarbejde med soldater fra lande som Polen, Tyskland, USA og Estland under den store Crystal Eagle øvelse, der foregår i Vestjylland, Nymindegab. 
Øvelsen foregår hovedsageligt bag computerskærme, fordi det der skal øves, trænes og skærpes er kommunikationen mellem de forskellige enheder. 
I Nymindegablejren bliver der ikke trænet i felten. Hele øvelsen foregår i opstillede containere, hvor netkabler, computere og fladskærme er tilsluttet. Her handler det om, at omgivelserne og begivenhederne kommer så tæt på den virkelighed soldaterne møder, når de er klar til udsendelse. 
Og øvelsen består af forskellige udfordringer og giver nye erfaringer. At gennemføre Crystal Eagle øvelsen er en del af de krav, der bliver stillet, til den danske brigade før de kan rykke ud, og allerede i 2013 skal de igennem endnu en stor øvelse, inden de kan godkendes til beredskabsbrigade og sendes ud i verden.
Læs mere om øvelsen i næste nummer af CS Bladet.
]]></content:encoded>
			<category>CS (Nyheder)</category>
			
			
			<pubDate>Tue, 08 May 2012 13:55:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Rejsetid under tjenesterejse.</title>
			<link>http://www.cs.dk/nyt/nyhed/artikel/rejsetid_under_tjenesterejse/</link>
			<description>Medlemmer af CS som deltog i Hærens Operative Kommandos (HOK) mønstringskommando til Afghanistan i...</description>
			<content:encoded><![CDATA[CS rettede henvendelse til Forsvarets Personeltjeneste (FPT) der i første omgang afgjorde sagen således, at personellet fik tilskrevet en dagsnorm på de to dage hvor de var strandet, det vil sige 7,4 timer pr. dag. Det var en afgørelse CS var tilfredse med idet HOK i første omgang mente, at personellet kun skulle have 2 timers arbejdstid, i forbindelse med briefing om situationen i lufthavnen. 
Efterfølgende blev FPT opmærksom på, at der var tale om en lørdag og en søndag, hvorfor FPT lavede deres beslutning om, og er nu af den opfattelse, at personellet kun får tilskrevet 2 timers arbejdstid som HOK oprindelig havde svaret.
Denne beslutning undrer CS meget, idet det ikke gør nogen forskel i arbejdstidsmæssig forstand om der er tale om lørdage eller søndage. Arbejdstidsaftalen for tjenestemænd skelner ikke mellem lørdag/søndag og andre ugedage, men derimod er der stor forskel på arbejdsdage og fridage. En fridag er en periode på 40 timer hvor medarbejderen ikke er på arbejde, og det er aftalt at medarbejderen skal have 26 fridage pr. kvartal. Sådanne fridage kan ligge på alle ugens 7 dage. 
Idet personellet er <u>planlagt</u> til at være på tjenesterejse i perioden, kan der jo ikke være tale om fridage. Det vil undre CS meget, hvis det viser sig, at forsvaret sender medarbejderne på tjenesterejse til Afghanistan – og de første dage i Afghanistan er planlagte fridage.&nbsp; 
CS har møde med FPT om sagen onsdag den 9. maj 2012.
Flemming Fage Sørensen<br />Specialkonsulent]]></content:encoded>
			<category>CS (Nyheder)</category>
			<category>Job &amp; løn</category>
			
			
			<pubDate>Mon, 07 May 2012 12:40:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
	</channel>
</rss>
