Forsvarets største fagforening
Centralforeningen for stampersonel

Kompetencefonden

Kompetencefonden giver støtte til kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i staten. På den måde er Kompetencefonden med til at gøre statens medarbejdere dygtigere.

Fondens midler supplerer arbejdspladsernes egne udgifter til kompetenceudvikling og bliver fordelt ud på den enkelte arbejdsplads via ministerierne. Derfor skal I søge via jeres arbejdsplads. Vi kan ikke behandle ansøgninger til midlerne i Kompetencefonden her i centret. 

Forudsætninger for støtte - arbejdspladsen
For at få støtte skal jeres samarbejdsudvalg lave en kompetencestrategi med principper og retningslinjer for den samlede indsats med kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Kompetencestrategien skal også beskrive, hvordan I vil anvende midlerne fra Kompetencefonden.

Forudsætninger for støtte - medarbejderen
Alle medarbejdere, der er omfattet af overenskomstaftalen mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), kan som udgangspunkt få støtte fra Kompetencefonden til et udviklingsforløb.

Kompetenceudviklingsforløb, som helt eller delvist finansieres af fonden, skal samtidig være en del af en individuel udviklingsplan for den enkelte medarbejder.

Det kan midlerne bruges til
Midler fra Kompetencefonden kan for eksempel bruges til betaling af kursus- og uddannelsesafgifter, vikarlønninger, undervisningsmaterialer og honorarer for eksterne undervisere. Midlerne kan ikke anvendes til løn til medarbejdere, der deltager i kompetenceudviklingsaktiviteter.

Du kan også læse mere om Kompetencefonden 2015 - 2018 i pjecen.